Billigere sukkerafgifter øger risikoen for sygdomme blandt børn og unge

Forslaget omfatter blandt andet afskaffelse af sukker- og chokoladeafgiften samt indførelse af et ligningsmæssigt fradrag for motion- og musikundervisning.

Børnerådet anbefaler, at man genovervejer afskaffelsen eller i hvert fald overvejer, hvordan man kan kompensere eller modsvare ændringen med sundere tiltag.

Et skridt i den forkerte retning
Børnerådet er meget bekymret for afskaffelsen af sukker og chokoladeafgiften, fordi det vil påvirke forbruget af varer med højt sukkerindhold i en sundhedsmæssig forkert retning. Det vil medføre en øgning i antallet af livsstilsygdomme med store omkostninger til følge. Vidensgrundlaget fra WHO, EFSA og de Nordiske Næringsstofanbefalinger peger entydigt på, at et øget indtag af tilsat/frit sukker – særligt via sukkersødede drikke – øger risikoen for karies og uønsket vægtøgning hos børn og unge. Det kan samtidig forringe kostens kvalitet ved at fortrænge mere næringsrige fødevarer. På den baggrund anbefales frie sukkerarter reduceret til under 10 % af det totale energiindtag – og gerne under 5 % – og fødevarer/drikke med tilsat/frit sukker bør undgås til børn under 2 år.

WHO er netop den 13. januar i år (2026) kommet med en opfordring til at styrke (øge) afgifterne. Det sker, fordi sukkerholdige drikke og alkoholiske drikkevarer bliver billigere i de fleste lande på grund af lave afgifter. Når sukkerholdige drikke bliver billigere, så øger det overvægt, diabetes, hjertesygdomme, kræftsygdomme og skader, særligt hos børn og unge voksne.

Det er dokumenteret i forskning, at prisen er afgørende for fødevarevalg. Økonomiske incitamenter påvirker forbrugernes adfærd, og når det kommer til forebyggelse af livsstilssygdomme, er prisregulering et effektivt redskab jf. WHO. Prisregulering og subsidiering af sunde fødevarer bidrager samtidig til at reducere social ulighed i sundhed, da prisændringer har størst betydning for lavindkomstgrupper, hvor sygdomsbyrden er størst. Forslaget har en markant social slagside, fordi et prisfald på disse varer, mens fødevarepriserne stiger generelt, alt andet lige vil medføre en endnu højere risiko for, at særligt de økonomisk trængte familier så køber flere af de sukkerholdige varer og undlader de dyrere sunde varer.

Dermed vil tiltaget medføre en stigning i sygdomme og behandling og medføre øgede udgifter fra statens side.

Historisk set er afgifter blevet brugt som en effektiv måde at begrænse forbrug, så dette tiltag går imod erfaringen og mod dokumenteret forskning. Det er meget bekymrende.

Gør sunde valg lettere og mere attraktive som modsvar
Afskaffelsen af sukker- og chokoladeafgiften gør det endnu vigtigere, at der parallelt styrkes andre virkemidler, som kan gøre de sunde valg lettere og mere økonomisk attraktive for børnefamilier, og som sikrer at børn og unge ikke bytter sunde fødevarer ud med mere sukkerholdige.

Fradrag for motion og musikundervisning
Vi vil i dette afsnit hovedsagelig kommentere på konsekvenserne af fradrag for motion, men flere af dem er også gældende for musikundervisning, hvad angår børnefamilier.

Det er positivt, at regeringen anerkender behovet for at afbøde konsekvenser ved manglende motion ved at indføre et fradrag. Desværre er det sådan, at ligningsmæssige fradragsordninger ofte har størst effekt for de mest ressourcestærke grupper. Fradrag forudsætter både likviditet ved købstidspunktet og overskud til dokumentation og efterfølgende administration, hvilket kan udgøre en reel barriere for økonomisk og socialt udsatte grupper.

Administrative byrder i velfærdssystemer kan i sig selv forstærke ulighed, fordi de rammer grupper med færrest ressourcer relativt hårdest. Når støtten først realiseres efterfølgende via skattesystemet, og samtidig kræver aktiv handling og dokumentation, er der risiko for, at de grupper, der har størst behov for at blive fastholdt i fysisk aktivitet, ikke får fuldt udbytte af ordningen, herunder børn i udsatte positioner.

Fradraget bør være et supplement til – og ikke en erstatning for – direkte prisincitamenter ved købstidspunktet, som i højere grad kan sikre, at økonomiske barrierer for bevægelse reduceres for alle, herunder for grupper med høj risiko for fysisk inaktivitet.

Manglende børnerettighedsvurderinger
Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være gennemført børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen (General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken as a primary consideration). Ændringer i afgifter og fradrag har dokumenterede virkninger over for børn og unge, og forslaget burde derfor være blevet vurderet i forhold til de mulige konsekvenser for børns rettigheder, udvikling og trivsel.
Vi opfordrer til, at det sker fremover.

Børnerådet anbefaler, at man genovervejer afskaffelsen af chokolade- og sukkerafgiften eller i hvert fald overvejer, hvordan man kan kompensere eller modsvare ændringen med sundere tiltag.