Børnerådet bakker op om den foreslåede taxameterbaserede model for tilskud til specialundervisning, idet tildelingen af midler netop udmøntes ud fra konkrete opgjorte specialundervisningselever. Det er Børnerådets opfattelse at årsopgørelsen pr. d. 5.9. er en kendt model som fungerer rigtig godt, idet den giver skolerne frihed i deres tilrettelæggelse, både pædagogisk og personalemæssigt, samt en fleksibilitet i forhold til ikke at skulle lave ansøgninger for hver enkelt elev. En enklere model vil komme eleverne til gode, fordi resurserne i højere grad vil kunne bruges i det pædagogiske arbejde frem for til det administrative arbejde, der ligger i at lave ansøgninger for hver enkelt elev.
Børnerådet ser positivt på muligheden for, at elever kan aflægge prøver i dansk og matematik på skoler, hvor man ellers ikke har været prøveholdende. Rådet ser dette som en logisk konsekvens af adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Ligeledes bakker Børnerådet op om muligheden for at frie fagskoler på deres almene kurser kan afholde enkeltfagsprøver i fagene dansk og matematik som folkeskolens 9. og 10. klasseprøver.
Børnerådet undrer sig over, at man i nærværende lovforslag generelt benytter begrebet ”en pædagogisk psykologisk udtalelse” frem for ”en pædagogisk psykologisk vurdering”, som er det begreb, der benyttes i folkeskoleloven, når et barn skal tilbydes specialundervisning i mere end 9 timer om ugen. Til dette begreb knytter der sig nogle klare formkrav, og Børnerådet stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor samme formkrav – og samme begreb – ikke skal gælde i lov om friskoler og private grundskoler.