Børnerådet ser med bekymring på, at regeringen med aftale om finansloven for 2026 og som led i det statslige arbejdsprogram ønsker at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som siden 1999 har haft til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af dagtilbud, undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Også selvom rådet noterer sig, at 12 mio. vil blive tildelt VIVE med henblik på videreførelse af en del af opgaven.
Børnerådet kommenterer særligt på de dele af EVAs mandat, der vedrører kvalitet i dagtilbud og skoler for børn og unge under 18 år.
At sikre dagtilbud og undervisning af høj kvalitet er en grundlæggende forudsætning for at tilgodese alle børns ret til trivsel, udvikling og undervisning. Derfor er det at betragte som en statslig forpligtigelse, at politik såvel som praksis udvikles med afsæt i et stærkt vidensgrundlag og en kontinuerlig, uafhængig evaluering og vurdering af kvalitet og resultater.
(1)
Denne forpligtigelse er bl.a. blevet løftet ved brug af EVA, som leverandør af evalueringer og systematisk viden om kvaliteten i dagtilbud og undervisning. EVA har oparbejdet en stor videnskapacitet, som med en nedlæggelse er i risiko for at gå tabt. Regeringens ønske om at nedlægge instituttet, og den deraf afledte økonomiske besparelse på ca. 24 mio. kr., må ses som en betydelig svækkelse af den uafhængige kapacitet til at følge og udvikle kvaliteten i børns læringsmiljøer og indskriver sig i en tendens, hvor politiske beslutninger risikerer at blive truffet uden tilstrækkelig inddragelse af faglig viden og analyser af børns behov.
Det er Børnerådets vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at regeringen på én gang har et ønske om at frisætte bl.a. dagtilbud – og undervisningsområdet og samtidig nedprioriterer den opfølgning og evaluering, der kan danne grundlag for udvikling og udbredelse af viden, der understøtter god kvalitet lokalt. Uden fælles standarder og klare kvalitetskrav bliver børns ret til trivsel, udvikling og læring i dagtilbud og skoler sårbart afhængig af lokale ressourcer og skiftende politiske prioriteringer.
Børnerådet er af den grund stærkt bekymret for, at den økonomiske besparelse og den omstrukturering, der lavpraktisk skal finde sted, vil ramme børns udviklings- og læringsmiljøer negativt.
Børnerådet noterer, at forslaget om at nedlægge EVA vil betyde, at VIVE vil blive tildelt 12 mio. årligt, hvoraf 5 mio. vil være øremærket til en trækningsret til konkrete opgaver, og at disse frem til 2028 vil blive anvendt til Udviklingsprogrammet, som aftalt i regi af Folkeskolens Kvalitetsprogram fra 2024. Børnerådet kvitterer for, at denne del af EVAs portefølje videreføres, da det er afgørende at fastholde afprøvning og kvalificering af de nye fagplaner, som 2027-2028 skal danne grundlag for undervisningen i skolen.
Det er imidlertid Børnerådets vurdering, at flere centrale områder inden for dagtilbuds- og undervisningsområdet aktuelt har behov for systematisk evaluering og følgeforskning for løbende at kunne kvalificere og justere kvaliteten af børns udviklings- og læringsmiljøer.
På dagtilbudsområdet peger kvalitetsundersøgelserne fra 2023 og 2025 på betydelige udfordringer med at sikre alle børn adgang til et dagtilbud af god kvalitet. Det er derfor væsentligt, at der fortsat afsættes midler til at gentage og udbygge disse undersøgelser.
På folkeskoleområdet bør den nyindførte juniormesterlære følges tæt for at vurdere, hvordan konverteringen af undervisning i folkeskolen til arbejde i en virksomhed imødekommer folkeskolens formål og elevens ret til undervisning og videreuddannelse. Samtidig bør de nyligt foreslåede regler om udvidede magtbeføjelser evalueres for at sikre et evidensbaseret arbejde med konfliktforebyggelse og mindske behov for anvendelse af magt. Generelt vurderer Børnerådet, at flere aktuelle udfordringer i folkeskolen – herunder stigende skolefravær, uro i klasserne, trivselsudfordringer, mangel på uddannede lærere og voksende segregeringsudgifter – understreger behovet for at undersøge og videreudvikle indsatser, der kan sikre evidensbaserede tilgange og kvalitet i elevernes lærings- og undervisningsmiljø.
Endelig står ungdomsskoleområdet foran implementeringen af en ny struktur, herunder etableringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX), som forudsætter naturlig tæt opfølgning og evaluering med henblik på at vurdere, om den lever op til intentionerne om at styrke unges uddannelsesmuligheder, sikre høj faglig kvalitet og skabe sammenhængende overgange i ungdomsuddannelsessystemet.