Det gældende forbud mod dobbeltdonation betyder bl.a., at et heteroseksuelt par ikke kan få behandling med assisteret reproduktion, hvis hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller. Enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt æg, og lesbiske par, hvor kvinden, der skal føde, ikke har et befrugtningsdygtigt æg, kan heller ikke få behandling med assisteret reproduktion. Baggrunden for forslaget om at afskaffe forbuddet mod dobbeltdonation er bl.a. nutidens forskellige familiemønstre, og Det Etiske Råd har anbefalet at lovliggøre dobbeltdonation.
Børnerådet tilslutter sig en lovliggørelse særligt under den forudsætning, der allerede er en del af forslaget, at enten den donerede sæd eller det donerede æg skal været doneret i ikke-anonym form, således at det vil være muligt for barnet at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.
Mht. spørgsmålet om kastration kan Børnerådet endvidere tilslutte sig regeringens ønske om, at sundhedsvæsnet behandler og møder alle mennesker med respekt og værdighed, uanset deres kønsidentitet. Efter lovforslaget bør diagnosekoderne og terminologien i sundhedsloven derfor ændres, således at betingelsen om, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, erstattes af et krav om, at personen skal være transkønnet. Det skal derfor heller ikke længere være Sundhedsstyrelsen, der udsteder tilladelse til kastration, men den behandlende læge sammen med den personligt myndige patient.
Børnerådet tilslutter sig det samlede forslag ud fra det grundlæggende synspunkt, at transkønnethed ikke er en psykisk sygdom, og at diagnosekoderne, der også angår personer under 18 år, derfor bør ændres som foreslået.