Gode intentioner i pålæg af forpligtende kommunale samarbejder – men løsningerne skal være bæredygtige

Med forslaget etableres der hjemmel i barnets lov, som giver social- og boligministeren mulighed for at pålægge visse kommuner at indgå i forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet.

Børnerådet hilser intentionen om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i kommuner med vedvarende udfordringer velkommen. Vi er opmærksomme på, hvorvidt initiativet reelt bidrager til øget retssikkerhed og kvalitet for børn og unge – og ikke risikerer at svække deres situation yderligere.

Helt konkret anbefaler vi også, at der stilles krav om at dokumentere, at den overtagende kommune er tilstrækkelig robust, fx ift.

1. fastholdelse af medarbejdere og en afdeling, der er i stand til at løfte opgaven
2. måling af, om kvaliteten i sagsbehandlingen løftes
3. vurdering af, om konstruktionen utilsigtet presser overtagende kommuner

Forslaget indebærer, at det kun er kommuner, der i forvejen indgår i forpligtende kommunale samarbejder efter den gældende bekendtgørelse, der vil kunne pålægges at udvide samarbejdet. Dette gælder Dragør og Tårnby, Ishøj og Vallensbæk, Esbjerg og Fanø, Langeland og Svendborg, Svendborg og Ærø, Odder, Samsø og Aarhus samt Læsø og Frederikshavn.

Dermed tager forslaget ikke højde for kommuner, der ikke indgår i sådanne samarbejder – uanset at de kan opfylde minimum to af følgende kriterier:

1.  dokumenterede alvorlige udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen i børnesager over mindst
    to år
2.  dokumenterede brud på reglerne for behandlingen af børnesager over mindst to år
3.  anden dokumentation for alvorlige udfordringer i varetagelsen af opgaver vedrørende håndteringen af   børnesager

Dette vurderer Børnerådet som en væsentlig mangel. Ordningen bør kunne omfatte alle kommuner, hvor børn og familier har været udsat for svigt i myndighedsudøvelsen jf. de tre ovenstående kriterier – ikke kun dem, der indgår i bestemte samarbejdskonstruktioner.

Tre centrale forudsætninger for, at ordningen kan lykkes
Der skal tre centrale forudsætninger til for, at ordningen kan lykkes.
For det første skal tiltaget adressere de reelle problemer og ikke flytte dem til en ny kommune, som så risikerer at blive uhensigtsmæssigt presset af den øgede opgaveøgning. Rekrutteringsudfordringer forsvinder ikke af sig selv ved at flytte opgaverne. Flytning af opgaven risikerer blot at flytte problemet. Det skal sikres, at den overtagende kommune kan rekruttere og fastholde kvalificeret personale. Ellers står børn og familier i samme situation igen.

For det andet skal robustheden i den overtagende kommune være dokumenteret.
Hvis den overtagende kommune ikke har den nødvendige styrke organisatorisk og ift. kvalitet i sagsbehandlingen, kan overtagelsen få negative konsekvenser for både børnene og for kommunen selv. Det kræver klare og gennemsigtige mål for robusthed, fx baseret på:

• omgørelsesprocenter
• deltagelse i og resultater af task force-forløb
• andre indikatorer for faglig kvalitet og stabilitet
• medarbejderomsætning

En systematisk analyse bør være obligatorisk forud for en permanent overtagelse/delegering.

For det tredje skal der være tydelige kriterier for afgivelse og for ministerens beslutningsgrundlag. Det skal klart fremgå, hvorfor opgaven overgår til en anden kommune, og på hvilke kriterier ministeren baserer sin beslutning. Det forudsætter en præcis definition af ”alvorlige udfordringer” og en mere eksplicit dokumentation end foreslået. Dette skal ske for at sikre gennemsigtighed for både kommuner og borgere, så de kan gennemskue, hvorfor det har været nødvendigt med en delegering.

Når ovenstående tre forhold er på plads, bliver det vigtigt fremover at monitorere udviklingen systematisk, herunder:

• hvor mange kommuner der bliver pålagt at uddelegere opgaver
• hvorfor opgaverne delegeres
• hvorvidt kommuner senere får eller vil få mulighed for at hjemtage opgaverne.

Vi mener, at en monitorering af udviklingen og en gennemgang af analyserne af, hvorfor kommunen ikke længere kan løfte opgaven, forhåbentlig kan skabe læring, så ingen børn og familier fremover skal opleve, at en kommune i så stort omfang hen over en periode ikke lever op til sine forpligtelser efter lovgivningen.

Retssikkerhed, faglig kvalitet og serviceniveau skal være i fokus
Kontinuitet og stabilitet for børnene er helt afgørende. Det skal sikres fra centralt hold, når en kommune ikke kan løfte opgaven over for børn og unge i udsatte positioner, så opgaven må overgå til en anden kommune. I overgangen, hvor opgaverne overdrages fra én kommune til en anden, vurderer vi, at der er særlig stor risiko for, at børn og familier falder mellem to stole. Derfor kan taskforcen under Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen med fordel inddrages i overgangen for at forebygge nedenstående risici.

En overgang til en ny kommune med nye rådgivere indebærer en alvorlig risiko for yderligere brud i relationer, kontinuitet og stabilitet. Det er helt afgørende, at:

• overgangen bliver så hurtig og glidende som muligt
• barnet får en fast og stabil børne- og ungerådgiver
• der arbejdes målrettet med at forebygge nye brud i sagsbehandlingen

Derudover skal der være en ensartet sagsbehandling, der fremmer retssikkerheden. Serviceniveauer og faglig praksis varierer nemlig betydeligt på tværs af kommuner. Det skal være sådan, at børnene sikres, og at kvaliteten i sagsbehandlingen som minimum matcher – og gerne kompenserer for – den mangelfulde indsats, de kommer fra. Lovgiver må og skal sikre et jævnt serviceniveau på tværs af kommuner.

Der skal være tydelige ansvarsforhold
Forslaget lægger op til, at den delegerende kommune fortsat har det fulde politiske, økonomiske og juridiske ansvar, mens den overtagende kommune udfører opgaverne. Det giver anledning til væsentlige bekymringer:

• Ved fx klagesager om magtanvendelse må det være den kommune, der udfører opgaven, der har ansvaret for klagebehandlingen.
• Hvis den overtagende kommune ikke overholder sine forpligtelser, kan ansvaret ikke alene placeres i den delegerende kommune.
• Der er behov for en klar beskrivelse af ansvarsfordelingen, særligt i forhold til forebyggende indsatser og det almene område.

Helhedsorienterede indsatser må være styrende – ikke administrative konstruktioner. Retssikkerheden skal sikres ved, at børnene og deres familier kan gennemskue, hvor og hvem de klager over, og at hver enkelt kommune står ved sit ansvar, samt at behandlingstiden på klager ikke forlænges ved en delegering. Der må ikke kunne opstå tvivl om ansvaret.

Ressourcer, implementering og evaluering er afgørende, hvis delegering skal lykkes
De økonomiske forudsætninger fremgår ikke klart af forslaget. Det må forventes, at omlægningen ikke kan gennemføres inden for eksisterende budgetter. Børnerådet anbefaler derfor en national funderet økonomisk pulje til:

• rekruttering og fastholdelse af personale i den kommune, som modtager opgaver
• opkvalificering af personale
• styrkelse af kapaciteten i de overtagende kommuner

Det er en statslig opgave at sikre tilstrækkelig faglig kvalitet, når en kommune har svigtet i sin myndighedsudøvelse. Det kræver faglig understøttelse og implementering. En ordning af dette omfang kræver endvidere en systematisk understøttelse, fx via en national taskforce, der kan støtte samarbejdet i en flerårig periode, og ekstra ressourcer til den overtagende kommune, som vil stå over for en kompleks organisatorisk opgave.

Derudover bliver der behov for evaluering og perspektiv. Ordningen bør evalueres grundigt med henblik på:

• om retssikkerheden reelt styrkes
• om kvaliteten i sagsbehandlingen løftes
• om konstruktionen utilsigtet presser både delegerende og overtagende kommuner.

Det bør samtidig overvejes, om ordningen er et skridt på vej mod en mere centraliseret model for myndighedsopgaver på området for børn og unge i udsatte positioner.

Børnerådet anerkender behovet for nye løsninger i kommuner, hvor børn og familier har været udsat for alvorlige og langvarige svigt. Men løsningerne skal være bæredygtige, fagligt forsvarlige og sikre, at børnene ikke oplever yderligere brud eller tab af rettigheder.

Det er vores klare vurdering, at forslaget rummer potentiale, men kun hvis ovennævnte forhold adresseres og integreres i den endelige model.