Open menu Close menu

Lovforslaget tilbageruller de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, som blev indført tilbage i 2022, og som gælder til udgangen af 2025. Danmarkskortet viser kommuners tal og data på socialområdet, herunder omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten viser, hvorvidt de, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Konkret foreslås det:

  1. At kommunalbestyrelser fremadrettet ikke skal tage stilling til, hvorvidt de vil udarbejde en handlingsplan i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet.
  2. At Ankestyrelsen ikke længere vil kunne pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan, hvis kommunalbestyrelsen selv vurderer, at det ikke er nødvendigt.
  3. At Ankestyrelsen fremover alene vil have mandat til at pålægge kommunalbestyrelser at behandle praksisundersøgelser og ikke andre typer af undersøgelser.

Det indgår videre i lovforslaget, at kommunalbestyrelser fremadrettet kan beslutte, at behandlingen af Ankestyrelsens praksisundersøgelser kan uddelegeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen, samt at kommuner fremover selv kan aftale, hvordan kravet om mellemkommunal refusion til hjælpemidler skal opgøres.

Børnerådet er bekymret for, at flere af de foreslåede ændringer vil svække retssikkerheden for børn og unge, når kommunalbestyrelser ikke har samme forpligtelse til at følge op på fejl og mangler i sagsbehandlingen. Børnerådet anerkender, at de fleste kommuner gør en stor indsats for at overholde lovgivningen på det sociale område, men danmarkskortet viser desværre, at Ankestyrelsen i alt for mange tilfælde omgør kommunernes afgørelser ved enten at hjemsende, ændre eller ophæve beslutningerne.

I nedenstående tabel er omgørelsesprocenten på tværs af landets kommuner opgjort for de seneste fem år for henholdsvis børnehandicapområdet og socialområdet. Heraf fremgår det, at i fire ud af de seneste fem år er tæt på 50 % af sagerne på børnehandicapområdet blevet omgjort af Ankestyrelsen, mens der på socialområdet, som bl.a. inkluderer nogle af de mest indgribende foranstaltninger i børns liv, sker omgørelse i mere end en tredjedel af sagerne. 

Tabel 1: Ankestyrelsens omgørelsesprocent på børnehandicapområdet og socialområdet
År201920202021 20222023
Børnehandicapområdet50,6%52%35,8% 48,8%48,4%
Socialområdet40,9%36,2%31,8% 37,5%38,5%

Kilde: Danmarkskortet med kommunale sammenligninger, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Omgørelsesprocenterne er alt for høje og giver anledning til store bekymringer om børns retsstilling og -sikkerhed. Man kan spørge sig selv, om der ville være samme villighed til at give frihed til egenkontrol, hvis man på kræftområdet konstaterede fejl eller mangler i næsten hvert andet forløb. Tallene understreger, at der er et tydeligt behov for en instans, der kan kontrollere kommunalbestyrelsernes egne vurderinger af retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling. Ønsket om at sætte kommunerne fri til at tage ansvar må ikke resultere i frihed fra at tage ansvar.

Børnerådet mener derfor, at man bør fastholde de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, og at Ankestyrelsen fortsat skal have mandat til at pålægge kommunalbestyrelser at behandle andre undersøgelser end praksisundersøgelser.

Da de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet står til at udløbe ved udgangen af 2025, opfordrer Børnerådet til, at man snarligt får evalueret ordningen med henblik på at vurdere, om ændringerne skal indarbejdes i lovgivningen permanent.

I relation til danmarkskortet vil Børnerådet gerne udtrykke bekymring over, hvorvidt Ankestyrelsen fortsat kan opgøre kortet fyldestgørende efter indførelsen af Barnets Lov, hvor form og krav til den kommunale sagsbehandling er blevet gjort mindre konkrete.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Kronik: Børnerådet: Drømmen om en familie må aldrig veje tungere end barnets ret til identitet

Drømmen om en familie kan være stærk. Ønsket om et barn kan fylde så meget, at man uforvarende går på kompromis med det ufødte barns rettigheder.
Børns rettigheder

2025 er snart slut. Men har børnene noget at fejre?

Julen står for døren. Det er børnenes fest. Men er der egentlig noget at fejre, når vi ser på børns rettigheder i Danmark i dag? Vi vil jo alle gerne påstå, at Danmark er et godt land at være barn i. Spørgsmålet er, om vi politisk handler derefter.
Børns rettigheder

Takstlofter må ikke sætte loft over børns rettigheder

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet, loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt indførelse af krav om driftsaftale for private herberger m.v.).
Børns rettigheder

Gode intentioner i pålæg af forpligtende kommunale samarbejder – men løsningerne skal være bæredygtige

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om forpligtende kommunale samarbejder (mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet).
Børns rettigheder