Undersøgelsen, gennemført af Børnerådet og Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, peger på en række meget uhensigtsmæssige forhold.
Nogle børn venter i hele og halve år før deres sag bliver afsluttet. En ventetid forbundet med frygt og bekymring, hvilket har store konsekvenser for børnenes trivsel og mulighed for at komme sig over overgrebet. Mange oplever også, at politiets måde at spørge på under afhøringer planter skyldfølelse i dem, og at forsvarerne er unødvendigt hårdhændede.
Børnerådet og Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb mener, at der er tre ting, der skal til, for at barnets tarv kommer i centrum. For det første skal man hæve aldersgrænsen for, hvornår børn og unge er forpligtet til at møde personligt op og vidne i retten – fra de nuværende 12 år til 15 eller 16 år, sådan som man har gjort i de andre nordiske lande. For det andet skal sager om seksuelle overgreb på børn prioriteres langt højere i retssystemet, så børnene undgår urimelig ventetid. Og for det tredje skal voksne, der møder barnet i forbindelse med afhøringen og retssagen, have de nødvendige redskaber til at støtte barnet i den svære situation.
Om undersøgelsen
Børnerådet og Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet har sammen lavet en undersøgelse med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, og som efterfølgende har skulle vidne i sagen om overgrebet.
Børnerådet samlede som en del af undersøgelsen en såkaldt ekspertgruppe af 12 piger, der enten skulle vidne eller havde vidnet som ofre i sager om seksuelle overgreb.
Interviewene fandt sted som henholdsvis gruppemøder med seks piger i alderen 13-19 år og enkeltinterviews med seks piger på 13-16 år.