Overblik: Det mener Børnerådet om udspillet til Barnets Lov

29-01-2021

Udspillet til Barnets Lov er ambitiøst på børnenes vegne og har mange gode takter: Flere rettigheder til barnet, fokus på barnets perspektivet og en generel styrket indsats omkring barnet. Dog efterlyser Rådet et øget fokus på børn og unges uddannelse og efterværn i de kommende forhandlinger, som også bør sikre rammerne for den efterfølgende implementering.

Herunder er Børnerådets holdning til udvalgte dele af udspillet beskrevet.

Børns rettigheder

Børnerådet finder det meget positivt, at udspillet giver flere rettigheder til dem, det handler om – børnene. Man mærker en stærk ambition om at sikre barnets perspektiv og barnets trivsel. Det er bl.a. en klar forbedring, at børn ned til 10 år får ret til at blive hørt i egen sag og til at klage, og at børn fra 12 år får ret til psykologhjælp, hvis de har oplevet misbrug fra forældrene i hjemmet. Ligeledes er det ganske positivt, at børn over 10 år kan anmode om at blive i en permanent anbringelse og kan bestemme, om og i hvilket omfang det ønsker samvær med en forældre.

Det bør dog ikke være barnets alder, som afgør hvordan barnet er stillet. I stedet skal vurderingen ske ud fra barnets alder og modenhed, ligesom det slås fast i FN’s Børnekonvention. Vi skal også styrke metoder til at få øje på de allermindste børns trivsel og rettigheder, så en tidlig indsats bliver mulig.  

 

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen

Der er flere gode initiativer, der har potentiale i forhold til højere kvalitet i sagsbehandling og anbringelser. Eksempelvis en ny børnerådgiveruddannelse, styrkelse af handleplaner, styrket udredning af børn udsat for vold og overgreb osv.

Et tilbagevendende problem i sagsbehandlingen i kommunerne er samarbejdet mellem mange forskellige professionsfagligheder med meget forskellige børnesyn. Der er behov for at sætte fokus på, hvordan man kan skabe et konstruktivt tværfagligt samarbejde baseret på et fælles nuanceret børnesyn. En udvikling, der bør starte allerede på professionsuddannelser, så fagfolkene er bedre rustet til at varetage deres opgaver, når de står over for børnene.

Der bør også være et tydeligt fokus på dialog og en indsats for hele familien, når forældre opdrager med vold eller social kontrol. Sanktioner risikerer at forværre vilkårene i hjemmet for børnene. Rådet ser desuden gerne, at der rundt om i landet oprettes flere krisecentre for børn, der har brug for et helle med tryghed og råd.

 

Styrket indsats omkring barnet

Børnerådet bifalder, at man i udspillet anerkender, at arbejdet med udsatte børn kræver en styrket indsats hele vejen rundt om barnet for at forebygge, hvad man i udspillet kalder ”dårlige liv”. De nye familiehuse, der kan understøtte udsatte forældre i forældrerollen, er et godt skridt i den retning. Børnerådet vil dog mane til forsigtighed i forhold til at se anbringelse og tvangsadoptioner som redskaber på linje med andre indsatser. Vi er enige i, at tidligere anbringelser kan være nødvendige for at sikre børnene en tryg barndom, men det er fortsat vigtigt også at afsøge andre muligheder, og sætte fokus på en stærkere helhedsorienteret indsats, der rummer hele familien. En anbringelse skal være forbeholdt de mest alvorlige situationer.

 

En stabil skolegang og støtte til uddannelse

Børnerådet glæder sig over ambitionen om at gentænke rammerne for overgangen til voksenlivet og håber på, at der satses massivt på at understøtte en god skolegang. Det fylder imidlertid meget lidt i udspillet. Vi ved fra forskningen, at en god og stabil skolegang i sig selv er en beskyttelsesfaktor for udsathed – også som voksen. Et udsat barn, der har haft gode faglige og sociale oplevelser i skolen, klarer sig senere hen bedre end et udsat barn, der har haft dårlige oplevelser. Sammen med efterværn for alle med ret til støtte til uddannelse og job, kan en god skolegang være adgangsbilletten til et stabilt voksenliv.

Rådet anbefaler derfor, at skolegang og efterværn bliver et fokus i de kommende forhandlinger.  

 

Børnerådet bidrager til, at flere børn skal kende deres rettigheder

Vi ved fra flere undersøgelser, at alt for få børn kender deres rettigheder (se her og her). Børnerådet finder det derfor positivt, at udspillet sætter fokus på problemet. Rådet har allerede igangsat en lang række initiativer, der skal øge børns kendskab til egne rettigheder, som med fordel kan bruges i denne forbindelse. Det gælder bl.a.: