Ungdomskriminalitetsnævn: Sænker I den kriminelle lavalder ad bagvejen?

28-01-2018

Fælles debatindlæg af Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet bragt i Politiken den 28. januar 2018.

Det var med et lettelsens suk, vi modtog nyheden om, at regeringen alligevel ikke ønsker at sænke den kriminelle lavalder. I stedet ønsker regeringen at nedsætte et ungdomskriminalitetsnævn, der skal iværksætte initiativer og sanktioner over for børn ned til 12 år.

Nu har vi læst udspillet i detaljer, og sukket er afløst af en bekymret panderynke. Vi frygter, at regeringens forslag om et ungdomskriminalitetsnævn er en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder, hvilket vi har redegjort for i en samlet kommentar, der netop er landet i indbakken hos retsordførerne i Folketinget.

Regeringen foreslår, at nævnet hører under politiet med en dommer for bordenden. Nævnet har dermed beføjelser som en regulær domstol.

Men ønsker vi som samfund, at unge, der begår kriminalitet, skal støttes og sanktioneres af et nævn under politiet med en dommer, der har beføjelser til at træffe beslutninger om barnet, som vedkommende ikke nødvendigvis har faglig indsigt i? Eller ønsker vi at give den unge en reel chance gennem sociale indsatser, der går på tværs af forvaltning, skole og politi?

Svaret er enkelt. Vi har dokumentation for, at tidlig social indsats virker.

Unge, der begår kriminalitet, er oftest børn, der er blevet svigtet. Derfor er det afgørende i et kommende ungdomskriminalitetsnævn, at de, der skal træffe disse beslutninger, har den tilstrækkelige socialfaglige ballast til at kunne iværksætte en passende indsats over for den unge. Det har hverken dommeren eller for den sags skyld politiet i udgangspunktet. Derfor mener vi, at nævnet bør forankres i socialforvaltningen.

Desuden er der behov for, at man uddanner dommerne, så de er fagligt klædt på til at kunne varetage denne særlige opgave og til at gennemskue de meget komplicerede problematikker, der er på spil for denne gruppe børn og unge. Det er endvidere afgørende, at man involverer de kommunale sagsbehandlere, der ofte har arbejdet med familien, idet man ellers ikke vil kunne skræddersy forløb til den enkelte.

Unge i Danmark begår markant færre tyverier, mindre vold og mindre hærværk end for bare ti år siden. Vi frygter, at års vellykket indsats mod ungdomskriminalitet får et skud for boven med regeringens forslag, hvor man reelt flytter fokus fra de sociale indsatser til det strafferetslige system. Et system, hvor man stiller børn til ansvar for deres handlinger på samme måde som voksne. Det er sund fornuft, at det ikke er vejen frem. Lad os finde den vej, der reelt fører os et bedre sted hen.


Af:
Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår
Per Larsen, formand for Børnerådet
Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet