Børnerådet har følgende kommentarer til de fremsatte lovforslag:
Overordnet anser Børnerådet lovforslaget for at være meget positivt. Forslaget imødekommer mange af de ting, som Børnerådet har været optaget af, herunder at undgå vilkårlighed i forbindelse med godkendelserne og tilsynet med de sociale tilbud til børn og unge, og i stedet sigte på gennemsigtighed og høj kvalitet.
Børnerådet gør opmærksom på, at det personrettede tilsyn fortsat ikke gennemføres efter de gældende lovkrav af alle kommuner. Børnerådet mener, at der er behov for, at dette område følges nøje med henblik på behov for skærpede regler.
Det er tilfredsstillende, at der nu vælges at tage skridtet med mål for kvalitet i tilbuddene for udsatte børn og unge. Børnerådet mener i den forbindelse, at det er afgørende, at der defineres tydelige indikatorer for, hvad god kvalitet er. Børnerådet anbefaler, at børn og unge inddrages i vurderingen af, hvad god kvalitet i tilsynet er. Kun derved kan godkendelse og tilsyn medvirke til at definere og udvikle kvaliteten af den pædagogiske ramme.
Socialtilsynets ansvar
Børnerådet mener, at det at socialtilsynene udbyder ydelser ud fra deres specialiserede viden og kompetencer kan medvirke til en løbende udvikling af tilbuddene samt skabe øget læring til gavn for børnene.
Børnerådet har dog en vis bekymring over, at kommunen også skal betale for de frivillige tilkøb jf. § 3, som socialtilsynet udbyder, da det kan medføre, at muligheden ikke bliver brugt. Dette kunne eksempelvis være afdækning af hvilken plejefamilie, der er egnet til at tage et barn i familiepleje med henblik på adoption.
Der er økonomisk incitament til, at kommunen selv vil udføre denne undersøgelse, når der er en udgift forbundet med at få opgaven udført eksternt, fremfor at lade egne sagsbehandlere udføre opgaven som hidtil.
Socialtilsynets opgaver
Bestemmelserne i henholdsvis §§ 5 og 8 om at give socialtilsynet mulighed for at opstille vilkår og pålægge påbud, mener Børnerådet er en rigtig god idé, hvis det anvendes som værktøj til tydelighed og til læring.
Generelt set er Børnerådet optaget af, at tilsynet skal arbejde ud fra et stærkt læringsperspektiv, da gentagne fejl derved undgås, og der skabes en åbenhed for at lære af fejl og forbedre sig derudfra.
Det er Børnerådets opfattelse, at i § 6, som omhandler temaer for vurdering af tilbuddenes kvalitet, bør brugeroplevelsen fremhæves særskilt for på den måde at øge sammenhængen med § 7, stk. 2, nr. 4 om indhentning af oplysninger fra borgere i tilbuddet.
Børnerådet er i tvivl om, om de påtænkte indikatorer nævnt i § 6 i tilstrækkelig grad formår at differentiere ift. målgruppens behov, karakteristika m.v.. Børnerådet afventer derfor indholdet af disse og deltager aktivt i det videre arbejde med indikatorer for kvalitet.
Børnerådet vil meget tilråde, at der stilles krav om mere end et årligt tilsynsbesøg efter § 7. Med tanke på det grundige forarbejde og de tårnhøje politiske ambitioner, så står et årligt tilsynsbesøg i stærk kontrast til intentionen med socialtilsynet. Børnerådet mener, at der som minimum også bør være krav om et uanmeldt tilsyn.
Børnerådet undrer sig over årsagen til, at det uanmeldte tilsyn i den hidtidige § 148a, stk. 2 i serviceloven ønskes fjernet fra lovgivningen, når uanmeldt tilsyn giver mulighed for at se, hvordan institutionen fungerer på tidspunkter, hvor der fx ikke er fuldt mandskab, samt giver mulighed for at indgå i en dialog med de ansatte i forhold til den pædagogiske linje med henblik på videreudvikling af stedet.
Socialtilsynet bør altid være proaktivt og ikke reaktivt som hidtil, da det er vigtigt at opdage og gribe ind, hvis noget er ved at køre skævt. Dette kan et tilsyn kun opdage ved at være til stede.
Børnerådet mener derfor samt med baggrund i Børnerådet anbringelsesundersøgelse ”De prøver at gøre det så normalt som muligt” fra 2012, at der skal stilles krav om minimum 2 årlige tilsynsbesøg, hvoraf et skal være uanmeldt. I den forbindelse bør der lægges vægt på dialogbaserede og kontinuerlige tilsyn.
Når socialtilsynet er på tilsynsbesøg, er det vigtigt at understrege, at det også handler om stemningen på stedet eller i plejefamilien. I Plejefamilier vil tilsynet desuden skulle se på, om der sker uhensigtsmæssig positiv forskelsbehandling af familiens egne børn i forhold til plejebarnet.
Samtaler med børnene
Børnerådet vil udtrykke stor anerkendelse for, at socialtilsynet skal indhente relevante oplysninger fra borgere i tilbuddet jf. § 7, stk. 2, nr. 4. I den forbindelse er Børnerådet meget tilfredshed med, at der bruges ordet ”skal”, da det markerer, at borgernes (børnenes) oplysninger skal vægtes.
Ved gruppesamtaler med børnene skal magtrelationer overvejes, herunder hvorvidt det er mere hensigtsmæssigt med enkeltvise samtaler. Socialtilsynet bør udvise respekt for barnets ret til at sige nej til en samtale, og herunder være åben for at gennemføre samtalen på et andet tidspunkt. Socialtilsynet bør udtrykke, at det altid er åbent for dialog og til at lytte.
Børnerådet finder det afgørende, at Socialtilsynet arbejder med form og sprogbrug i forbindelse med tilsynsbesøg. Både hvordan man som tilsyn henvender sig, når man ankommer på stedet, og hvilket signal man sender til omgivelserne – eksempelvis om man først holder møde med de voksne og derefter børnene.
Endvidere kan der arbejdes med, hvad man kalder tilsynsbesøget, herunder overveje hvad der er mest hensigtsmæssigt overfor børnene, her tænkes især på plejefamilier, hvor rammerne er anderledes end på fx et opholdssted eller en døgninstitution.
Socialtilsynet skal ved samtaler med børnene huske, at det efterfølgende er vigtigt, at tilsynet ikke signalerer, at de troværdighedstjekker børnenes fortællinger. Socialtilsynet skal være tydelig omkring, hvad de skal bruge børnenes oplysninger til og holde børnene underrettet herom ud fra det enkelte barns modenhed. Dette relaterer sig i særlig grad til arbejdet med kvalitetsindikatorer.
Børnerådet anser det for problematisk, at de to tilsyn (det personrettede tilsyn og socialtilsynet), som skal supplere hinanden, risikerer uklar og overlappende opgavefordeling, hvis det ikke tydeligt afklares, hvem der har ansvar for hvilke opgaver.
Børnerådet ved fra sin anbringelsesundersøgelse, at der er stor forvirring omkring hvilke personer, der skal gøre hvad. Der er derfor behov for en tydeligere rolleafklaring, særligt overfor børnene. Der bør derfor fastlægges og opstilles en tydelig kompetencefordeling mellem de to tilsyn.
Det kontrol- og dialogbaserede udgangspunkt i § 7 kan Børnerådet fuldt ud tilslutte sig. Som en del af at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet, bør der stilles krav om løbende opdatering på den valgte pædagogik fra stedets side.
Det forventes yderligere, at ledelse og medarbejdere følger med i forskning og ny viden på området. Børnerådet mener, det er afgørende, at tilsynet i samme forbindelse skal kunne rumme flere socialfaglige metoder, herunder kunne give sparring på og ideer til fremtidige tiltag og retninger.
Det er vigtigt, at tilsynskonsulenterne opretholder objektivitet og professionalisme overfor de enkelte tilbud, herunder at der holdes en professionel og dialogbaseret omgangsform parterne imellem, også når samarbejdet har strakt sig over flere år.
Deling af viden og synliggørelse
§ 9 omhandler krav om, at Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport. Dette kan Børnerådet tilslutte sig, dog efterlyses en bestemmelse om deling af viden. Det er vigtigt, at deling af viden foregår mellem de fem socialtilsyn, da opsamling af viden sikrer læring og refleksion.
Børnerådet mener, at en formaliseret videnopsamling vil bidrage til markant øget læring. Socialtilsynet bør derfor videregive og offentliggøre viden, så det er tilgængeligt for alle, herunder de øvrige socialtilsyn, så det sikres, at der kan læres af de gode og dårlige eksempler på en saglig måde.
De fem socialtilsyns afrapportering er, efter Børnerådets opfattelse, meget vigtig. Afrapportering vil kunne give et billede af, hvordan det går socialtilsynet efter det første år, hvordan er erfaringerne med tilsynsbesøg, godkendelse osv. Denne viden er afgørende for det fremtidige arbejde med tilsyn og bør derfor registreres og anvendes til fremover at skabe et stadigt mere kvalificeret tilsyn.
Børnerådet mener, det er nødvendigt at stille krav om en skabelon for socialtilsynenes årsrapporter, så der er mulighed for sammenligning af tilbuddene indenfor de forskellige målgrupper. Derved har anbringende kommune et kvalificeret grundlag at finde det bedst egnede tilbud til barnet på.
Børnerådet mener, at i forhold til § 10 om underretning af anbringende kommuner ved bekymrende forhold bør det i bemærkningerne præciseres, at anbringende kommune skal anvende disse oplysninger i sin vurdering af, om borgeren modtager det rette tilbud.
Mulighed for anonym henvendelse
Børnerådet hilser velkomment, at der nu bliver mulighed for efter § 11 at rette anonym henvendelse angående bekymrende forhold i tilbuddet. På den måde har børnene altid et sted at henvende sig med deres bekymringer og lignende.
Børnerådet mener dog, der skal være en tydeliggørelse af, hvorledes socialtilsynet skal behandle disse henvendelser. Hvis det er et barn eller en ung, der klager over forholdene i tilbuddet, er det vigtigt, at barnet/den unge sikres den rette støtte i den pågældende situation, hvor han/hun klager.
Hvorledes skal socialtilsynet forholde sig overfor den anbringende kommune? Børnerådet er i tvivl om, om de pågældende henvendelser er sidestillet med underretninger.
Det bør præciseres, hvor snitfladen er i forhold til underretninger, så der ikke kan være tvivl om, hvad en medarbejder i socialtilsynet skal gøre i forhold til den viden, som pågældende kommer i besiddelse af.
Børnerådet finder det vigtigt at pointere, at der skal opstilles regler for socialtilsynets behandling af de indkomne henvendelser.
Afslutningsvist vil Børnerådet bemærke, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en medarbejder kan anklage kolleger og ledelse, uden at der er pligt til at oplyse den anklagede derom.
En anklaget bør altid få mulighed for at svare på eventuelle anklager. Så det ikke risikeres, at sagen kommer ud af proportion med utilsigtede konsekvenser for børnene til følge. Tydelige retningslinjer for hvornår der er tale om en underretning fremfor en henvendelse vil dog kunne afhjælpe dette.
Det er Børnerådets forventning, at socialtilsynet med tiden ved hjælp af sit dialogbaserede tilsyn vil få viden om eventuelle uregelmæssigheder i tilbuddet tidligt i forløbet, og at socialtilsynet dermed vil gøre § 11 overflødig.
Tilbudsportalen
§18 omhandler socialtilsynets videregivelse af oplysninger om tilbuddene til Tilbudsportalen. Børnerådet forventer som tidligere nævnt, at Socialstyrelsen udarbejder standardformularer, så det bliver sammenligneligt og tydeligt fremgår, hvilke punkter, der er godkendt, hvilke der skal rettes op på og hvilke, som er uacceptable. Børnerådet hilser derfor forslaget velkomment.
Afklaring af kompetencer myndighederne imellem
Børnerådet mener, at kommunens forpligtelser ikke er tydeliggjort i de tilfælde, hvor den som beliggenhedskommune bliver opmærksom på bekymringer om anbragte, for eksempel i forbindelse med skolegang. Skal skolen først rette kontakt til socialtilsynet, beliggenhedskommunen eller anbringende kommune, og hvad skal denne myndighed så foretage sig?
Det er vigtigt med tydelighed ift. ansvar og roller, og det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, herunder hvordan der skelnes mellem underretninger og andre henvendelser.
Et andet eksempel er, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på, at det personrettede tilsyn ikke udføres efter reglerne. Hvad skal socialtilsynet foretage sig i sådan et tilfælde? Lave en underretning til den kommune der udfører det personrettede tilsyn eller kontakte Ankestyrelsen? Hvilke beføjelser har socialtilsynet i det tilfælde?
Konsekvensændringerne i retssikkerhedsloven, serviceloven mfl.
Børnerådet er meget tilfreds med den påtænkte overgangsordning, især ift. plejefamilier, som ikke kan godkendes efter de nye regler, men som ud fra en helhedsbetragtning og barnets bedste vil kunne beholde sin plejetilladelse.
Børnerådet tilslutter sig derfor, at der altid bør ske en samlet vurdering i overgangsfasen, som kan betyde, at et plejeforhold bevares, selvom godkendelse efter de nye regler ikke kan gives, når det betyder, at barnets bedste sikres.
Børnerådet mener, at akutanbringelser som nævnt side 5 nederst i konsekvensændringerne bør have tydelige betingelser, herunder at hensynet til barnet skal vægtes højest, når der vælges akutanbringelse. Akutanbringelser bør som udgangspunkt undgås, for at undgå skift i anbringelsessted og personer. Andre muligheder skal være afsøgt af anbringende kommune først.
Magtanvendelsesindberetninger bør efter Børnerådets opfattelse endvidere registreres centralt, så udviklingen i antallet og de forskellige typer af magtanvendelser fra centralt hold kan følges. Børnerådet vil derfor opfordre til en sådan central registrering.
Forslaget om at indsætte bestemmelser i servicelovens § 140, stk. 7 og § 141, stk. 5 om at opholdskommunen skal udlevere relevante dele af handleplanen til tilbuddet, anser Børnerådet for at være fremadsynet og helhedsorienteret samt afgørende for anbringelsens muligheder for at nå de opstillede mål. Børnerådet er derfor særdeles tilfreds med tilføjelsen.
Børnerådet mener, det er uklart jf. servicelovens § 148a, stk. 1 og 2, i hvilke tilfælde kommunen selv kan udføre tilsyn med tilbud beliggende i kommunen samt med tilbud, hvor kommunen køber samtlige pladser.
Børnerådet forstår det sådan, at beliggenhedskommunen fører tilsyn med for eksempel egne værelser og kollegielignende værelser, så længe de ikke ligner opholdssteder i form og indhold. Alle disse værelser bør dog være omfattet af socialtilsynet, da de indgår i tilbudsviften for socialt udsatte unge på lige fod med anbringelser og dermed står i konkurrence hermed.
Såfremt der skal sikres lige vilkår for tilbuddene samt at børn og unge modtager den støtte, de har behov for, skal også disse tilbud omfattes af socialtilsynet. Derved sikres den fornødne kvalitet i tilbuddene uanset målgruppens behov.
Børnerådet vil gøre opmærksom på, at der synes at være en formuleringsfejl i lovforslagets punkt 19 angående servicelovens § 148a, stk. 3. Den pågældende sætning har ikke den fornødne sammenhæng med den øvrige tekst i § 148a.