*Når der er udskrevet valg, skal forslaget genfremsættes, men vi valgte at fremsende vores svar, da det allerede var udarbejdet på tidspunktet for udskrivelsen.
Med forslaget etableres en uafhængig offentlig medieombudsmand. Medieombudsmanden vil få kompetence til at håndhæve en ny ansvarsnorm om god offentliggørelsesskik over for alternative medieaktører, til at føre og deltage i sager i retten som følge af en alternativ medieaktørs offentliggørelse og til at henstille fri proces for forhold, som er omfattet af medieombudsmandens virksomhed. Medieombudsmanden vil desuden få kompetence til at henvise sager vedrørende traditionelle massemedier til Pressenævnet. Endelig vil medieombudsmanden få en oplysende og debatskabende funktion.
Lovforslaget indeholder også følgende elementer, som følger af den politiske aftale:
• Ens regulering af massemedier udgivet under samme titel.
• Ens regler om sletning af offentliggjort indhold.
• Forenkling af genoprejsningsprocessen.
• Skærpet strafansvar med betinget offentlig påtale for alternative medieaktører.
• Afskaffelse af afgift på aktindsigt i domme og kendelser for massemedier.
Børnerådets bemærkninger kan opsummeres til:
Børnerådet bifalder oprettelsen af en uafhængig medieombudsmand, fordi området kalder på en øget overvågning af og beskyttelse af børns rettigheder i forhold til det digitale område og alternative medieaktører.
Det er positivt, at aftalepartierne fremhæver, at medieombudsmanden skal have et særligt fokus på overholdelsen af den nye ansvarsnorm i forhold til indhold målrettet børn og unge. Vi kunne dog have ønsket os en tydeligere fremskrivning af børn i selve loven ud fra børns særlige beskyttelsesbehov og stiller forslag om en tilføjelse i § 1.
Børn og unge bør inddrages i tilrettelæggelse og evaluering af medieombuds-mandens kompetencer og virksomhed, så det sikres, at de afspejler børns virkelighed.
Børn som særligt beskyttelsesværdig gruppe
Børn anses efter menneskeretten som særligt beskyttelsesværdige og har derfor deres egne rettigheder, som anført i FN's Børnekonvention. Børnekonventionen fremhæver børns ret til beskyttelse, udvikling og inddragelse. Børnerådet anbefaler på den baggrund, at aftalepartiernes anerkendelse af børn og unge som særligt udsatte og beskyttelsesværdige skrives eksplicit ind i lovens §1 efter sidste punktum med følgende ordlyd:
¨Medieombudsmanden skal have et særligt fokus på beskyttelsen af børns og unges rettigheder.¨
Alternativt at samme sætning tilføjes som ny paragraf under lovens kapitel 3 om medieombudsmandens virksomhed.
Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være gennemført børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen, herunder særligt, hvordan indførelsen af en medieombudsperson konkret medvirker til sikringen af børns rettigheder, som særlig beskyttelsesværdig gruppe.
Evaluering af medieombudsmandens kompetencer og virksomhed med inddragelse af børn og unge
Det er uafklaret, hvorvidt indførelsen af en medieombudsmand er tilstrækkeligt til at løfte den meget omfattende opgave, der ligger i varetagelsen af børns rettigheder i forhold til deling af ulovligt indhold, eksponering overfor grænseoverskridende indhold, falsk nyhedsformidling med videre. Børn og unge søger langt mere information via alternative medieaktører end den voksne generation, og der er behov for, at den nyhedsstrøm afspejler et retvisende billede. Det er derfor helt afgørende, at der evalueres på medieombudsmandens kompetencer, efter at ordningen har virket i nogle år, så det sikres, at hun/han reelt har værktøjerne til at dæmme op for alternative medieaktørers eventuelle uretmæssige adfærd.
I den forbindelse bør børn og unge inddrages i en eventuel udformning og tilpasning af medieombudsmandens kompetenceområder. Det er dem, der har den største viden og erfaring med søgning af information, herunder hvilke aktører, kanaler og typer af information, de møder. Den viden bør indgå i det vigtige arbejde, en medieombudsmand udfører.