Open menu Close menu

Undersøgelsen, som er foretaget blandt 1.390 elever i 9. klasse, viser også, at en del af de unge, der er blevet mobbet på nettet, også selv har mobbet andre online inden for det seneste år.

37 pct. af de unge, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Undersøgelsen viser også, at nogle unge er i større risiko for at blive udsat for digital mobning end andre. Det gælder unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge anbragt uden for hjemmet.

De unge, der er blevet udsat for digital mobning mange gange inden for det seneste år, opsøger sjældnere hjælp, end de unge, der har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år.

Undersøgelsens hovedresultater

  • Flere unge, som lever i en familie med færre penge end gennemsnittet samt unge anbragt uden for hjemmet, bliver udsat for mobning end andre unge.
  • 17 pct. af de unge, som har været udsat for mobning, oplever 5-8 former for mistrivsel mindst ugentligt. Det samme gælder for 5 pct. af de unge, som ikke har været udsat for mobning.
  • 47 pct. af de unge, som har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år, har søgt hjælp eller rådgivning. Det samme gælder for kun 14 pct. af de unge, der har været udsat for mobning mange gange inden for det seneste år.
  • 15 pct. af de unge i 9. klasse har mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Der er flere drenge (21 pct.) end piger (10 pct.), der svarer, at de har mobbet andre på digitale medier.
  • Unge, der er anbragt uden for hjemmet, udsætter oftere andre for mobning på digitale medier, end andre unge.
  • 12 pct. af de unge, som har mobbet andre på nettet, har 5-8 tegn på mistrivsel mindst ugentligt. Det samme gælder for 6 pct. af de unge, som ikke har udsat andre for mobning.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.390 elever i 9. klasse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt en række kvalitative uddybende interview. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november-december 2015, og 93 pct. af de unge, der deltog, var mellem 15 og 16 år.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns digitale liv

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)