De fleste voksne ville reagere på sådan et arbejdsmiljø. Nogle ville klage, andre ville involvere deres arbejdsmiljørepræsentant eller gøre det til et emne i forbindelse med gennemførelsen af arbejdspladsvurderingen. Andre igen ville måske helt overveje at finde et andet job.
Børns undervisningsmiljø halter
Børns ”arbejde” er at være i skole. Her skal de tilbringe 27-35 timer om ugen, og vi skylder dem, at de i skolen har det godt og kan udvikle sig positivt med andre i et trygt og inspirerende skolefællesskab. Desværre er respekten for deres ”arbejde” lidt anderledes end på de fleste voksne arbejdspladser.
Tal fra rapporten Medbestemmelse i undervisningen af Børnerådet, Danske Skoleelever og UNICEF Danmark viser et bekymrende billede af børnenes undervisningsmiljø. Ud af de adspurgte elever i udskolingen, er det ca. 50 % der svarer, at de ikke må spise eller drikke, trække frisk luft eller bevæge sig og strække benene, når de har brug for det. Hver femte elev oplever, at de ikke må gå på toilettet, når behovet opstår.
Når børn begrænses i at dække basale behov, påvirker det ikke kun deres trivsel – det påvirker deres koncentration, motivation og læring. Et barn, der sidder og skal holde sig eller er tørstig, har dårligere forudsætninger for at koncentrere sig og lære. Et barn, der ikke kan bevæge sig eller få frisk luft, mister fokus og risikerer at bruge energien og uroen uhensigtsmæssigt.
Selvfølgelig skal lærerne kunne få elevernes fælles opmærksomhed, når de i løbet af skoledagen skal give beskeder. Og selvfølgelig skal mad- og drikkeindtag, toiletbesøg mm. fortrinsvis foregå i de fælles pauser, der er indlagt i skoledagen. Det handler ikke om, at elever skal kunne komme og gå, som det passer dem. Men vi er nødt til at tage alvorligt, hvad det gør ved børn at være i et undervisningsmiljø, hvor alt for mange oplever, at de ikke kan få dækket deres mest basale behov.
Hvad kan eleverne stille op? Eleverne har mulighed for at præge undervisningsmiljøet i rollen som undervisningsmiljørepræsentant (UMR). Men kun halvdelen af skolerne kender den mulighed, og kun 15 pct. af skolerne har en UMR. I skoleåret 2023 var det kun knap 2 ud af 3 af landets skoler, som havde lavet den ellers lovbestemte undervisningsmiljøvurdering (UMV), der bl.a. skal beskrive og vurdere skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Tallene stammer fra statusundersøgelsen fra 2023 og er indsamlet fra det snart nedlagte undervisningsmiljøtilsyn. En arbejdsgivers forsømmelse af arbejdsmiljøloven kan sanktioneres med bøde- eller fængselsstraf. Og kigger vi til Norge, gør det samme sig gældende for skoleledere, der forsømmer at leve op til sine undervisningsmiljømæssige forpligtigelser. Men i Danmark får det knap nok politikerne til at løfte et øjenbryn, at mere end en tredjedel af skolerne ikke lever op til undervisningsmiljøloven.
Det bør og skal gøres bedre.
Børns undervisningsmiljø er politisk nedprioriteret
Desværre er udsigterne til en styrket indsats for elevernes undervisningsmiljø dårlige. Med sidste års finanslov blev der truffet beslutning om at lukke Dansk Center for Undervisningsmiljø. Når eleverne møder i skole efter sommerferien, vil der ikke længere eksistere et nationalt tilsyn, der holder øje med om undervisningsmiljølovens regler overholdes, og vi vil ikke længere have en samlet viden om, hvordan det står til med skolernes arbejde med elevernes undervisningsmiljø.
Det vidner grundlæggende om en manglende anerkendelse af betydningen af det miljø, elever skal være og lære i. Undervisningsmiljøet er ikke bare en ramme – det er selve skolens indhold for børnene.
Danmark har ellers stolte traditioner for at tage arbejdsmiljø alvorligt. Når det gælder voksne.
Udfordringerne med efterlevelsen af børns ret til et godt undervisningsmiljø belyses også i Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger, som netop er offentliggjort. Her udtrykker Statsrevisorerne bekymring for elever og studerendes undervisningsmiljø og anbefaler sammen med Rigsrevisionen at det undersøges, om der er behov for særlige initiativer i lyset af nedlæggelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Den anbefaling er kærkommen!
Når børn tilbringer næsten lige så mange timer i skolen, som voksne gør på deres arbejdsplads, burde vi tage deres miljø lige så alvorligt. Børn har ikke en fagforening. De kan ikke gå til HR. De kan ikke bare sige op. Hvis de rejser sig og går, bliver det ofte betragtet som chikane. Og det lokale værn omkring undervisningsmiljøet i form af undervisningsmiljøvurderinger og undervisningsmiljørepræsentanter er i alt for ringe grad implementeret.
Det er ikke godt nok. Vi skylder dem et undervisningsmiljø, hvor der er plads til at lære og at være menneske.
Lad os opprioritere elevernes undervisningsmiljø. Lad os bevæge grundskolen i en retning, der matcher al den viden vi har i dag, om hvordan børn udvikler sig positivt - som indebærer, at elever i langt højere grad er aktive deltagere i undervisningen frem for passive modtagere.
Og lad os sikre, at alle skoler får implementeret de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, at undervisningsmiljørepræsentanter bliver en del af elevdemokratiet på skolerne, samt at politikerne tager ansvar for at iværksætte særlige initiativer til at fremme og beskytte børns ret til et godt undervisningsmiljø, som det også er anbefalet af statsrevisorerne.
