Open menu Close menu

Under halvdelen af unge i 15-års-alderen, der har oplevet sociale problemer hos dem selv, eller hos nogen de kender, søger hjælp. Samtidig er der stor forskel på, hvordan drenge og piger vil reagere, hvis de oplever vold, seksuelle overgreb eller misbrugsproblemer.

I undersøgelsen har Børnerådet spurgt 1.500 elever i 8. klasse om deres erfaringer med vold, seksuelle overgreb og misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet eller i deres omgangskreds. 8 pct. af de unge svarer, at de har haft behov for hjælp i forbindelse med, at de selv, eller nogen de kender, har oplevet vold i hjemmet, og under halvdelen har opsøgt hjælp. 5 pct. af de unge har haft behov for hjælp i forbindelse med seksuelle overgreb, og præcist halvdelen af disse unge har opsøgt hjælp. 6 pct. af de unge har haft behov for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer, og her har lidt under halvdelen opsøgt hjælp.

Pigerne vil søge hjælp i det nære, drengene hos professionelle

Uanset om det handler om vold, seksuelle overgreb eller misbrug af stoffer eller alkohol, vil pigerne primært henvende sig til personlige relationer som fx forældre, andre familiemedlemmer, venner eller lærere. Drengene er derimod mere tilbøjelige til at ville henvende sig til myndigheder og rådgivningstilbud som fx kommune, politi og Børnetelefonen. Pigerne opsøger desuden langt oftere hjælp, når de har brug for den, end drengene.

De særligt udsatte unge

En lille andel af de unge har oplevet behov for hjælp i forbindelse med flere af de typer problemer, undersøgelsen spørger til. Der er således tale om unge med et særligt stort behov for hjælp og rådgivning. De unge, som har haft behov for hjælp i forbindelse med alle tre typer af problemer; vold i hjemmet, seksuelle overgreb samt misbrug af alkohol eller stoffer i hjemmet, udgør 1,1 pct. af de unge i panelet. Det svarer til ca. 750 af alle unge, der gik i 8. klasse i skoleåret 2014-15.

Undersøgelsens hovedresultater

  • 35 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene vil opsøge hjælp hos deres forældre, hvis der er problemer med vold derhjemme eller i deres omgangskreds.
  • 12 pct. af de unge, der ikke bor i kernefamilier, har haft behov for at opsøge hjælp på grund af, at de selv, eller nogen de kender, har oplevet vold i hjemmet. Kun 6 pct. af de unge fra kernefamilier har haft samme behov.
  • 15 pct. af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har haft behov for at opsøge hjælp i relation til vold hjemme eller i deres omgangskreds. 7 pct. af de etnisk danske unge har haft samme behov.
  • 12 pct. af de unge, der oplever, at deres familie har færre penge end gennemsnittet, har haft behov for at opsøge hjælp i relation til vold hjemme eller i omgangskredsen. 6 pct. af de unge, der vurderer, at de kommer fra en økonomisk gennemsnitsfamilie, har oplevet behov for hjælp.
  • 54 pct. af pigerne har opsøgt hjælp, da de havde brug for det i relation til vold derhjemme eller hos nogen, de kender. Tilsvarende har 34 pct. af drengene opsøgt hjælp.
  • 12 pct. af de unge er i tvivl om, hvor de skal søge hjælp i tilfælde af vold derhjemme eller i omgangskredsen. 15 pct. er i tvivl i tilfælde af seksuelle overgreb, og 21 pct. i tilfælde af misbrug af alkohol eller stoffer.
  • 1,1 pct. af de unge har haft brug for hjælp i relation til både vold, seksuelle overgreb og alkohol eller stoffer i hjemmet eller i omgangskredsen. Det svarer til 752 unge på landsplan.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1537 elever i 8. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Vold og overgreb

Fire aktører i fælles debatindlæg: Der er behov for et tidssvarende børnesyn på voldsområdet

Med barnets lov er et tidssvarende børnesyn skrevet tydeligt frem i dansk lovgivning. Det næste skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af børn mod vold bør være en national handleplan, som sikrer rammerne for, at børnesynet kan leve i praksis. Det skriver Bente Boserup sammen med tre andre aktører i dette debatindlæg.
Vold og overgreb

Høringssvar: Børn skal beskyttes – også mod seksuelt krænkende materialer

Børnerådets bemærkninger til høring vedrørende lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.).
Vold og overgreb

Debatindlæg: Du kan bare true eller overfuse børn i gymnastikhallen. Der er psykisk vold nemlig ikke strafbart

På nuværende tidspunkt er det kun strafbart at udøve psykisk vold mod børn i hjemmet – og ikke til f.eks. fritidsaktiviteter. Et hul i loven, skriver Børnerådets forperson i dette debatindlæg i Jyllands-Posten.
Vold og overgreb

Overgreb mod børn giver altid anledning til bekymring: Selvfølgelig skal der i disse sager foretages en børnefaglig undersøgelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.)