I Dublin III forordningen er indføjet flere afsnit om hensynet til barnets tarv. Det gælder fx betragtning nr. 13, som nævner, at medlemsstaterne først og fremmest bør tage hensyn til barnets tarv og betragtning nr. 16 om familiens enhed.
Det er Børnerådets opfattelse, at betragtning nr. 16 med fordel kan fremhæves i den foreslåede lovændring. På den måde vil loven anerkende det store savn af familiemedlemmer, som børn i asylcentre meget ofte har.
I Artikel 8 fremgår det, at hvis asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, så er det den medlemsstat, hvor den mindreåriges familiemedlemmer opholder sig lovligt, der er ansvarlig for asylsagens behandling, under forudsætning af, at dette tjener den mindreåriges tarv bedst.
Hensynet til den mindreåriges tarv er et helt gennemgående hensyn i Artikel 8, og derfor mener Børnerådet, at dette hensyn bør vægtes tilsvarende højt i den danske lovgivning. Herunder er det afgørende, at der består en tryg og velkendt relation mellem den mindreårige og familiemedlemmet, så den mindreåriges tarv tilgodeses.
Barnets tarv eller hensynet til barnets bedste nævnes imidlertid slet ikke i den foreslåede lovændring
Børnerådet vil derfor anbefale, at hensynet til barnets bedste skrives ind i Udlændingeloven, så loven i både ordlyd og hensigt er i overensstemmelse med Børnekonventionen på dette væsentlige punkt.