I den norske kommune Vefsn har man udviklet en særlig model for børneinddragelse. Modellen sætter rammen for, hvilken rolle og hvilket ansvar kommunen og de unge hver især har. I sidste ende sikrer modellen, at kommunen får værdifulde perspektiver fra de unge, som kan bruges i kommunens arbejde.
Ungdomspolitisk dag er en gamechanger, fordi det giver mulighed for, at de unge kan tro mere på sig selv, og at de kan have indflydelse. Man bygger fællesskaber og ser, at man har indflydelse. Det skaber tryghed at stå frem og give udtryk for sin politiske mening.Koordinator for ungdomsrådet
Hvorfor inddrage børn og unge?
Vefsn kommune har, i mange år før det blev pålagt ved lov i 2020, haft et ungdomsråd. Kommunen prioriterer inddragelse af børn og unge via ungdomsrådet, da rådet bidrager med førstehåndsinformation fra en gruppe af borgere, som ikke har stemmeret. Rådet giver således værdifulde perspektiver og inputs, som kommunen kan bruge i sit arbejde for og med unge.
De seneste år har kommunen arbejdet med en model for inddragelse, hvor ungdomsrådet er centralt placeret. Modellen hedder Mosjømodellen og beskriver, hvordan roller og ansvar er fordelt mellem kommunens politiske og administrative niveau (den formelle voksenzone) og ungdomsrådet (den uformelle ungdomszone). Modellen skaber en grundstruktur for børneinddragelse, hvor inddragelsen sker systematisk og på den mest hensigtsmæssige måde, så kommunen i sidste ende opnår den størst mulige indsigt til gavn for kommunens kerneopgaver.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
Mosjømodellen indeholder en række tiltag og faktorer, som har afgørende betydning for kommunens inddragelse af børn og unge. Fx at ungdomsrådet ikke blot er et rådgivende organ, men at rådet har direkte kontakt med rådmanden og borgmesteren samt har ret til at tale og fremsætte forslag i byrådet. Det er netop denne struktur, som er essentiel for, at ungdomsrådet får reel indflydelse, og at kommunen lykkes med børneinddragelsen.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenModellen lægger desuden vægt på, at kommunen blot understøtter ungdomsrådet med praktisk hjælp som fx mødelokale og forplejning. Ungdomsrådet skal nemlig have frihed til at disponere over sin egen tid og sine egne aktiviteter, blandt andet ved at have sit eget budget og kunne stable arrangementer for andre unge på benene.
Ungdomspolitisk dag
Formanden for ungdomsrådet nævner, at arrangementet ungdomspolitisk dag bl.a. har været afgørende for Mosjømodellens succes.
Det er ungdomsrådet selv, der én gang årligt arrangerer og afholder ungdomspolitisk dag. På dagen diskuterer elevråd og andre engagerede unge fra kommunen temaer, som de mener er vigtige at få på kommunens dagsorden. Der er ofte også oplæg af forskellig karakter. Ifølge formanden er det helt centralt, at dagen foregår som ung-til-ungkommunikation frem for voksen-til-ung.
På baggrund af dagens drøftelser bliver der skrevet en rapport, som ungdomsrådet løbende kan vende tilbage til, når der fx er konkrete sager oppe i byrådet: Hvad mener kommunens unge egentlig om de forskellige emner? For reelt at kunne bruge disse perspektiver og komme med kvalificerede inputs er det derfor, ifølge formanden, afgørende, at ungdomsrådet bliver involveret i kommunens sager så tidligt som muligt. God tid er ligeledes et nøgleord, fordi de unge skal have mulighed for at få forklaret de forskellige problemstillinger særskilt, så de kan forstå, hvad de skal tage stilling til. I Vefsn kommune har ungdomsrådet fx mulighed for at holde særskilte møder om konkrete problemstillinger, før de skal drøfte sagen med administrationen eller politikerne.
Jeg synes, at de unge kommer lidt sent ind i processen. Ofte kan det føles, som om man er lidt til pynt, men jeg tror, at vi er en af de kommuner, der er kommet længst med det. Ungdomsrådet skal være repræsenteret fra det første møde, så vi ikke bare kommer ind til sidst.Formand for ungdomsrådet
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Kommunens administration og politikere bruger ungdomsrådet og dets inputs til at kvalificere kommunens arbejde og til at åbne for temaer og problemstillinger, som optager de unge. Koordinatoren for ungdomsrådet fortæller, at rådet spiller en vigtig rolle i politikudviklingen i kommunen, fx ved at komme med de unges perspektiver på forestående skolelukninger som dem, der bliver direkte påvirket af den givne beslutning på området.
Formanden for ungdomsrådet påpeger, hvor væsentligt det er for rådets arbejde og motivation, at rådet bliver lyttet til og har reel indflydelse på beslutninger i kommunen.
Der er iværksat en række konkrete tiltag på baggrund af ungdomsrådets arbejde. Fx har ungdomsrådets fokus på unges mentale sundhed banet vej for, at kommunen har ansat fere medarbejdere til at løfte opgaverne på området.
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)
