Danmark mangler faglært arbejdskraft, og politikerne har indgået forskellige aftaler for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, tage i juniormesterlære og få fritidsjob. Idéerne har været mange, men ét vigtigt element bliver glemt af politikerne: Det er børn og unge, vi taler om. Og de har ret til særlig beskyttelse.
Så kære Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Bek: I må tage ansvar for de forhold, unge møder på lære- og arbejdspladser. Der er behov for en samlet styrkelse af deres sikkerhed og trivsel på arbejdsmarkedet.
DR-dokumentaren ”Bare en lortelærling” viser tydeligt, at arbejdsgiverne har store udfordringer med at efterleve deres ansvar for at skabe trygge og udviklende uddannelsesmiljøer for unge. Lærlingene beretter om frygtkultur, psykisk vold og mangel på støtte.
Desværre er eksemplerne ikke enestående. Forholdene er for ofte utilstrækkelige.
Hvem tager ansvaret for mester- og juniormesterlære?
Vi har fået lignende beretninger i opråb i Politiken fra en række kokkeelever, som beskriver en ”syg” restaurationsbranche. Også byggebranchen har råbt op før. Her har talsperson fra BJMF Ungdom Sasha Haagen Andersen advaret mod at sende helt unge juniormesterlæreelever ud i en byggebranche, der er præget af vold, stoffer og en aggressiv kultur.
I 2024 startede cirka 48.000 unge på en erhvervsuddannelse, og juniormesterlæreordningen skal i fremtiden inkludere op imod fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse – dvs. omkring 7000 folkeskoleelver – som kan veksle undervisning med praktik i en virksomhed.
Børn og unge i lære er først og fremmest under uddannelse. Arbejdsgiverne har derfor et stort ansvar for deres trivsel og faglige udvikling. I forbindelse med juniormesterlære har staten reelt udliciteret en del af ansvaret for elevernes ret til undervisning og læring til arbejdsgiverne. Det betyder, at praktikken skal leve op til folkeskolens formål og samtidig klæde eleverne på til videre uddannelse.
Mesterlærlinge såvel som juniormesterlærlinge har I flere tilfælde haft en skolegang forud for deres praktik, som har været præget af manglende deltagelsesmuligheder og for mange nederlag. Derfor påhviler der os et særligt stort ansvar for at sikre, at praktikperioden kan blive et vendepunkt, hvor elevernes selvværd og tilhør styrkes. Dét bliver det ikke, hvis kulturen er utryg, og deres rettigheder brydes.
Børn og unge bidrager massivt til arbejdsmarkedet – men uden rettigheder
I 2023 havde 123.000 børn og unge i alderen 13-17 år et fritidsjob. Faktisk har de danske børn og unge en nordisk rekord. Fire procent af svenske og 12 procent af norske børn og unge har et fritidsjob. Det gælder for hele 36 procent af de danske børn og unge.
Stort set alle børn og unge med et fritidsjob herhjemme oplever brud på deres rettigheder. Det viser en undersøgelse fra Jobpatruljen. Knap 50 procent oplever, at de selv skal finde en afløser, hvis de bliver syge, cirka 30 procent løfter eller skubber mere end tilladt, 17 procent oplever fysiske mén af deres arbejde, og 15 procent har følt sig utrygge i forbindelse med deres arbejde.
Problemerne er kendte, stabile og kræver nye løsninger. At lade pilen pege på arbejdsmarkedets parter alene er ikke nok.
Arbejdsmarkedets parter kan ikke løse udfordringerne selv
Den danske model kan finde løsninger på mange udfordringer. Men den beskytter ikke børn under 18 år godt nok. Det bør ændres – især nu, hvor politikerne vil have flere unge ud i lære og fritidsjob.
Der bør tages et større politisk ansvar for, at de lære- og arbejdspladser, som har børn og unge tilknyttet – hvad end det er i lære eller i fritidsjob – lever op til det helt særlige ansvar det er, at have medansvar for børn og unges faglige og sociale udvikling og trivsel.
Der skal føres et styrket tilsyn med lærepladserne – og de skal i langt større omfang have frataget retten til at have lærlinge, såfremt de ikke lever op til ansvaret. På samme måde skal vi have etableret en certificeringsordning for arbejdspladser, der ønsker at have ansat fritidsjobbere. Og så er det nødvendigt, at få etableret et reelt sikkerhedsnet under samtlige børn og unge under 18 år i form af én indgang, hvor de vederlagsfrit kan få faglig og juridisk hjælp, når de oplever forhold, der ikke er i orden.
Uden det er børn og unge ekstremt sårbare over for udnyttelse. Både som lærlinge og fritidsjobbere.
Børn under 18 år har konventionssikret ret til uddannelse og beskyttelse mod farligt arbejde. Staten skal sikre, at langt færre oplever forhold som dem, der dokumenteres i DR’s dokumentar og Jobpatruljens undersøgelser.
Kære ministre. Tag ansvaret på jer. Sørg for at passe på vores børn og unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet, og vis dem et arbejdsmarked, de kan se sig selv være på i mange år fremover.
Det har både I og børnene brug for.
Kronikken er udgivet i Børsen d. 3. november 2025 og kan findes her.