Open menu Close menu

Børnerådet påskønner de anstrengelser, der løbende foregår mhp. at skabe et klart retsgrundlag for indsatsen efter serviceloven og for at styrke retssikkerheden for udsatte børn og unge. Rådet kan på den baggrund tilslutte sig nærværende forslag.

Plejefamiliers efteruddannelse og supervision

Det kan være vanskeligt for den godkendende kommune at vurdere den enkelte plejefamilies behov for efteruddannelse og supervision. Rådet støtter derfor forslaget om, at handle- og betalingsforpligtelsen på dette område fremover påhviler den anbringende kommune, der har indgående kendskab til sagen.

Børns partsstatus

Forslaget indebærer, at 12 - 14 årige får partsstatus på samme måde som de 15 - 17 årige i sager, der indbringes for domstolene i henhold til servicelovens § 170 ved domstolsbehandlinger af tvangsmæssige afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Børnerådet har tidligere argumenteret for det samme ud fra modenhedsbetragtninger, bl.a. i rådets supplerende rapport til FN's Børneretskomite i 2009, og hilser på den baggrund forslaget velkomment.

Klageadgang over afgørelser om efterværn

Børnerådet tilslutter sig det synspunkt, at der bør være et klart retsgrundlag for klageadgangen i sager om særlig støtte til børn og unge. Rådet kan på den baggrund støtte forslaget, der skaber tydelig hjemmel for unge til at klage over efterværnsafgørelser, truffet inden den unge er fyldt 18.

Advokatbistand ved Ankestyrelsens egendriftssager

Der har været usikkerhed om hjemlen til at give advokatbistand, når Ankestyrelsen optager sager til behandling af egen drift efter servicelovens § 65. Forslaget fastslår, at sagens parter har samme ret til advokatbistand som ved behandlingen af sager i børn- og ungeudvalget, når Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at sagen kan resultere i en tvangsmæssig foranstaltning. Børnerådet tilslutter sig forslaget, der bidrager til et klart retsgrundlag for sagens behandling.

Samvær under anbringelsen

Forslaget understreger, at samvær med forældre og netværk under anbringelsen i alle tilfælde skal tilrettelægges ud fra hensynet til barnets bedste, og at dette hensyn skal vægtes over forældrenes ønske om kontakt. Reglerne herom samles i servicelovens § 71. Børnerådet støtter forslaget, der styrker børn og unges retsstilling i spørgsmål om samvær betydeligt.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Skilsmisseramte familier presses i et system, der ikke virker

Da Familieretshuset blev oprettet i 2019, var forventningerne høje. Med udgangspunkt i barnets bedste skulle man kunne løse de tvister, der opstår, når familier er i krise og falder fra hinanden. Men resultaterne er desværre trist læsning. Derfor bør vi genoverveje, om vi ikke kan finde bedre løsninger.
Anbringelse

Magtanvendelser på børne- og ungehjem: "Det sætter spor resten af livet"

I en ny undersøgelse giver Børnerådet en stemme til 17 anbragte på børne- og ungehjem, som fortæller om deres oplevelser med magtanvendelser. Samtidig zoomer undersøgelsen ind på tallene og reglerne bag.
Rød forside med foto af rødhåret dreng, der kigger ud ad vinduet. Ved siden af ham sidder en voksen mand.
Anbringelse

Børnerådets anbefalinger til magtanvendelser over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Børnerådet er optaget af, at der stilles meget højere krav til forebyggelse og håndtering af magtanvendelser - med børnene og de unge i centrum. Med afsæt i børnenes oplevelser, og den viden, der i øvrigt findes om magtanvendelser, kommer Børnerådet med fire anbefalinger til landets politikere.
PDF-forside af Børnerådets anbefalinger til magtanvendelser
Anbringelse

Ny undersøgelse sætter spot på magtanvendelser på børne- og ungehjem: ”Det sætter spor resten af livet”

I en ny undersøgelse giver Børnerådet en stemme til 17 anbragte på børne- og ungehjem, som fortæller om deres oplevelser med magtanvendelser. En undersøgelse, der tegner et billede af et område, som er blevet nedprioriteret politisk i en sådan grad, at det risikerer at gå ud over børnenes rettigheder, sikkerhed og trivsel, lyder det fra Børnerådets forperson.
Rød forside med foto af rødhåret dreng, der kigger ud ad vinduet. Ved siden af ham sidder en voksen mand.
Anbringelse