Debatindlæg bragt i Skolemonitor den 31. januar 2024.
Af Bente Boserup, forperson, Børnerådet
Hvad drømmer politikere om, når de sover? Er det mon at straffe børn, der ikke trives i skolen? Er det at gøre børnene ansvarlige for at skade deres families økonomiske grundlag? Jeg tror det ikke.
Men det er faktisk netop det mareridt, regeringen sætter mange familier i. Loven om fraværsstraf betyder, at i forvejen pressede børn, der har mere end 15 procent fravær i skolen, gøres ansvarlige for, at der trækkes penge fra familiens børne- og ungeydelse.
Det politiske spil må ikke være på bekostning af børns trivsel i skolen
Ideen om fraværsstraf af skolebørn er udsprunget af aftalen om bekæmpelse af parallelsamfund fra 2018. Og har derfor aldrig haft til formål at hjælpe børn med trivsel og skoletilhør. Det var problematisk i 2018 og er ikke blevet mindre problematisk – taget det stigende omfang af bekymrende skolefravær blandt vores børn i betragtning.
Jeg håber derfor, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil huske at lytte til sig selv. Han har nemlig tidligere kritiseret fraværsstraf.
"Vi risikerer at få lagt en yderligere byrde på nogle skuldre, der i forvejen bærer meget vægt," udtalte Tesfaye i maj sidste år.
Derfor undrer det mig, at han nu alligevel har sendt et lovforslag om forlængelse af fraværsstraffen i høring.
Hvis ministeren ikke vil lytte til mig og de mange andre børnefaglige stemmer i debatten. Så håber jeg, han vil huske at lytte til sig selv.Bente Boserup
forperson for Børnerådet
Lyt til fagligheden
Over 100.000 skolebørn havde mere end 10 procent fravær sidste år. Det svarer til, at ca. fire børn i hver skoleklasse har haft risikoen for fraværsstraf tæt på deres hverdag. Det er et kæmpe pres på selv de mest ressourcestærke familier. Men dem, der oftest rammes af denne lovgivning, er familier, der i forvejen har problemer. Lad mig citere fra VIVES evaluering af loven om fraværsstraf, fra sidste år:
”Forekomsten af ulovligt fravær optræder hyppigere hos elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Disse udfordringer handler om psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfaringer. Forekomsten af ulovligt fravær ses også oftere hos elever med forældre i udsatte positioner.”
Tyg lige på den information.
Det er altså de svageste børn og forældre, der hyppigst rammest af denne lov. Det kan vi ikke være bekendt. Når børn over en længere periode ikke vil eller kan komme i skole, bør det opfattes som barnets svar på et skoletilbud, de ikke trives i. Fraværet individualiseres, selvom mistrivslen ofte opstår i et dårligt fungerende klassefællesskab. Langt de fleste børn, jeg har talt med, knækkede pga. en klasse med skiftende lærere, larm, mobning og hvor de udfordringer, de havde, ikke blev taget hånd om.
Børnenes fravalg af skolen er ikke bare pjæk. Der er ofte mange og komplekse årsager bag. Dem er vi nødt til at interessere os for, hvis vi reelt har en drøm om, at færre børn er fraværende i mere end 15 procent af deres skoletid. Den drøm har vi i Børnerådet. Ikke for statistikkens skyld, men for børnenes. Alle børn skal opleve at blive mødt af en skole og et fællesskab med plads til dem.
Jeg tror, de fleste politikere drømmer om at gøre Danmark til et bedre sted. Også for børnene. Derfor bør de fjerne fraværsstraffen og den trussel der hænger over hovedet på børn og familier, der i forvejen er pressede, og som formentlig mere end nogen andre ønsker, at børnene igen kan komme i skole.
Hvis ministeren ikke vil lytte til mig og de mange andre børnefaglige stemmer i debatten. Så håber jeg, han vil huske at lytte til sig selv.
