Open menu Close menu

Ret til fritid, ret til privatliv online og ret til at blive hørt.

FN’s Børnekonvention skal beskytte børn og sikre deres rettigheder. Men undersøgelser fra både Børnerådet, Unicef og Institut for Menneskerettigheder viser, at alt for få danske børn kender deres rettigheder.

Derfor lancerer Børnerådet i dag kampagnen Ryk på dine rettigheder, som oplyser børn og unge om deres rettigheder, og hvor de kan blive klogere på dem.

Som led i kampagnen modtager alle landets grundskoler materiale, der kan inspirere til undervisning i, hvad rettigheder er, hvad de kan bruges til, og hvorfor de er vigtige.

Materialet består af plakater, klistermærker og et rettighedsspil.

Det er afgørende, at børn og unge kender deres rettigheder. Kender man ikke sine rettigheder, kan man heller ikke råbe op, hvis noget er forkert eller skal ændres. Mette With Hagensen
Formand for Børnerådet

- Det er afgørende, at børn og unge kender deres rettigheder. Kender man ikke sine rettigheder, kan man heller ikke råbe op, hvis noget er forkert eller skal ændres. Derfor håber vi i Børnerådet, at rettighedsmaterialet vil inspirere til undervisning og gode samtaler ude på skolerne, siger Børnerådets formand, Mette With Hagensen.

Børnerådets kampagne henviser til Børneportalen.dk, hvor børnene på ét sted kan læse om deres rettigheder, finde vej til hjælp og se, hvordan de klager i det offentlige system.

Læs mere om kampagnen her.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns rettigheder

Lempelse af regler for børn og unges arbejde kræver rammer, der er egnede til at varetage deres rettigheder

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Børns rettigheder

Nyt Børneråd klar til at kæmpe for børns rettigheder

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udpeget syv medlemmer til Børnerådet. Det nye råd består af en række stærke fagpersoner med bred ekspertise. Sammen skal de være med til at arbejde for børns rettigheder.
Børns rettigheder

Børn og unge har ret til beskyttelse på arbejdsmarkedet

Hele 96 % af børn og unge, der arbejder, oplever brud på deres rettigheder. Det er i sig selv problematisk i et børne- og ungeliv, men kan også have en række langsigtede konsekvenser. Børnerådet kommer i den forbindelse med en række anbefalinger til politiske tiltag på området.
Børns rettigheder

Børnerådets List of Issues til FN’s Børnekomité

Danmark bliver cirka hvert femte år eksamineret af FN’s Børnekomité for at vurdere, hvordan vi lever op til Børnekonventionen. Børnerådets input til rapporten med List of Issues peger på områder, hvor børns rettigheder er udfordrede.