Evaluering af grooming-bestemmelsen kræver inddragelse af børns perspektiver

Justitsministeriet har anmodet Børnerådet om at bidrage med erfaringer og bemærkninger til evalueringen af grooming-bestemmelsen i straffelovens § 231. Ifølge lovforslagets bemærkninger vil ministeriet efter to års virke indhente erfaringer fra relevante myndigheder og interessenter som grundlag for at vurdere, om bestemmelsen bør præciseres eller ændres.
Redegørelsen forventes oversendt til Folketingets Retsudvalg inden udgangen af 2025.

Børnerådet vurderer, at grooming-bestemmelsen er et vigtigt og positivt skridt i den rigtige retning. Red Barnets gennemgang af de første to års praksis viser, at loven i et vidt omfang anvendes efter sin hensigt. Børn har fået styrket deres retlige beskyttelse, og myndighederne kan gribe ind tidligere i forløb, hvor voksne opsøger børn med seksuelt formål. Bestemmelsen er samtidig en opdatering af loven til børns digitale virkelighed og tydeliggør, at grooming i sig selv er en alvorlig krænkelse.

Red Barnets analyse peger dog på, at der fortsat er udviklingsbehov. Blandt andet er der forskelle i, hvordan bestemmelsen anvendes på tværs af politikredse, usikkerhed om afgrænsningen i forhold til andre bestemmelser, samt behov for yderligere viden og kompetencer i sagsbehandlingen.

Et bredt vidensgrundlag
Børnerådet anbefaler, at evalueringen baseres på et samlet vidensgrundlag, der kombinerer børns perspektiver med de juridiske og faglige erfaringer. Der bør tilvejebringes et solidt og systematisk datagrundlag med både kvantitative og kvalitative oplysninger, herunder data om anmeldelser, sigtelser, domfældelser, sagsforløb og sagsbehandlingstider samt analyser af, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis af politi, anklagemyndighed og domstole.

Særligt sager, hvor de involverede børn er mellem 15 og 17 år, kræver nærmere undersøgelse. Ifølge Red Barnets gennemgang er der ingen domme om grooming af unge i denne aldersgruppe, selvom politiets data viser, at der er anmeldt et betydeligt antal sager.

Det bør derfor undersøges, hvor ofte der rejses tiltale og hvilke forhold der kan være årsag til, at der ikke rejses tiltale i disse sager.

Inddragelse af børns egne erfaringer
For at kunne vurdere, om bestemmelsen virker efter hensigten, er det Børnerådets vurdering at evalueringen bør inddrage børns erfaringer med den retlige proces. Det er afgørende for at vurdere, om loven reelt beskytter dem mod grooming og seksuel udnyttelse.

Børnerådet anbefaler, at evalueringen inddrager børns erfaringer og oplevelser fra sager, hvor en voksen er blevet anmeldt, tiltalt eller dømt for grooming. Evalueringen bør belyse, hvad der har haft betydning for, at børnene følte sig hørt og beskyttet, samt hvordan de vurderer støtten fra myndigheder og fagpersoner. Det er centralt at belyse, hvordan børn oplever den retlige proces – fra anmeldelse og efterforskning til afhøring, retssag og dom – samt hvilke forhold der har haft betydning for deres oplevelse af tryghed, tillid og retfærdighed.

Der foreligger kun begrænset viden om, hvordan børn og unge i Danmark oplever grooming og deres møde med retssystemet. Eksisterende undersøgelser, herunder Red Barnets “Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online”

 og SletDet rådgivningens analyse af sager med mistanke om grooming.

giver værdifulde indsigter i, hvordan grooming kan udvikle sig, og hvilke barrierer der kan være for at søge hjælp. Der mangler dog viden om børns egne oplevelser af den retlige proces, som igangsættes, når der foreligger en anmeldelse om grooming.

Børneinddragelsen må tilrettelægges etisk og metodisk forsvarligt med fokus på tryghed, anonymitet og frivillighed. Det kræver tid, ressourcer og faglig forberedelse, men er en forudsætning for, at børns erfaringer kan inddrages på en meningsfuld og ansvarlig måde.

Fagpersoners kendskab og implementering
Da loven blev gennemført inden for eksisterende økonomiske rammer, anbefaler Børnerådet, at evalueringen vurderer, om de nuværende ressourcer og uddannelsestilbud har været tilstrækkelige. Den bør samtidig belyse, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis af politi, anklagemyndighed og domstole – særligt på tværs af landet, og om der er behov for yderligere opkvalificering og viden om grooming-processer for at sikre korrekt forståelse og anvendelse af loven.

Børnerådet mener, at en sådan vurdering er central for at belyse, om myndighederne har haft de nødvendige forudsætninger for at håndhæve bestemmelsen effektivt – og for at identificere eventuelle behov for justeringer af lovgivningen eller praksis.

Undersøg forebyggelsespotentialet
Samtidig bør evalueringen også belyse bestemmelsens betydning i et forebyggelsesperspektiv. I bestem-melsens første to år (1. juli 2023 til 30. juni 2025) har der været 364 anmeldelserom grooming og 12 domme om grooming.

Børnerådet vurderer, at grooming formentlig forekommer langt oftere, end statistikkerne viser. Der formodes at være betydelige mørketal, da skyld og skam ofte afholder børn fra at fortælle om deres oplevelser med grooming eller seksuelle overgreb.

Det betyder, at der kan gå lang tid, før omverdenen opdager og reagerer på grooming, selv når der er tegn. Mange sager kan formentlig forebygges, hvis voksne i barnets omgivelser – fagpersoner, forældre og frivillige – har bedre kendskab til advarselssignaler og mekanismerne i grooming. Det understreger behovet for en styrket forebyggende indsats, herunder øget fokus på digital dannelse og oplysning i både skole, dagtilbud og fritids- og foreningsliv.

Derfor anbefaler Børnerådet, at evalueringen også belyser, hvordan bestemmelsen understøtter det forebyggende arbejde i praksis, og om der er behov for yderligere initiativer til at styrke den tidlige indsats.

Et børnerettighedsbaseret grundlag
Børnerådet vurderer, at en evaluering, der kombinerer juridiske erfaringer, faglig praksis og børns egne oplevelser, vil give et mere retvisende billede af bestemmelsens virkning. Den vil samtidig understøtte Danmarks forpligtelse efter FN’s Børnekonvention til at inddrage børn i vurderingen og udviklingen af den lovgivning, der vedrører dem, og styrke lovens formål om at beskytte børn mod seksuel udnyttelse.

Børnerådet mener, at en sådan tilgang vil give beslutningstagerne et reelt og veloplyst grundlag for at vurdere, om bestemmelsen fungerer efter hensigten, og hvor der eventuelt er behov for justeringer.

Børnerådet står gerne til rådighed for en nærmere dialog om evalueringens tilrettelæggelse og bidrager gerne med viden og erfaringer i arbejdet med at inddrage børn på etisk og faglig forsvarlig vis.