Børnerådet støtter grundlæggende ambitionen om at sætte ind mod snyd og svigt på sociale tilbud. Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, overtager det offentlige et meget stort ansvar. I det ansvar ligger, at staten er forpligtet til at sikre, at børn kun møder trygge, fagligt forsvarlige og ordentligt kontrollerede rammer. Det er derfor positivt, at lovforslaget vil afskaffe kommunernes mulighed for at anvende ikke-godkendte tilbud og sikre, at også akutte anbringelser sker inden for en ramme med godkendelse og tilsyn. Det er også positivt, at der strammes op i forhold til straffeattester, karantæne, oplysningspligt og bestyrelsessammensætning.
Børnerådet finder samtidig, at lovforslaget i høj grad er båret af kontrol, sanktioner og systemhensyn, mens børnenes egne rettigheder og oplevelse af indgrebene står svagt. Det bør være helt tydeligt, at formålet ikke udelukkende er at ramme “de brodne kar”, men først og fremmest at beskytte børn mod nye svigt. Lovgivning på området bør tage udgangspunkt i barnets bedste samt barnets ret til beskyttelse og til at blive hørt, jf. bl.a. FN’s Børnekonventions artikel 3, 12 og 19.
Pligten til at beskytte børn, som er i statens varetægt
Børnekonventionens artikel 19 fastslår, at myndighederne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler for at beskytte barnet mod alle former for vold, skade og misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. Derudover står der også i Børnekonventionen, helt præcist i artikel 3, stk. 3, at institutioner med ansvar for børns omsorg eller beskyttelse skal overholde de standarder, som er fastsat af de kompetente myndigheder, blandt andet med hensyn til tilsyn, personalets egnethed osv.
Endvidere står der i FN’s handicapkonventions artikel 16, stk. 3, at uafhængige myndigheder skal føre effektivt tilsyn med alle tilbud og ordninger, der er beregnet til personer med handicap, for at forebygge enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug.
Disse artikler fastslår tydeligt myndighedernes ansvar for at beskytte, drage omsorg for og sikre tilsyn med børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet.
Det er herunder helt afgørende, at de tilbud, som har ansvaret for sårbare børn og unge, er underlagt et både uafhængigt og ressourcestærkt tilsyn.
Manglende børnerettighedsvurdering
For anbragte børn og unge er der meget konkrete konsekvenser ved lovforslaget: hvem de kan blive anbragt hos, hvor længe de kan være i en akut placering, hvilke voksne der kan have adgang til dem, og hvor tæt der føres tilsyn med stedet. Det er derfor misvisende ikke tydeligere at beskrive lovforslagets betydning for børns og unges hverdag og rettigheder. Børnerådet anbefaler, at der gennemføres en egentlig børnerettighedsvurdering af lovforslaget, så konsekvenserne for børn og unge bliver belyst systematisk.
Afskaffelse af ikke-godkendte tilbud er et vigtigt skridt
Børnerådet støtter, at børn og unge som udgangspunkt ikke længere skal kunne anbringes i tilbud, der ikke er godkendt af socialtilsynet. Når et barn anbringes akut, er barnet typisk allerede i en ekstremt sårbar situation. Netop derfor må barnet ikke placeres i en ramme, som ikke på forhånd er kvalitetssikret. At lovforslaget gør op med denne mulighed, er et vigtigt og nødvendigt skridt.
Børnerådet er imidlertid bekymrede for overgangsordningen, hvorefter de nuværende regler om brug af ikke-godkendte tilbud fortsat skal gælde til og med den 30. juni 2027. Set med barnets øjne er det svært at forsvare, at en ordning, som lovgiver selv vurderer ikke giver tilstrækkelig sikkerhed og kvalitet, kan fortsætte i yderligere et år. Børn kan ikke vente på, at systemet bliver klar. Overgangsperioden bør derfor forkortes mest muligt og som minimum underlægges tæt national monitorering og offentlig rapportering.
Akutforanstaltninger må ikke blive langvarig midlertidighed
I lovforslaget § 1, nr. 12 står, at socialtilsynet skal tage stilling til, om tilbuddet eller plejefamilien vil kunne varetage akutforanstaltninger på en fagligt betryggende måde, og at socialtilsynet kan fastsætte konkrete betingelser for godkendelsen for at sikre dette. En forhåndsgodkendelse giver mulighed for at modtage borgere uden for den målgruppe, tilbuddet eller plejefamilien generelt er godkendt til. Der vil også kunne gives godkendelse til, at tilbuddet eller plejefamilien modtager personer ud over det antal personer, tilbuddet eller plejefamilien generelt er godkendt til, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12.
Børnerådet anerkender, at der i helt akutte situationer er behov for en ordning, der sikrer, at et barn kan få et sikkert sted at være med det samme. Det er helt afgørende, at et barn med akutte behov omgående oplever at få fagligt velfunderet støtte og et trygt sted at være. Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at akutforanstaltninger kun kan ske i godkendte tilbud eller plejefamilier, der er forhåndsgodkendt af socialtilsynet, og at bemærkningerne understreger, at der fortsat skal være truffet afgørelse om anbringelse efter barnets lov. Men denne form for udvidelse stiller også krav til tilbuddet eller plejefamilien, og dette bør derfor fremgå tydeligt i bemærkningerne.
Børnerådet finder det bekymrende, at en akutforanstaltning kan vare op til 12 uger. For et barn er 12 uger meget lang tid at leve i uvished, med skiftende voksne og uden klarhed om, hvad der skal ske bagefter. Midlertidige løsninger kan hurtigt blive til en utryg hverdag, som går ud over barnets trivsel, skolegang, behandling og relationer. Derfor bør der indføres krav om hurtig og løbende revurdering af alle akutforanstaltninger.
Viden om børnene, der vurderes at have behov for en akutanbringelse, er essentiel
Der er behov for yderligere viden om akutanbringelser, herunder hvad der karakteriserer børnene, der vurderes i behov for en akutanbringelse. Den viden bør indhentes, så den kan danne grundlag for en sikring af, at den enkelte akutanbringelse matcher barnets behov, og at der ikke anbringes i akuttilbud, som ikke er i stand til at løfte netop den opgave.
Barnets ret til at blive hørt skal stå tydeligere ifm. akutanbringelser
Lovforslaget beskriver akutforanstaltningen som en almindelig anbringelse, der skal opfylde de gældende krav. Det er vigtigt. Men Børnerådet savner, at barnets ret til information, inddragelse og klage understreges. I akutte situationer er der en reel risiko for, at barnets stemme forsvinder i hastværk og systemlogik. Netop dér skal rettighederne stå stærkest.
Barnets bedste må ikke blive en underforstået forudsætning. Det bør være et tydeligt og styrende hensyn i anvendelsen af den nye ordning.
Skærpet tilsyn ved akutplaceringer er nødvendigt
Børnerådet noterer sig, at handlekommunen straks skal orientere socialtilsynet, når en akutforanstaltning iværksættes, og at akutforanstaltningen herefter er omfattet af socialtilsynets tilsyn. Det finder vi positivt. Men Børnerådet savner klare krav til, hvor hurtigt socialtilsynet skal reagere, når et barn placeres akut uden for tilbuddets almindelige godkendelsesramme.
Når et barn anbringes akut i en ramme, der ligger uden for tilbuddets almindelige godkendelse, er der efter Børnerådets opfattelse behov for skærpet opmærksomhed. Der bør derfor fastsættes krav om hurtig tilsynsmæssig opfølgning og dokumentation i alle sager om akutforanstaltninger.
Skærpede krav til straffeattester og ledelse er vigtige
Børnerådet støtter lovforslagets skærpede krav om, at personer dømt for alvorlig kriminalitet ikke skal kunne være ansatte, ledere, plejefamilier eller bestyrelsesmedlemmer i sociale tilbud, og at reglerne også udvides til ansatte hos eksterne leverandører. Børn og unge skal kunne være trygge ved, at de voksne omkring dem ikke udgør en risiko. Det bør derfor overvejes, at vurderingen af, hvorvidt den begåede kriminalitet er forenelig med arbejdet, fortsat overlades til lederen af det sociale tilbud.
Det er umiddelbart positivt, at karantænereglerne udvides, og at kravene til bestyrelsers uafhængighed skærpes.
Børnerådet vil understrege, at kontrolredskaber alene ikke skaber tryghed for børn. Der er også brug for et langt tydeligere fokus på tilbuddenes kultur, forebyggelse af overgreb, lydhørhed over for børns udsagn og evne til at reagere på mistrivsel. De forkerte voksne skal sorteres fra, men de rigtige voksne skal også have de rette faglige og menneskelige forudsætninger for at beskytte og drage omsorg for barnet.
Aftalens punkt om praksisundersøgelse af eget værelse
Aftaleteksten indeholdt et sidste punkt om praksisundersøgelse af eget værelse. Vi er enige i behovet herfor og ser meget frem til en afdækning af dette område, herunder hvorvidt kommunernes praksis stemmer overens med lovgivningen.
Børnenes oplevelse skal være rettesnor for en succesfuld anbringelse
Børnerådet deler ambitionen om at sætte langt hårdere ind mod snyd og svigt på sociale tilbud. Men lovgivning på anbringelsesområdet må aldrig alene måles på kontrol, sanktioner og systemeffektivitet. Den skal måles på børnenes rettigheder, herunder om børn oplever sig mere trygge, mere beskyttede, mere hørt og mindre udsatte for nye brud, samt om indsatsen rent faktisk har den ønskede effekt. Derfor bør lovforslaget styrkes, så børns rettigheder ikke blot er en underforstået forudsætning, men et tydeligt og forpligtende omdrejningspunkt for hele ordningen.
