Børnerådet ser det som meget positivt, at der nu bliver indført ret til rimelig individuel tilpasning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, da det er områder med stor betydning for børns hverdag. Det er i den forbindelse passende, at børn får klageadgang, så de kan få anerkendt eventuelle krænkelser.
Anvendelsesområdet
Rådet er ikke tilfreds med, at anvendelsesområdet udelukkende omfatter offentlige dagtilbud og skoler. Børnerådet mener, at børn med handicap skal beskyttes ens af myndigheder og organisationer – uanset om de befinder sig inden for det offentlige eller private område. Det bør derfor være udgangspunktet for bestemmelsens anvendelsesområde, at retten og pligten til rimelig individuel tilpasning gælder for alle områder.
Til sammenligning er al offentlig og privat virksomhed omfattet af forbuddet mod diskrimination i forskelsbehandlingslovens § 2, og Danmark har forpligtet sig til at forhindre diskrimination af personer med handicap på alle samfundsområder efter FN´s Handicapkonvention. Det er både uhensigtsmæssigt og stridende mod formålet med beskyttelsen mod diskrimination, at børn med handicap ikke får lige muligheder for inklusion og ligebehandling i hele samfundet. Det efterlader en gruppe børn med handicap uden beskyttelse.
Pligt til rimelig individuel tilpasning
Børnerådet mener, at en tydeliggørelse af en ret bør modsvares af en tydelig pligt. Det fremgår ikke tydeligt nok af bemærkningerne, hvem pligten til rimelig individuel tilpasning og den deraf følgende betaling af godtgørelse påhviler. Pligten til rimelig individuel tilpasning bør påhvile kommunen og ikke være afhængig af det enkelte dagtilbud eller den enkelte skoles ressourcer. Kommunen er ansvarlig for folkeskolens mål og rammer. Kommunen står desuden for pladsanvisning, rammer og afgørelser om særlig støtte i dagtilbud og er på den måde rammesættende for begge områder. Når pligten til rimelig individuel tilpasning bør påhvile kommunen, vil en eventuel godtgørelse naturligt også skulle pålægges kommunen. På den måde ender udgiften til godtgørelse det rigtige sted og belaster ikke et tilbud eller en skole uforholdsmæssigt hårdt.
Rådet mener derfor, at det bør understreges i bemærkningerne, at det enkelte dagtilbud eller den enkelte skoles ressourcer aldrig må forhindre inklusionen af børn med handicap.
Bevisbyrden
I de særlige bemærkninger til nr. 3 side 15 er det angivet, at der, ligesom i andre sager om ligebehandling, er tale om delt bevisbyrde. Børnerådet mener, at barnet naturligvis have den nødvendige hjælp til at påvise sig omfattet af loven. Det bør derfor tilføjes i bemærkningerne, at Ligebehandlingsnævnet er forpligtet til at gøre sig grundige bestræbelser på at indhente barnets perspektiv.
Ligebehandlingsnævnets afgørelser
I de særlige bemærkninger side 14 har ministeriet angivet, at Ligebehandlingsnævnet træffer beslutning og ikke afgørelse. Efter ligebehandlingsnævnsloven træffer Ligebehandlingsnævnet dog afgørelser. Børnerådet mener derfor, at det må være en fejl, når det er angivet, at nævnet træffer beslutning. Det er helt afgørende, at nævnet træffer afgørelse i forvaltningslovens forstand og er underlagt officialprincippet. Sidstnævnte betyder, at nævnet skal oplyse sagen i fornødent omfang, og at nævnet under sagsbehandlingen har pligt til at partshøre og begrunde sine afgørelser. Børnerådet mener derfor, at denne sætning skal udgå.