Ny rapport: 18 børn og unge fortæller om at blive anbragt og bo i en plejefamilie

Et gennemgående træk hos børnene og de unge er ønsket om og behovet for at blive mødt af nærværende, omsorgsfulde, kompetente og stabile voksne, der vil åbne deres hjem og byde et nyt familiemedlem velkommen. Ikke blot for en stund, men helhjertet og livsvarigt.

Det er vigtigt for børnene og de unge:

• at plejebarnet oplever at høre til som et nyt, afholdt og ligeværdigt familiemedlem i plejefamilien. Det kræver tid, rummelighed og stor imødekommenhed fra hele plejefamilien.
• at plejebarnet oplever tryghed i sit nye hjem præget af omsorg, nærvær, stabilitet og forudsigelighed.
• at plejeforældrene er velovervejede og rustede i forhold til opgaven, der både kalder på tid, rummelighed, en veludviklet relationskompetence samt pædagogisk-psykologisk viden og værktøjer.
• at plejebarnet får hjælp og støtte til at håndtere det vilkår at skulle balancere mellem en biologisk familie og en plejefamilie. Et vilkår, der kan placere barnet i en loyalitetskonflikt, som det ikke skal stå alene med.

Forskellige voksne er betydningsfulde i børnene og de unges anbringelseshistorier. Det sker både gennem familiære relationer og i relationerne til voksne, der er på arbejde. Betydningsfulde voksne kan være med til at tage ansvar fra børn og unge, når de følger dem over tid og hjælper i overgange, rummer deres udfordringer og ser deres værd. Mange af de børn og unge, der fortæller om særligt betydningsfulde voksne, peger på, hvor stor en rolle de har spillet eller spiller i deres anbringelse. Og for hvor de ser sig selv i dag og deres muligheder i fremtiden.

Hovedpointen i temaafsnittet Betydningsfulde voksne er, at børnene og de unge oplever, at forskellige voksne, både familiære og professionelle, kan få en særlig betydning for plejebarnet, når de følger barnet eller den unge over længere tid og på tværs af skift. Her de voksne hjælpe og støtte børnene og de unge i hverdagen, samtidig med at de rummer, anerkender og ser barnet eller den unge.

Set fra de anbragte børn og unges perspektiv har det afgørende betydning at have en oplevelse af at være ligesom deres jævnaldrende; at have så normale børneliv som muligt. De ønsker at opleve normalitet og at være en del af fællesskaber med jævnaldrende i skole og fritid, hvor de mærker samhørighed. For at det kan lykkes, peger de på vigtigheden af, at andre børn forstår, hvad en plejefamilie er. Ligeledes efterspørger de omsorg i samspillet med andre børn og unge. De beskriver behovet for at blive taget godt imod og ikke blive stemplet, dømt eller drillet. Med det udtrykker børnene og de unge et ønske om at blive forstået og blive mødt i et grundlæggende behov for samhørighed. Det er et ønske og et behov, som plejeforældrene og andre voksne, for eksempel lærere og pædagoger, får en vigtig understøttende rolle i forhold til.

Hovedpointen i dette temafsnit er, at det er centralt for børnene og de unge at opleve samhørigheden med jævnaldrende og blive set som et helt almindeligt barn. Det kræver forståelse og omsorg fra deres jævnaldrende samt voksne – både rådgivere, plejeforældre, lærere og pædagoger – der støtter op om barnets deltagelse i forskellige fællesskaber i skole og fritid.

Det er tydeligt, hvordan forhold omkring plejefamilien kan udfordre eller fremme ønsket om et trygt, normalt børneliv. Systemet skal her forstås som en samlebetegnelse for børnene og de unges møder med forskellige dele af den offentlige forvaltning. Børn og unge anbragt i plejefamilier har regelmæssig kontakt og samarbejde med systemet som en del af deres anbringelse. Systemet og voksne i systemet kan spille en vigtig rolle i, at anbragte børn og unge kan få oplevelsen af normalitet og tryghed, når voksne lykkes med at tage ansvar fra børn ved at skabe børnevenlige situationer og kontekster.

De tre hovedpointer peger på, at det er positivt for børnene og de unge, når:

• de møder voksne, der informerer barnet/den unge på en aldersvarende måde. Voksne, der inkluderer dem i møder ved at tale direkte til dem. Voksne, der tager barnet/den unges meninger alvorligt og giver deres perspektiver passende vægt og indflydelse på beslutninger.
• de møder stabilitet og tryghed i systemet gennem støttede og bløde overgange, så barnet/den unge kan være tryg og vænne sig til det nye, for eksempel i overgangen ind i plejefamilien samt gennem kontinuitet og forudsigelighed i relationer til voksne.
• de ikke tager eller får for meget ansvar, men møder voksne, der er opmærksomme på barnet/ den unge og hjælper ved at tage ansvar fra dem i svære og dilemmafyldte livssituationer, samt voksne der støtter og hjælper barnet eller den unge på vej i voksenkontekster.