Børnerådet tilslutter sig en gennemgribende opdatering og ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Børnerådet anser vejledningen for at være et afgørende værktøj for fagpersoner, der arbejder med børn og unge med særlige behov.
Det øgede fokus i vejledningen på viden og ressourcer hos barnet eller den unge vil Børnerådet gerne kvittere for.
Børnerådet mener, at det med fordel i indledningen kan fremhæves, at der skal ske anvendelse af skøn ud fra barnets eller den unges konkrete behov, samt foretages vægtning af hensynet til barnets bedste.
Børnerådet er uforstående over for den ændring i vejledningen, der er foretaget i det fremsendte udkast, hvor det hedder, at serviceloven nu kun er gældende for børn med lovligt ophold i landet.
Det er et velkendt faktum, at der befinder sig et antal børn og unge i Danmark, der ikke har lovligt ophold. Det kan fx være handlede børn, børn i roma-familier mv. Disse og andre børn vil med den foreslåede ændring risikere at få svækket deres retsstilling betydeligt og samtidig miste adgang til den beskyttelse, serviceloven giver borgere i Danmark.
Det vil efter Børnerådets opfattelse være tale om en indskrænkning af disse børns rettigheder i et omfang der kan medføre diskrimination af de pågældende børn og unge. Hermed kan den ændrede formulering risikere at bringe Danmark på kant med FN’s Børnekonvention.
Børnerådet vil desuden pege på, at ordvalget lægger op til, at selve det, at der skelnes mellem lovligt og ulovligt ophold, stempler barnet og potentielt forværrer barnets situation. Det har afstedkommet, at Børnerådet har rettet henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Børnerådet er bekymret for, at der med den ændrede ordlyd i punkt 17 kan ske en forveksling af asylbørn i forhold til, hvorvidt de har lovligt ophold her i landet eller ej.
Ordvalget giver endvidere risiko for, at et asylbarn med behov for særlig støtte har længere vej gennem systemet, da barnet skal gennem et ekstra led i sagsbehandlingen hos udlændingemyndighederne før kommunen bliver involveret.
Det er afgørende for Børnerådet, at barnet uanset opholdsstatus sikres så direkte adgang til støtte som muligt og herunder omfattes af servicelovens ydelser.
Børnerådet vil anbefale Social-, Børne-, og Integrationsministeriet at foretage en nøje gennemgang af konsekvenserne af den foreslåede ændring i formuleringen.
Formuleringen i punkt 17 som lyder:
"udlændingemyndighederne har mulighed for at kontakte kommunen"
....kan med fordel ændres til...
"udlændingemyndighederne skal kontakte kommunen", så risikoen for en fejlvurdering minimeres.
Det må forudsættes, at kommunen er den rette instans til at vurdere, om der er behov for støtte efter serviceloven, da det netop er kommunen, der har kompetencerne og erfaringerne med iværksættelse af støtte efter serviceloven.
Kommunernes specialiserede viden og andre ressourcer bør alt andet lige komme børnene til gode. Børnerådet mener derfor, at det er afgørende, når der er tale om forhold, som hører under serviceloven, at de bemyndigede efter Udlændingelovgivningen videregiver sagsbehandlingen til de efter serviceloven bemyndigede.
Børnerådet er tilfreds med, at beredskabet i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge fremhæver betydningen af et godt samspil med den sammenhængende børnepolitik i den enkelte kommune.
Punkt 32 om kommunens beredskab. Generelt mener Børnerådet, at hele dette punkt ud fra et børneperspektiv med fordel kan skærpes, således at der anføres "skal" på hele indholdsdelen, da der med Overgrebspakkens vedtagelse er tale om, at der skal udarbejdes og vedtages et beredskab af kommunalbestyrelsen.
Børnerådet mener, at beredskabet skal indeholde en nærmere fastlæggelse af, hvornår og hvordan fagpersoner skal indgive underretning, samt af hvad en underretning skal indeholde.
Det er afgørende, at fagpersoner ved, hvordan de skal handle på en barns mistrivsel og derfor bør ordet "kan" udskiftes med ordet "skal", for på den måde at understøtte intentionen med Overgrebspakken og understrege betydning af rettidig og fyldestgørende underretning.
Vejledningens uddybning af beredskabets omfang synes umiddelbart hensigtsmæssigt, særligt er Børnerådet tilfreds med, at det understreges, at beredskabet også bør omfatte kommunens samarbejde med andre relevante myndigheder, såsom sundhedsvæsen, statsforvaltning, krisecentre mv.
Dette samarbejde er vigtigt, når mistrivsel skal opspores tidligt og håndteres på bedste mulige måde for barnet. Børnerådet vil understrege vigtigheden af, at Statsforvaltningerne kender til forpligtelserne i forhold til underretninger og samarbejdet med kommunerne i den forbindelse.
I punkt 34 kan yderligere tiltag med fordel ledsages af et eksempel til inspiration.
Børnerådet er meget tilfreds med tilføjelsen af de psykologiske mekanismer, der udfolder sig hos en ung som er i æreskonflikt med familien, samt at de kan betyde, at den unge har brug for flere henvendelser/forsøg til at finde den løsning, som den unge anser for at være bedst.
Børnerådet finder, at det er afgørende, at der er tydelighed i forhold til kommunens opmærksomhedspunkter, herunder foreslås det, at formuleringen i punkt 66 ændres til "..hvis kommunen har fået kendskab til, at en ung i en familie er udsat for en æresrelateret konflikt, som fx …, skal kommunen være opmærksom på eventuelle søskende i familien.
Børnerådet vil gerne tilslutte sig den ændrede formulering i punkt 71´s indledning om underretningspligt. I første afsnit efter lovtekstboksen i punkt 71, mener Børnerådet, at det er afgørende, at det nævnes, at også en bortvisning fra skolen bør medføre en underretning.
På den baggrund har kommunen mulighed for at reagere hurtigt, og barnet ikke er uden undervisning i en længere periode.
Børnerådet anser psykisk/verbal vold for at være et overgreb, og det bør derfor nævnes specifikt i vejledningen. I overskriften i punkt 73 kan med fordel tilføjes " og psykiske overgreb", da der senere i dette punkt i 2. afsnit nævnes straffelovens § 213, som omhandler nedværdigende behandling. Det er afgørende, at fagpersoner også er opmærksomme på den psykiske og verbale vold.
Det vil være hensigtsmæssigt at nævne Børnerådets 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn, da de kan anvendes som undervisningsmateriale, inspiration og lignende.
I eksemplet i punkt 79 om orientering om hvad underretningen har givet anledning til, bør det tilføjes, at hensynet til barnets bedste indgår i vurderingen af, hvorvidt der skal ske orientering af personen, der har foretaget underretningen.
Børnerådet tilslutter sig afgrænsningen af fagperson-gruppen nævnt i forbindelse med § 155 b, stk. 3.
Børnerådet er særligt enig i formuleringen i punkt 82, 3. afsnit om, at det er afgørende, at kommunens procedurer understøtter en hurtig afklaring af, hvorvidt en underretning skal føre til en § 50 undersøgelse.
Angående registrering af underretninger, så tilslutter Børnerådet sig, at det er hensigtsmæssigt at understrege, at oplysningerne i underretninger kan anvendes til at yde målrettet indsats overfor bestemte grupper af udsatte børn, herunder blandt andet de, som har begået kriminalitet.
Børnerådet finder det essentielt, at kravet om vurdering indenfor 24 timer overholdes, også i weekender, ferier mv. Børnerådet mener dog, at overskriften på afsnittet bør ændres, så der ikke står " Vurdering efter 24 timer" men "Vurdering inden for 24 timer", så tekst og overskrift svarer overens.
Børnerådet vil anerkender tydeligheden i punkt 83 om genvurdering af en konkret sag, hvis der indkommer underretninger om et barn, der allerede er iværksat foranstaltning overfor, da den understreger begrundelsen for indførelsen af § 155 a. Endvidere er fremhævelsen af muligheden for sparring noget, Børnerådet tilslutter sig.
Børnerådet tilslutter sig, at der er tilsynsforpligtelse med børn på asylcentre, som angivet i punkt 96. Det skal dog præciseres i vejledningen, at den faglige vurdering af behovet for støtte efter serviceloven ansvarsmæssigt og kompetencemæssigt er placeret hos kommunen.
Formuleringen i sidste del af punkt 96 lyder " Hvis der er børn, som er omfattet af udlændingeloven og som har problemer af en sådan karakter, at udlændingemyndighederne vurderer, at de ikke kan håndteres i regi af asylcentrene, har udlændingemyndighederne mulighed for at kontakte kommunen."
Børnerådet mener, at underretningspligten gælder for udlændingemyndighederne, hvorfor det vil være retvisende at skrive, at udlændingemyndighederne skal underrette kommunen, hvis barnet udviser bekymrende adfærd. I den forbindelse skal det sikres, at Udlændingemyndighederne er uddannet i, hvornår der skal underrettes. Herunder vigtigheden af, at barnet får den nødvendige støtte rettidigt, og at der ikke skal flere instanser ind over sagsbehandlingen, end hvad der er højst nødvendigt under hensyn til barnet eller den unge.
Børnerådet kvitterer for, at punkt 124 om handlekommune og betalingsforpligtelse ved efterværn for unge over 18 år nu fremstår endnu mere forståelig og håber, at det vil medvirke til at betaling for opholdet ikke vil påvirke den unges trivsel i forbindelse med efterværnet.
Punkt 276´s ændrede formulering ift. at der er pligt til at afholde en samtale med barnet eller den unge og ikke kun tilbyde den, kan Børnerådet til fulde tilslutte sig, da den så svarer helt overens med lovteksten. I punkt 276 og 277 kunne det tilføjes, at hvis barnet eller den unge har supplerende oplysninger på et senere tidspunkt, så skal disse medtages.
Børnerådet bifalder punkt 279 om samtale uden forældremyndighedshaverens samtykke og vil gerne understrege vigtigheden af dette punkt, herunder hensynet til barnets bedste.
I punkt 281 bør det tilføjes, at der altid kan afholdes en supplerende samtale, såfremt barnet eller den unge har behov for det. Der kan nemlig være tilfælde, hvor barnet ikke har følt sig tryg til at fortælle alt under første samtale.
Børnerådet kan tilslutte sig den tydelige prioritering i punkt 293af hensynet til barnet eller den unge, samt eksemplificeringen af i hvilke tilfælde det kan være nødvendigt at udveksle oplysninger. Det bør understreges, at eksemplerne ikke er udtømmende, og at kriteriet er, at udvekslingen er nødvendig.
Punkt 296 udtrykker, at der ikke behøves fuldstændig vished om, at der findes et barn eller en ung i hjemmet, der kan have behov for særlig støtte. Det er et glimrende eksempel på, at eventuel tvivl bør komme barnet eller den unge til gode.
Børnerådet kan tilslutte sig punkt 299 om adgang til familiens hjem uden retskendelse.
Til punkt 306 om samtale med barnet eller den unge som led i undersøgelsen, mener Børnerådet, det bør tilføjes, at det til enhver tid skal tages i betragtning, at forældremyndighedshaverens tilstedeværelse vil påvirke barnet, samt at børn ofte vil være modvillige overfor at sige noget, der kan sætte relationen til forældremyndighedshaveren på spil.
I punkt 355 er Børnerådet i tvivl om, hvorfor det hidtidige eksempel med hensyn til barnets vedligeholdelse af netværk ønskes fjernet. Vedligeholdelse af netværk må forventes at være afgørende for udsatte børn, som kan opleve det som særdeles ensomt at blive anbragt, og som derfor har behov for kontakten med personer udenfor anbringelsesstedets regi.
Punkt 388 om vold eller andre alvorlige overgreb bør efter Børnerådets opfattelse indeholde en definition af udtrykket overgreb, herunder de lige så alvorlige psykiske overgreb, som børn eller unge udsættes for.
Vi kan henvise til SFI´s rapport fra 2010 om Børnemishandling i hjemmet, hvor 22,7 % af de interviewede har oplevet psykologisk mishandling, herunder ydmygelser. Det er afgørende, at myndighederne er opmærksomme på denne type overgreb også. Straffelovens § 213 om nedværdigende behandling nævnes også i punkt 75.
Børnerådet kan tilslutte sig formuleringen i punkt 407 om behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, og er tilfreds med, at der i punktet sker en understregning af betydningen af barnets mulighed for at få sine synspunkter hørt, herunder retten til at lade sig bistå af en bisidder.
Betragtningerne i punkt 408 omkring hvilke overvejelser, der skal foretages i forhold til barnets valg af bisidder er sagligt velfunderede samt funderede i barnets tarv og varetagelsen af barnets interesser. Børnerådet hilser derfor dette punkt velkomment og anser det for at være anvendeligt.
Børnerådet vil gerne kvittere for indførelsen af evidensbaserede familieprogrammer i vejledningens punkt 430 ff.
Punkt 434 vedrørende evidensbaserede familieprogrammer lægger nu også vægt på beskrivelse og dokumentation af samt sikring af kvaliteten i indsatsen for derved at hjælpe udsatte børn og unge. Børnerådet bifalder og er tilfreds med at se, at Socialstyrelsens vejledning og processtøtte nævnes i punkt 435, da det kan medvirke til øget kvalitet.
I punkt 480 om efterværn mener Børnerådet, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføje Ankestyrelsens principafgørelse 233-10, så det ved et praktisk eksempel vises, at også unge med funktionsforstyrrelser, som har brug for støtte efter efterværnet, kan opnå efterværn, ud fra betingelsen om positiv udvikling.
Børnerådet tilslutter sig formuleringen i punkt 484 om ret til kontaktperson for anbragte unge, når de fylder 18.
I punkt 504 om efteruddannelse og supervision til plejefamilier mv. kan med fordel nævnes det gavnlige i, at hele plejefamilien inklusive egne børn modtager supervision, da det anbragte barn vil kunne udvikles yderligere af at familien er harmonisk og at familiens egne børn forstår og støtter op om plejebarnets tilstedeværelse i familien. En helhedsbetragtning i forhold til at sikre gunstige vilkår for anbringelse i plejefamilien er afgørende her.
Børnerådet vil gerne understrege vigtigheden af sparring og dialog med samt uddannelse, støtte og supervision til plejefamilierne, da det kan være medvirkende til at forhindre nedbrud i anbringelsen samt fremmer barnets udvikling.
Det kan med fordel skrives i vejledningen, at det kan være nødvendigt at aflastningsfamilier får supervision og efteruddannelse, uanset at der ikke er pligt hertil.
I punkt 578 om afbrydelse af forbindelsen mellem barn og forælder bør det tilføjes at, at barnet skal høres forud for afgørelsen, samt efterfølgende at baggrunden for afgørelsen forklares.
Børnerådet kan tilslutte sig formuleringen i punkt 693 omkring anbringelse med henblik på adoption.
I forhold til punkt 698 om faglig støtte til plejefamilierne, der ønsker at adoptere deres plejebarn, finder Børnerådet det afgørende, at både barnet og plejefamilierne ydes støtte i den særlige situation, det er at afvente godkendelse til adoption.