Open menu Close menu

Når der skal gøres status over, hvordan arbejdet med børn og unge foregår i kommunen, sidder de unge med værdifuld viden, som ingen voksne har. Det er udgangspunktet for Aalborg Kommune, der nu udbreder børneinddragelse til samtlige forvaltninger.

For nogle i forvaltningen er det meget naturligt at arbejde med børneinddragelse, fx i forhold til legepladser – her føles det naturligt at inddrage børn. Og så er der andre kolleger, som arbejder med signalanlæg – for dem er det ikke så naturligt at inddrage børn. Men man kunne sagtens kigge på signalanlæg, det handler også om, at børn skal over vejen her. Forvaltningsmedarbejder

Hvorfor inddrage børn og unge?

Aalborg Kommune arbejder hen imod at blive en af UNICEFs børnevenlige kommuner. Repræsentanter fra kommunens ungebyråd er en fast del af styregruppen for dette projekt. Styregruppen består ellers af den kommunale projektejer, projektledere fra de forskellige forvaltninger og den nationale chef for UNICEF Danmark.


Som et led i processen hen imod at blive en af UNICEFs børnevenlige kommuner skal Aalborg udarbejde en situationsanalyse af kommunens børneinddragelse. Med andre ord skal kommunen tage temperaturen på, hvordan de forskellige forvaltninger inddrager børn og unge i deres arbejde. For at få et reelt indblik i, hvordan der på nuværende tidspunkt arbejdes for og med børn og unge i kommunen, inviteres kommunens unge til at give deres inputs til situationsanalysen. På baggrund af analysen skal kommunen udvikle en handlingsplan, som gør det klart, hvordan kommunen fremadrettet vil arbejde med børneinddragelse.


For Aalborg Kommune handler børneinddragelse helt overordnet om, at man gerne vil have et bredere perspektiv på kommunens arbejde. I sidste ende skal det sikre, at kommunen også bliver formet af de unge, da det er dem, som er kommunen på sigt, fortæller projektlederen.

Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.

For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.

På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.

Hvordan sker selve inddragelsen?

Repræsentanterne fra ungebyrådet har, udover at sidde i styregruppen, bidraget til situationsanalysen på følgende måder:


1) De to repræsentanter fra ungebyrådet var værter ved årets online Ungekongres, hvor de sikrede værdifulde inputs til situationsanalysen fra mange af kommunens unge. Temaet for kongressen var børns rettigheder med udgangspunkt i tre fokusområder, som Aalborg Kommune har valgt at arbejde særligt med: Retten til at blive hørt, retten til at være tryg og sikker samt retten til at blive værdsat og respekteret. Ud fra værternes oplæg diskuterede deltagerne de udvalgte rettigheder og deres betydning. De unges perspektiver blev siden samlet og brugt i det videre arbejde med situationsanalysen.

HØR GODT EFTER!

Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.

Læs rapporten

En af værterne understreger betydningen af, at det var de unge selv, som formidlede til andre børn og unge: Jeg tror, at det har betydning, at det er ung-til-ung, og ikke voksen-til-ung. Det er ikke så autoritært, når det er to unge, der står der. Det kan godt være lidt tørt, hvis det er nogle lærere eller voksne.

2) Hele ungebyrådet og fælleselevrådet har deltaget i et fælles møde, hvor FN’s Børnekonvention blev drøftet med udgangspunkt i de samme tre fokusområder som til ungekongressen. Drøftelserne blev gennemført med inspiration fra værktøjet Filosofske dialoger om FN’s Børnekonvention. Fx drøftede deltagerne på mødet spørgsmålene: Hvad betyder værdighed og respekt for dig? Og retten til at blive hørt, hvordan oplever I det? Rådenes drøftelser førte til direkte anbefalinger til handleplanen, der skulle udformes på baggrund af situationsanalysen. 

Vi snakkede om, at man gerne ville ruske lidt i de voksne. Vi ville gerne have frem, at børns idéer er lige så værdifulde som voksnes. Projektleder

 

Hvad sker der med børnenes perspektiver?

De unges perspektiver fra de forskellige inddragelsesprocesser er sammen med inputs fra de forskellige forvaltninger blevet samlet til Aalborg Kommunes situationsanalyse, som giver en status for kommunens nuværende praksis for børneinddragelse. Analysen blev præsenteret og drøftet på et visionsmøde, hvor politikere, embedsfolk og repræsentanterne fra ungebyrådet deltog. På mødet diskuterede deltagerne i tværgående grupper visionerne for kommunens kommende handleplan for børneinddragelse.

Den konkrete proces i forbindelse med at lave situationsanalysen har desuden afledt andre resultater, dels for de unge selv, og dels for kommunen og dens medarbejdere.

Via processen har de unge fået en konkret oplevelse af, hvordan det er at byde ind med egne perspektiver og at blive hørt. Det har motiveret de unge til at bidragemere, ligesom de unge i kraft af processen er blevet opmærksomme på, at de har ret til at blive lyttet til.

Arbejdet med situationsanalysen har samtidig tydeliggjort for kommunens medarbejdere, hvor værdifulde børns perspektiver er for det kommunale arbejde. Fx fortælleren forvaltningsmedarbejder, at det er afgørende at spørgebørnene, hvordan de kan føle sig trygge og sikre i byen,når man arbejder med byplanlægning og belysning. Hvis børnene ikke bliver spurgt, risikerer man at have områder i byen, hvor børnene ikke føler sig trygge og dermed ikke færdes.

Inddragelse af børn som rådgivere er karakteriseret ved, at inddragelsen er fast struktureret og dermed sker kontinuerligt for at kvalificere beslutningsprocesser. Inddragelsesformen er dialogbaseret, så organisationen er i løbende kontakt og sparrer med børnene om et givent emne. Det kan fx være et børne-advisory board, der løbende rådgiver en kommune om udvikling af indsatser ud fra børnenes egne oplevelser, eller det kan være individuelle samtaler med børn, der giver deres perspektiver på, hvordan rammerne for deres liv kan forbedres. Med udgangspunkt i en faglig vurdering bruger de voksne børnenes perspektiver i deres videre arbejde.

Værktøj til at arbejde med FN's Børnekonvention

Værktøjet Filosofske dialoger om FN’s Børnekonvention indeholder fem dialogmanualer. Dialogmanualerne giver mulighed for at arbejde med temaer i Børnekonventionen på en inddragende måde, hvor børn og voksne sammen kan få kendskab til, tale om og reflektere over børns rettigheder. Værktøjet rummer:

  • Historier om emner fra FN’s Børnekonvention og konkrete citater fra børn, som kan læses op.
  • Konkrete spørgsmål, som kan facilitere dialogen
    om emnet efterfølgende.

Kilde: CoC Playful Minds, 2019

Jeg tænker, at det har været en fin proces. Nogle gange er det et stort spørgsmål: ”Føler du, du bliver lyttet til?” Jeg føler fx ikke altid, at min lærer lytter til mig, men jeg føler, at de voksne i ungebyrådet lytter til mig. Men jeg er blevet opmærksom på det og har tænkt mere over det. Det har ikke været noget skræmmende noget, det har været flydende og meget dialogagtigt. Repræsentant for ungebyrådet

Gode råd fra Aalborg Kommune

  • Lad børnene og de unge sidde med i styregruppen, så de unge kan deltage i dialogen og sparre med de voksne om det givne projekt.
  • Gennemtænk, hvordan I faciliterer en god proces for inddragelse, fx via konkrete redskaber.
  • Vær tro mod børnenes egne ord. Udtalelser skal ikke nødvendigvis omformuleres eller tolkes af en voksen, inden de kommer videre i en proces.
  • Udpeg en central kommunal person, som har viden om børneinddragelse og derfor kan have ansvaret for børne- og ungeinddragelsen på tværs af forvaltninger.
  • Vær opmærksom på, at inddragelse af børn og unge i høj grad handler om kultur og det at have det rette mindset i kommunen. Vær derfor indstillet på, at det tager tid at ændre disse.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.