Børn sikres klageadgang i sager om mobning

06-12-2016

Børnerådets kommentar til forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførsel af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger, m.v.)

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

02.12.2016
J.nr. 3.2.3/kmb

Børnerådet hilser overordnet forslaget velkomment. Børnerådet har gennem en årrække kritiseret, at skoleelever ingen formelle muligheder har for at klage over undervisningsmiljøet. Klageinstansen er et godt skridt på vejen i forhold til at sikre børns psykiske trivsel på uddannelsessteder, men da undervisningsmiljøloven dækker over både det fysiske, psykiske og æstetiske miljø, er vi langt fra i mål.

Med denne lovændring tildeles skoleelever en række rettigheder i forhold til det psykiske undervisningsmiljø. Samtidig hilser Børnerådet velkomment, at også elever på privat- og friskoler bliver omfattet af lov om undervisningsmiljø. Børnerådet finder det ligeledes glædeligt i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, at adgangen for kommunalbestyrelsen til at behandle skolelederens konkrete beslutninger om skolernes elever for så vidt angår mobning på folkeskoler genindføres.

Børnerådet er meget tilfreds med, at kravet om antimobbestrategier nu fremgår eksplicit af lovteksten, og at det også fremgår, at skolerne skal håndtere digital mobning. Børnerådet bifalder ligeledes, at lov om undervisningsmiljø nu gælder alle grundskoler og ungdomsuddannelser.

Børnerådet mener dog også, at man generelt i forslaget mangler at inddrage børneperspektivet, både i selve lovteksten og i bemærkningerne. Børnerådet mener fx, det bør fremgå tydeligere, at eleverne skal inddrages i arbejdet med at udarbejde antimobbestrategier, ligesom det i lovteksten og bemærkningerne bør fremgå, at handlingsplanen skal udarbejdes i dialog med eleven, der har klaget, og evt. også elevens lærer. Det er Børnerådets erfaring, at en forudsætning for succes med de konkrete indsatser og for bæredygtige løsninger er, at de berørte elever inddrages i udformningen af strategier og handlingsplaner. Ydermere vil det ofte være nødvendigt også at involvere klassens lærere, idet handlingsplanen også i mange tilfælde vil berøre klassen – netop ud fra en betragtning om, at mobning er en adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper af elever.

Da lovgivningen er meget praksisorienteret, og da de indsatser, som beskrives i forslaget, bygger på teoretisk og fagligt funderede beslutninger, er det Børnerådets anbefaling, at der udarbejdes en vejledning til loven. Vejledningen bør både være operativ og instrumentel i forhold til fx udarbejdelse af antimobbestrategier og handlingsplaner, men den bør fx også indeholde overvejelser over inddragelse af elevperspektivet samt overvejelser om, hvornår et problem er af en sådan karakter, at der skal udarbejdes en handlingsplan. Vejledningen bør optegne de præcise retningslinjer for klageinstansen, så misforståelser og fordrejninger undgås. Den bør ydermere indeholde eksempler på spørgsmål, man med fordel kan henvende sig til DCUM om for rådgivning og vejledning.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer
I § 1 b, stk. 2 bør det fremgå, at strategien skal revideres en gang om året i forbindelse med skolernes trivselsmålinger.

I § 1 b, stk. 2 bør det endvidere fremgå, at skolens elever skal inddrages i udarbejdelsen af antimobbestrategien og værdiregelsættet.

I § 1 c bør det fremgå, at eleven skal involveres i udarbejdelsen af handlingsplanen. Tilsvarende bør det gentages i stk. 2, at ’Uddannelsesstedets ledelse i samarbejde med eleven og elevens lærer skal udarbejde handlingsplanen.’

I § 1 c, stk. 5 bør det fremgå, at informationen også skal overleveres mundtligt. Endvidere mener Børnerådet, at sætningen ”Uddannelsesstedets ledelse informerer skriftligt de berørte elever og for elever undergivet forældremyndigheden deres forældre…” kan misforstås sådan, at det kun for elever undergivet forældremyndighed skal være forældrene, der informeres. Der bør derfor stå: ”Uddannelsesstedets ledelse informerer skriftligt og mundtligt de berørte elever og for elever undergivet forældremyndigheden eleverne og deres forældre…”

Bemærkninger til de almindelige bemærkninger
Add. 1.
Lovforslaget har generelt et snævert fokus på klage, påbud og reaktion ved overtrædelser af loven. Børnerådet kunne godt ønske sig, at DCUM’s beføjelser i forhold til rådgivning og vejledning blev skrevet tydeligere frem i lovteksten. Selvom klageadgangen er primær, bør det allievel fremgå tydeligere af lovforslagets bemærkninger, at klageadgangen meget gerne skal være den sidste udvej. Som eksempel står der på side fem, at det primært er der, hvor institutionerne ”… lader stå til i forhold til mobning”, at instansen skal sætte ind. Der bør være meget mere fokus på at sætte ind, lang tid før skaden er sket i forhold til rådgivning og vejledning.


Add. 2.1.2
Selvom Børnerådet anser det som et godt styringsredskab, at kommunalbestyrelsen kan træde ind i de tilfælde, hvor skolebestyrelsen eller skolens leder ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen eller påbud, mener Børnerådet alligevel, det er problematisk, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de konkrete tiltag uden de rette faglige forudsætninger. Dels fordi princippet omkring inddragelse af elever og lærere i sikringen af et godt undervisningsmiljø, og også i den konkrete udarbejdelse af strategier, bliver svær at efterleve, og dels fordi det må formodes, at kommunalbestyrelsen ikke besidder de rette faglige kompetencer i forhold til at træffe beslutninger vedrørende mobning. Netop derfor er det vigtigt, at DCUM’s rådgivnings- og vejledningskompetencer tydeligere bliver beskrevet i lovforslaget – enten ved at rådgive kommunalbestyrelsen eller i forhold til at hjælpe skolebestyrelsen.

Add. 2.2.2
Det bør tydeligt fremgå af teksten, at eleven, elevens lærer og evt. andre elevers perspektiver skal inddrages i udarbejdelsen af handlingsplanen jf. den indledende tekst om børneperspektivet og mobningens gruppeorienterede karakter.

Add. 2.4.2
Ved fastsættelse af regler om behandling af klagesager er det meget vigtigt, at behandlingstiden bliver så kort som muligt, sådan at klagers situation hurtigt afklares.

Børnerådet er desuden bekymret for, at formuleringen i lovforslagets § 7 c, stk. 3 om tilbageholdelse af eller bortfald af tilskud kan komme til at gå ud over kvaliteten af undervisningen og dermed også børnene.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet 

Annette Juul Lund
Sekretariatschef