Lovforslag mangler kortlægning af potentielt alvorlige konsekvenser for børn

Forslaget udvider beskæftigelseskravet, så særligt borgere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp fremadrettet vil modtage de lavere Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelse eller Overgangsydelse (SHO-ydelser). Ændringen sker med henblik på at give en stærkere tilskyndelse til at komme i arbejde. 

Børnerådet finder det problematisk, at der ikke er foretaget vurderinger af, i hvilket omfang lovændringen rammer børn, når deres forældre omfattes af den skærpede rådighedspligt.

Børnerådet finder det endvidere problematisk, at der ikke i lovforslaget er foretaget en vurdering af, hvorvidt den foreslåede lovændring vil medføre forværringer i levestandarden for et antal børn og unge, som risikerer at vokse op i fattigdom i modstrid med Børnekonventionens artikel 27. Der mangler også dokumentation for, at de planlagte børne- og fritidstillæg vil være tilstrækkelige til at sikre, at børn ikke påføres en øget risiko for afsavn, som konsekvens af den foreslåede ændring og det nye kontanthjælpssystem. Formålet med at give forældre et øget økonomisk incitament for arbejde står ikke mål med, at deres børn skal vokse op på et utilstrækkeligt levegrundlag.

Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være gennemført børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen [1]. Ændringen burde være blevet vurderet i forhold til dens konsekvenser for børns rettigheder, hverdag og trivsel. Derudover anbefaler vi, at lovens funktion i praksis skal monitoreres og evalueres. 

Uklart hvor mange børn rammes
Danmark har blandt andet gennem Børnekonventionen forpligtet sig på, at børn skal vokse op med en levestandard, som sikrer deres fysiske og psykiske udvikling. Forældrene har forsørgelsespligten, men staten skal om nødvendigt understøtte og bistå forældrene, hvis de ikke selv kan sikre børnene ordentlige levevilkår. 
Det er veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med til at svække både barnets udvikling og trivsel [2]. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn vokser op i fattigdom. Børnefattigdommen i Danmark er i forvejen kraftigt stigende [3], og hvis lovforslaget gennemføres, er der en reel risiko for, at antallet af børn, som vokser op i fattigdom, vil stige yderligere.

I bemærkningerne til lovforslaget estimerer Udlændige- og Integrationsministeriet, at ca. 10.000 borgere vil opleve, at de fremadrettet vil få en lavere SHO-ydelse og senere Mindstesats, når de nye satser implementeres jf. aftalen om et nyt kontanthjælpssystem [4].

I forbindelse med forarbejdet til lovforslaget er der ikke foretaget en vurdering af, hvor mange blandt de 10.000 borgere, der står til at få sin ydelse nedsat, som har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn under 18 år. Der er derfor heller ikke regnet på, hvor mange børn vil blive påvirket af ændringen. Baseret på beregninger fra Beskæftigelsesministeriet er der grund til at antage, at antallet af berørte børn er større end selve målgruppen for lovændringen. Omkring halvdelen af de 10.000 forventes at være forsørgere, som tilsammen har 11.000 børn [5].

Det fremgår i delaftalen om det nye kontanthjælpssystem, at SHO-ydelserne i 2025 skal erstattes af en ny Mindstesats, og at man også vil kompensere børnefamilier med de nye børne- og fritidstillæg. Men det er ikke lagt frem i forbindelse med lovforberedelserne, hvad den samlede effekt vil være for familier, når alle delelementer af det nye kontanthjælpssystem er indført. I et svar til Beskæftigelsesudvalget har Beskæftigelsesministeriet regnet på det. Overgangen fra uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelse (og senere Mindstesats) kan påvirke den disponible indkomst for en familie ganske betydeligt [6]. I nedenstående tabel er ændringen i disponibel indkomst pr. måned udregnet på baggrund af tallene fra udvalgssvaret.  

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen, Tabel 1, Svar på BEU 8, samling 2023-24. Beskæftigelsesministeriets anmærkninger og forudsætninger er gældende. Ved Mindstesatsen er indregnet effekterne af nyt børne- og fritidstillæg.

Som det fremgår af tabel 1, vil skiftet fra Uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelserne betyde en nedgang i disponibel indkomst for alle familier med forsørgelsespligt over for børn under 18 år. Par, som i dag er på kontanthjælp, vil blive ramt særligt hårdt, og de vil fortsat være stillet væsentligt ringere, når Mindstesatsen og de nye tillæg indføres. 

Primært børn fra udsat gruppe rammes
Vi ved, at SHO-ydelserne er en medvirkende faktor til, at børn af indvandrere og efterkommere i dag lever i fattigdom. Baseret på Beskæftigelsesministeriets beregninger vil lovændringen resultere i, at flere børn fremadrettet vil risikere en opvækst i fattigdom.

Dette vil ske på trods af den politiske målsætning om at nedbringe antallet af børn i lavindkomstfamilier, hvor man i den politiske aftale om det nye kontanthjælpssystem anerkender de store negative konsekvenser, det har for børn, når forældrene er på kontanthjælpsydelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med ændringen er, at man vil give et øget økonomisk incitament for at få borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Godt 90 % af de ca. 10.000 påvirkede vurderes at have en ikke-vestlig baggrund. Der er imidlertid ingen vurdering af, hvorvidt dette formål realistisk kan realiseres gennem de foreslåede økonomiske incitamenter.

Børn af flygtninge og efterkommere er i forvejen massivt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne. Kun omkring 40% af børn, som i dag lever i fattigdom, kommer fra etnisk danske familier [7]. Lovændringen vil komme til at flytte flere familier ned på det problematisk lave forsørgelsesgrundlag.    

Børnerådets holdning
Børnerådet finder det beklageligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke i forbindelse med lovforslaget har fået lavet beregning på, hvor mange børn påvirkes af den foreslåede skærpede rådighedspligt med den virkning, at der er risiko for, at deres ret til en rimelig levestandard krænkes. Det er Børnerådets opfattelse, at der bør skabes klarhed over de potentielle indvirkninger på børnenes forhold, og at dette bør ske gennem børnerettighedsvurderinger (CRIA) af den foreslåede lovgivning.

Børnerådet vurderer på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, at et betydeligt antal børn bliver ramt af den skærpede rådighedsforpligtelse, og at der derfor er en betydelig risiko for, at mange af dem vil vokse op i fattigdom. Der mangler dokumentation for, at børne- og fritidstillægget i tilstrækkelig grad kan modvirke, at børn kommer til at opleve fattigdomsrelaterede afsavn som konsekvens af forældrenes nedgang i ydelse. 

Børnerådet mener, at det er nødvendigt med en officiel fattigdomsgrænse, som muliggør en systematisk opfølgning på og forebyggelse af øget børnefattigdom.

Børnerådet finder det bekymrende, at man med lovforslaget lægger op til at forværre forholdene for børn af flygtninge og efterkommere på kontanthjælpsydelse. De er i forvejen i en udsat position og overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken. Det strider imod Danmarks forpligtelser jf. Børnekonventionen artikel 2 stk. 1, når udvidelsen af beskæftigelseskravet i praksis resulterer i forskelsbehandling af børn baseret på deres forældres etniske og sociale oprindelse. Børnerådet mener, at ønsket om at få flere fra denne målgruppe i arbejde ikke må ske på bekostning af børnenes ret til et anstændigt levegrundlag. 

Endelig anbefaler Børnerådet, at der sker opfølgning på og evaluering af konsekvenserne for rettighederne for børn af modtagerne af disse ydelser, med henblik på også i fremtiden at sikre børnenes rettigheder efter Børnekonventionen.