Open menu Close menu

Når børn og de voksne derhjemme er uenige om noget, er der mange forskellige måder at reagere på som voksen. Langt de fleste børn oplever, at de voksne derhjemme taler med dem om uenigheder, men desværre viser Børnerådets undersøgelse også, at nogle børn i større omfang end andre oplever at blive slået eller mødt med tavshed i flere dage.

I Børnerådets undersøgelse er sammenhængene mellem forskellige forhold i børns liv, og hvorvidt de bliver udsat for vold, blevet undersøgt for at forstå, hvad der har betydning for, om børn bliver udsat for vold. Undersøgelsen viser blandt andet, at børn, hvis forældre har et alkohol- eller stofmisbrug; børn, som har en diagnose, fx ADHD eller autisme; og børn med anden etnisk baggrund end dansk i større omfang end andre børn bliver udsat for vold – selv når der er taget højde for andre forhold i barnets liv, fx familiens økonomi. Fx har 19 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for 9 pct. i gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund.

 

Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 4.039 elever i 7. klasse, som blev gennemført i september 2016. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af den landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn, som Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår og Danmarks Radio har indgået samarbejde om. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.