Der er behov for tydeligere regler, som indhegner læreres og elevers retssikkerhed ved strengt nødvendige magtanvendelser

Børnerådet takker ministeriet for at invitere høringsparter til at indgive høringssvar forud for de politiske forhandlinger og tror på, at det vil give bedre forudsætninger for udarbejde et mere færdigt udkast til nye bestemmelser, der skal sikre tydelige regler for anvendelse af magt i skolen.

Børnerådet deler ønsket om at tydeliggøre reglerne for fysisk indgriben overfor elever i skolen, men anser det for retssikkerhedsmæssigt bekymrende at det aktuelle lovforslag ikke giver den tilstrækkelige klarhed og samtidig medfører risiko for unødig anvendelse af magt overfor børn og unge. Derfor er det også rådets håb, at den kommende politiske forhandling og lovgivningsproces reelt efterlader plads til at foretage en række justeringer af det aktuelle lovforslag. Nedenfor gennemgås Børnerådets anbefalinger hertil.

Forståelsen af ”omsorgsansvaret” bør udfoldes yderligere
Børnerådet hilser som udgangspunkt den eksplicitte indførsel af begrebet ”omsorgsansvar” (§ X1) i lovgivningen velkommen, men det er rådets vurdering, at det bør præciseres yderligere i lovforslagets bemærkninger, hvordan efterlevelsen af dette ansvar skal forstås. Af lovforslagets bemærkninger, fremstår begrebet hovedsageligt som en begrundelse for indførelse af yderligere magtbeføjelser, men i en gængs forståelse vil begrebet omsorgsansvar ikke alene forstås som en handlepligt til at gribe ind, hvis en elev er i fare, men også en omsorgsforpligtigelse for skolens personale til at sikre elevens fysiske og psykiske behov, som det også anføres i lovforslaget.

En række undersøgelser vidner desværre om, at vi har væsentlige udfordringer med at sikre elevers fysiske og psykiske behov, når de er i skolen. Blandt andet viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 83 procent af lærerne har mindst én elev i klassen med et udækket støttebehov

Samtidig viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark, at 26 procent af eleverne i 6.-9. klasse er bekymrede for, om skolen kan tage hensyn til deres særlige behov

. Ligesom en undersøgelse fra Børnerådet, Danske Skoleelever og UNICEF Danmark, viser at ca. halvdelen af eleverne ikke oplever at kunne trække frisk luft, spise, drikke eller bevæge sig, når de har brug for det

.

Det er Børnerådets anbefaling, at begrebet omsorgsansvar præciseres yderligere i bemærkningerne, herunder hvordan det forventes, at skolens personale opfylder elevernes fysiske og psykiske behov samt beskriver, hvordan omsorgsansvaret korrelerer med øvrige forpligtigelser, herunder elevers ret til et godt undervisningsmiljø og nødvendig støtte.

Det er desuden Børnerådets anbefaling, at partierne som led i de politiske forhandlinger forholder sig til, om skolens personale har de nødvendige ressourcemæssige rammer til at efterleve et sådant omsorgsansvar.

Fysisk guidning bør kun foregå med elevens vilje
Med lovforslaget introduceres begrebet fysisk guidning (§ X2) på skoleområdet. Begrebet kendes fra voksenansvarsloven § 6 og som det også redegøres for i forslagets bemærkninger, er det allerede inden for gældende ret tilladt at anvende fysisk guidning over for skolens elever, fx ved at lægge en arm om skulderen på eleven for at angive, at man ønsker at eleven følger med. I det omfang eleven indvilger heri, er der således alene tale om en præcisering af gældende ret. Ifølge bemærkningerne vil det imidlertid også som led i en fysisk guidning være muligt kortvarigt at fastholde en elev mod elevens vilje, ligesom det fremgår at det ikke er muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt.

Det er Børnerådets opfattelse, at dette ikke udgør den tydeliggørelse af reglerne, der har været efterspurgt. I praksis vil grænsen mellem fysisk guidning og magtanvendelse blive flydende og lærere vil risikere at stå med et endnu sværere grundlag for at vurdere, hvad de må og hvornår de vil skulle registrere og indberette konkrete situationer. Det er uhensigtsmæssigt for lærernes retssikkerhed og risikerer utilsigtet at resultere i flere personalesager og i sidste ende mere administration. Evalueringen af voksenansvarsloven – som det aktuelle lovforslag bygger på – viser, at mellem 29 og 46 procent af medarbejderne på anbringelsesstederne indimellem er i tvivl om deres ansvar og handlemuligheder efter loven

. Det bør skærpe opmærksomheden på at tydeliggøre reglerne, så de reelt skaber klarhed for lærerne.

Samtidig er manglen på tydelige regler, herunder den flydende overgang mellem fysisk guidning og egentlig magtanvendelse problematisk for elevernes retssikkerhed og vil kunne have en utilsigtet konfliktoptrappende konsekvens, når en lærer fastholder en elev i en fysisk guidning, selvom eleven modsætter sig.

Det er Børnerådets anbefaling, at ministeriet som led i forsøget på at tydeliggøre regler for magtanvendelse bør skrive i bemærkningerne, at fysisk guidning overgår til magtanvendelse i det øjeblik eleven modsætter sig.

Proportionalitetsprincip uden efterprøvelse risikerer at afstedkomme uhensigtsmæssige kulturer
Lovforslaget indeholder et eksplicit proportionalitetskrav (§ X3), hvilket er positivt, selv om det allerede er en grundlæggende forudsætning for ethvert indgreb i en persons selvbestemmelsesret, at indgrebet alene må ske, hvis det er nødvendigt, egnet og ikke går videre end formålet tilsiger.

Proportionalitetskravet i det aktuelle lovforslag indebærer blandt andet, at personalet skal ”afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning”, hvilket er med til at indhegne den grundlæggende betingelse om, at alle andre relevante og mindre indgribende muligheder skal være udtømte.

Det fremstår imidlertid uklart af lovforslagets bemærkninger, hvordan skolens personale konkret forudsættes at opfylde kravet om, at alle relevante og mindre indgribende foranstaltninger skal være udtømte, men blot at dette må vurderes ud fra en ”konkret vurdering”. Det er Børnerådets vurdering, at en sådan ”konkret vurdering” vil være særdeles afhængig af blandt andet politisk bestemte rammer og ressourcer samt det undervisende personales kompetencer.

Vi ved blandt andet fra undersøgelser at 19,8 procent af underviserne i folkeskolen ikke har en læreruddannelse

, at kun 8 procent af de nyuddannede lærere i 2018 følte sig klædt på til at håndtere konflikter

 og at skoleledere i TALIS-undersøgelsen fra 2024 rapporterer, at de forhold som hæmmer gennemførsel af undervisning af høj kvalitet hovedsageligt er manglende tid til pædagogisk ledelse, mangel på lærere med kompetencer til at undervise elever med særlige behov og mangel på støttepersonale

.

Samlet set tegner det et billede, af en skole, som har svære betingelser for det pædagogiske arbejde, der er nødvendigt for at kunne forebygge og nedtrappe konflikter. På den baggrund er det Børnerådets bekymring, at vurderingen af, hvornår alle pædagogiske metoder er udtømte, hviler sårbart på ressourcebetingede og subjektive forhold, herunder blandt andet klassetrivsel, relationer, udækkede støttebehov, det undervisende personales kompetencer og tilrettelæggelse af undervisningen. Risikoen vil være, at personalet i større omfang vurderer det som proportionalt at gribe til magt, fordi de pædagogiske redskaber, som ellers ville kunne forebygge at et indgreb bliver nødvendigt, ikke er tilgængelige. Børnerådet bemærker desuden, at den gentagne formulering i bemærkningerne om, at læreren skal have ”reel mulighed for at skabe reel ro og orden” i klassen, kan bidrage til en uhensigtsmæssig opfattelse af, at magtanvendelse er et redskab til at skabe ro og orden. Det kan risikere at påvirke det undervisende personales vurdering af, hvornår en magtanvendelse er proportional uhensigtsmæssigt.

Det er Børnerådets vurdering, at dette er særdeles problematisk, og at det udgør en væsentlig retssikkerhedsmæssig udfordring, at proportionalitetskravet i det aktuelle lovforslag ikke kan efterprøves, idet der hverken er reel klagemulighed eller overordnet tilsyn til at kontrollere indgrebets nødvendighed og forhindre, at der udvikles uhensigtsmæssige kulturer for magtanvendelse.

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at et vejledningsmateriale kommer til at angive hvilke mindre indgribende metoder, der som minimum forventes afprøvet for at proportionalitetskravet er iagttaget. Det er desuden Børnerådets anbefaling, at det i forbindelse med de politiske forhandlinger drøftes, om skolerne har de nødvendige forudsætninger for at efterleve dette.

”Forstyrrelser af undervisningen” og langt de fleste ”psykiske krænkelser” bør ikke i sig selv udgøre et magtanvendelsesgrundlag
Lovforslaget udvider med forslaget til § X5 det undervisende personales adgang til at anvende fysisk magt ved tilfælde hvor eleven ”i et ikke betydeligt omfang er chikanerende eller krænkende” og hvor eleven ”væsentligt forstyrrer undervisningen for andre”.

For så vidt angår § X5, nr. 2, er Børnerådet bekymret over, at bestemmelsen tillader lærere at gribe ind med fysisk magt i forbindelse med verbale ytringer. Børnerådet anerkender, at nedsættende eller krænkende udtalelser kan have negativ effekt på klassekammerater og lærere, men finder det problematisk i forhold til den rollemodel, det undervisende personale skal være for eleverne. Det undervisende personale bør altid anvise veje til at håndtere hårde ord, uenighed og konflikt uden fysisk indgreb. På baggrund af denne bekymring og proportionalitetskravet vurderer Børnerådet, at nedsættende eller krænkende ytringer kun helt ekstraordinært og i meget sjældne tilfælde kan begrunde anvendelse af fysisk magt.

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at vejledningsmaterialet til de nye bestemmelser indhegner, at nedsættende eller krænkende ytringer kun i helt ekstraordinære og sjældne tilfælde vil kunne udgøre et magtanvendelsesgrundlag.

Lovforslagets § X5, nr. 3 om forstyrrelser af undervisningen udgør, ifølge Børnerådets vurdering, en markant udvidelse af reglerne for, hvornår det undervisende personale kan anvende magt.

Som følge af proportionalitetskravet vil en magtanvendelse som konsekvens af ”forstyrrelser af undervisningen” kræve, at indgrebet vurderes til at være nødvendigt, egnet og ikke går videre end formålet tilsiger.

Det er Børnerådets vurdering, at det er vanskeligt at se, hvordan disse betingelser kan anses for opfyldt, og at det derfor i praksis vil være uproportionelt at anvende magt over for en elev, der forstyrrer undervisningen.

Det må lægges til grund, at det hører til sjældenhederne, at elever forstyrrer undervisningen i et omfang, der begrunder, at eleven føres ud af lokalet.

Er hændelsen enkeltstående eller meget sjælden, er det rimeligt at stille krav til det undervisende personale om at justere sin undervisning og anvende nødvendige pædagogiske værktøjer, fx overveje alternativer til undervisningssted, undervisningsform mm. Sjældne afbrydelser af undervisningen må være acceptable og synes ikke strengt nødvendige af undgå, jf. kravene til proportionalitet.

Såfremt forstyrrelsen er en tilbagevendende hændelse vil det forventeligt have en sammenhæng med en manglende efterlevelse af elevens ret til nødvendig støtte og/eller elevernes ret til et godt undervisningsmiljø og anvendelse af magt vil dermed være uegnet til reelt at indfri formålet. I sådanne tilfælde må det forudsættes, at det undervisende personale iværksætter forebyggende arbejde og afdækning af uforløste støttebehov hos klassen eller enkelte elever.

Det er desuden Børnerådets vurdering, at det i praksis er vanskeligt at se, hvordan et indgreb over for en elev, der forstyrrer undervisningen, kan være et egnet middel til at opnå formålet, herunder at sikre undervisningens fortsættelse. Hvad skal læreren i praksis stille op med den elev, der med magt er blevet ført ud af klassen, fordi vedkommende ikke lyttede til læreren inde i klassen? Er der en forventning om at eleven nu lytter til læreren og roligt venter udenfor, imens læreren upåvirket kan fortsætte undervisningen inde i klassen? Eller skal læreren gå med eleven med den konsekvens at undervisningen alligevel ikke kan fortsætte?

I tillæg hertil er det centralt at være opmærksom på, at vurderingen af hvornår det enkelte undervisende personale oplever at undervisningen er væsentligt forstyrret, hviler på særdeles subjektive forhold, herunder blandt andet kvaliteten af det konkrete undervisende personales aktiviteter, tolerancegrad og forudsætninger for at bringe pædagogiske værktøjer i spil med henblik på at justere undervisningssituationen og minimere forstyrrelsen.

Det er Børnerådets vurdering, at væsentlige forstyrrelser af undervisningen ikke bør udgøre et magtanvendelsesgrundlag og at kravene til proportionalitetsafvejningen usandsynliggør, at et sådan indgreb vil være proportionelt.

Af disse grunde er det Børnerådets anbefaling, at § X5, nr. 3 om væsentlige forstyrrelser af undervisningen udgår af lovforslaget.

Såfremt § X5, nr. 3 alligevel fastholdes er det afgørende, at et vejledningsmateriale indhegner bestemmelsens helt ekstraordinært snævre anvendelsesområde. I den forbindelse er det Børnerådets vurdering, at eksemplerne fra bemærkningerne bør genvurderes. For eksempel er det svært at forestille sig at scenarier, hvis det er enkeltstående episoder, som beskrevet i de specielle bemærkninger til § X5, ikke kan afværges på andre måder, fx ved at justere undervisningssted og form og derefter undersøge årsagerne til forstyrrelsen med henblik på reelt og effektivt at kunne forebygge, at det sker igen.

Såfremt § X5, nr. 3 fastholdes, er det Børnerådets anbefaling, at vejledningsmaterialet udtrykkeligt indhegner bestemmelsens ekstraordinært snævre anvendelsesområde.

Manglende retsikkerhedsgarantier for eleven
Magtanvendelse udgør et væsentligt indgreb i børns selvbestemmelsesret og integritet og derfor et det kritisk, at det aktuelle lovforslag fremstår retssikkerhedsmæssigt mangelfuldt og står i skarp kontrast til andre lovområder, hvor indgreb i borgeres frihed og integritet ledsages af mere klare retssikkerhedsgarantier.

For at sikre elevernes rettigheder bør lovforslaget styrkes på flere centrale områder, herunder en mere eksplicit høringsret til eleven, en begrundelses- og dokumentationspligt samt klagemulighed og eksternt tilsyn, der kan understøtte kvalificeret og ensartet praksis og læring på tværs.

Elevens ret til at blive hørt
Elevens ret til at blive hørt bør fremgå eksplicit af lovteksten. Det er Børnerådets bekymring, at den aktuelle formulering kan blive læst sådan, at registrering og indberetning kan foretages uden at høre eleven, men blot ved at angive hvordan eleven reagerede/modsatte sig. En elev bør i alle tilfælde blive hørt efter en magtanvendelse, og det bør påhvile skolens personale at understøtte eleven i at kunne gøre sit perspektiv gældende i overensstemmelse med børnekonventionens art. 12.

Derudover bør lovforslaget fastsætte, at der efter enhver magtanvendelse udarbejdes en handleplan sammen med eleven, der beskriver, hvordan skolen vil forebygge, at lignende situationer opstår igen. Handleplanen skal fungere som et redskab til både forebyggelse og læring og sikre, at magtanvendelser ikke blot registreres, men aktivt anvendes til forbedring af skolens praksis.

Det er således Børnerådets anbefaling, at eleven får en mere eksplicit høringsret i lovteksten og at skolen i samarbejde med eleven udarbejder en handleplan med henblik på at undgå nye magtanvendelser.

Begrundelses- og dokumentationspligt
Det er afgørende, at alle magtanvendelser begrundes og dokumenteres, så både elever, forældre, kommune og lovgiver kan få den nødvendige indsigt. Under de gældende regler har der ikke været krav om registrering, og området har været præget af en uens praksis afhængig af forskellige kommuner og skoler. Selv med en tydelig indberetningspligt er det afgørende, at skolerne får reel støtte til at udvikle og fastholde en solid indberetningspraksis. Erfaringer fra andre områder – eksempelvis børne- og ungehjems indberetninger af magtanvendelser – viser, at der kan opstå betydelige udfordringer. De markant ujævne indberetningsdata på tværs af kommunerne kan indikere et betydeligt mørketal, som understreger risikoen for, at en pligt alene ikke sikrer tilstrækkelig efterlevelse

.

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder konkret vejledningsmateriale og en egentlig skabelon for magtanvendelsesregistreringer, så alle skoler arbejder ensartet og kvalificeret, og så data kan anvendes på tværs af kommuner til evaluering af reglerne.

Det er desuden Børnerådets anbefaling, at frie grundskoler og efterskoler pålægges samme indberetningspligt som folkeskoler og samme pligt til at høre eleven. Rettighederne for eleverne på frie grundskoler og efterskoler skal tages
ligeså alvorligt som rettigheder for elever i folkeskolen.

Klagemulighed
Under de nuværende regler og under de aktuelt foreslåede regler i dette lovforslag, er elever i praksis henvist til at anvende den strafferetlige vej for at få prøvet, om en eller flere magtanvendelser har været proportionale. Der kan være en formodning om, at meget få elever og forældre vil gå rettens vej og spørgsmålet er også, om domstolsprøvelse er den bedste hjælp til at indhegne regler for anvendelse af magt i skolen, herunder i særdeleshed kravet om proportionalitet.

Men uden en reel klagemulighed for elever og forældre, bliver kravet til proportionalitet desværre hult. Proportionalitetsafvejningen vil forblive intern og ukontrolleret, og det vil blive umuligt at afgøre, hvornår et indgreb har været nødvendigt og proportionelt. At lade så vidtgående regler som regler for anvendelse af magt, hvile på den enkelte lærers proportionalitetsafvejning må derfor kræve en tydelig klagemulighed, som et nødvendigt redskab til at operationalisere proportionalitetskravet og dermed sikre elevers såvel som læreres retssikkerhed. Det er ikke kendt fra andre lovområder, hvor voksne kan anvende magt over for børn, at børn efterlades uden klagemulighed. Klageadgang er en grundlæggende rettighed og udgør en væsentlig retssikkerhedsgaranti.

Det er Børnerådets anbefaling, at lovforslaget giver børn og forældre en klagemulighed. Optimalt til et uafhængigt klagenævn og som minimum til kommunen.

Tilsyn
Nye regler for magtanvendelse vil desuden kræve iværksættelse af monitorering og tilsyn. Vi kan i dag se, at der er store kommunale forskelle på kommuners anvendelse af individorienterede foranstaltninger i medfør af ordensbekendtgørelsen

, hvilket sandsynliggør at også nye regler for magtanvendelse vil blive anvendt forskelligt på tværs af landet.

Derfor er det afgørende, at der sikres et nationalt tilsyn med nye såvel som eksisterende regler på undervisningsmiljøområdet. Et tilsyn kan være med til at sikre, at der ikke udvikles uhensigtsmæssige og uensartede kulturer for bl.a. proportionalitetsafvejninger i forbindelse med magtanvendelser.

I det lys synes det desto mere ærgerligt og besynderligt, at regeringen traf beslutning om at nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2025, som bl.a. havde til opgave at føre tilsyn på undervisningsmiljøområdet. Det er Børnerådets opfattelse, at der er en bred enighed om, at undervisningsmiljøet på mange skoler er udfordret. Det kommer bl.a. til udtryk ved uro, konflikter, udadreagerende adfærd og langvarigt bekymrende skolefravær.

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at der i de politiske forhandlinger tages stilling til, hvordan der kan indrettes et veldefineret tilsyn, som kan sikre kvalitet i arbejdet med undervisningsmiljøet generelt og konkrete foranstaltninger mod enkeltelever, herunder magtanvendelser.

Pligt til forebyggelse skal skrives eksplicit ind i loven
Det aktuelle lovforslag indeholder ikke en pligt, der skal sikre, at kommuner og skoler arbejder forebyggende med henblik på at undgå situationer, hvor magtanvendelser bliver nødvendige. Og lovforslaget adresserer ikke i tilstrækkelig grad, hvordan lærerne klædes på at gennemføre eventuelle magtanvendelser, herunder konkret i situationen og i det efterfølgende arbejde med at reparere og genoprette relationer mellem elev/lærer og elev/elev(er).

Det er Børnerådets vurdering, at lovforslaget skal suppleres af en eksplicit og finansieret forebyggelsesforpligtigelse. Det vil blive afgørende, at en sådan bestemmelse får reel betydning på skolerne, hvilket dels kræver vejledningsmateriale, der sikrer en fælles forståelse af, hvordan bestemmelsen efterleves, dels kræver allokering af ressourcer til kommunerne, så der er økonomi til at løfte forpligtigelsen.

Efter Børnerådets opfattelse skal Børne- og Undervisningsministeriet udvikle vejledningsmateriale, der beskriver, hvordan en forebyggelsesforpligtigelse skal forstås. Forpligtigelsen efter en ny bestemmelse om pligt til forebyggelse, vil forventeligt være beslægtet med pligter efter undervisningsmiljøloven og regler for elevers ret til den nødvendige støtte, men det vil være afgørende for indførelse af nye regler, at der følger en eksplicit forventning med om, at alle skoler arbejder på at forebygge og nedbringe antallet af magtanvendelser over for elever. Der findes allerede lovende metoder til at arbejde med udadreagerende adfærd, konfliktforebyggelse og -håndtering

, men der mangler et større skub på udbredelsen og uddannelsen i evidensbaserede metoder, hvilket Børne- og Undervisningsministeriet bør sætte sig i spidsen for, såfremt det aktuelle lovforslag bliver til virkelighed.

Norge har som en del af deres lovgivning om fysisk indgriben indført en forebyggelsespligt, hvorefter kommunen skal sørge for, at skolen arbejder kontinuerligt og systematisk med forebyggelse af situationer, som kan gøre anvendelse af magt nødvendigt. Erfaringer fra Norge viser dog, at det er kommuneafhængigt, i hvilket omfang der arbejdes med forebyggelse. Fx har Oslo kommune iværksat uddannelse for samtlige skoler omkring forebyggelse, de nye regler samt konfliktnedtrapning og -håndtering, imens andre kommuner ikke har haft ressourcer til at prioritere det på samme måde

.

Social- og Boligstyrelsens model for håndtering af magtanvendelser på børne- og ungehjem understreger, at der efter en magtanvendelse skal ske opfølgning med det barn, der er blevet grebet ind over for og resten af børnegruppen

. Samme opmærksomhed på opfølgning bør gøre sig gældende på skoleområdet.

Børnerådet vil derfor understrege behovet for, at der afsættes reelle ressourcer til det forebyggende og opfølgende arbejde, herunder uddannelse i konfliktforebyggelse, gennemførelse af magtanvendelser samt det efterfølgende relationsgenoprettende arbejde.

Det vil være en alvorlig konsekvens, hvis lovforslaget pålægger kommuner og skoler nye opgaver, som deres i forvejen pressede økonomi enten ikke kan bære, eller som betyder, at andre nødvendige investeringer i skolen må nedprioriteres.

Det er således Børnerådets anbefaling, at lovforslaget suppleres med en eksplicit pligt til forebyggelse, og at kravene hertil udfoldes i et vejledningsmateriale.

Derudover er det Børnerådets anbefaling, at det i forbindelse med de kommende politiske forhandlinger drøftes, hvordan der kan afsættes de nødvendige ressourcer til at arbejde forebyggende, herunder sikre nødvendig (efter)uddannelse.

Behov for evaluering og statslig monitorering
Intentionen om at tydeliggøre reglerne for magtanvendelse i skolen, herunder en forbedret indberetningspraksis, vil styrke forudsætningerne for løbende at kunne monitorere i hvilket omfang, der anvendes magt over for elever og i hvilke situationer. Indberetningsdata bliver afgørende for at kunne styrke forebyggelsen og nedbringe antallet af magtanvendelser lokalt såvel som nationalt.

Det er Børnerådets opfattelse, at det blandt andet bliver vigtigt at monitorere om der er målgrupper, der i særlig grad er repræsenteret i indberetningsdata, og som giver anledning til en styrket opmærksomhed på strukturelle og forebyggende tiltag.

Børnerådet gør i den forbindelse opmærksom på at Børne- og Undervisningsministeriets egen undersøgelse samt undersøgelser fra Norge viser, at det hovedsageligt er drenge i de yngste klasser, der udviser udadreagerende adfærd i skolen

. Og at magtanvendelse i skolen især kan ramme børn i specialundervisning

.

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at Børne- og Undervisningsministeriet følger nye regler for anvendelse af magt i skolen op med evaluering over en årrække, for at monitorere udviklingen, herunder antal og årsager til magtanvendelser samt evt. særlige målgrupper.

Bekymring for utilsigtede konsekvenser af lovforslaget
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovforslaget bl.a. skal ses som et svar på uro og støj i skolen samt en stigning i udadreagerende adfærd blandt eleverne. De foreslåede bestemmelser skal desuden bidrage til en tydeliggørelse af reglerne for anvendelse af magt og dermed reducere utryghed og afmagtsfølelse hos skolens personale.

Børnerådet deler ambitionen om at få tydeliggjort reglerne for anvendelse af magt i skolen, men er bekymrede over den måde hvorpå de foreslåede bestemmelser fremstilles som en løsning på bl.a. uro, støj og udadreagerende adfærd. Udvidede magtbeføjelser er ikke i egnet til at dæmme op for uro, støj og udadreagerende adfærd, men kan risikere at forstærke dynamikker og årsager til selvsamme.

Det er Børnerådets bekymring, at Børne- og Undervisningsministeren med koblingen af en debat om uro og udadreagerende adfærd og udvidede magtbeføjelser risikerer at bidrage til en opfattelse af, at anvendelse af magt er et legitimt pædagogisk værktøj for lærere, der oplever svære rammer og forudsætninger for at løse deres arbejde. Det er uhensigtsmæssigt og risikerer desværre at bidrage til en polarisering, hvor enkelte ”uromagere” og ”uopdragne” børn stilles i modsætningsforhold til fællesskabet. Alle elever i klassens fællesskab taber på uro og udadreagerende adfærd. Men alle elever taber også, hvis en del af svaret på uro og udadreagerende adfærd, bliver udvidet anvendelse af magt. Børnerådets undersøgelse af magtanvendelser på børne- og ungehjem fra 2025 viser, at børn, der overværer magtanvendelser bliver påvirket. Nogle børn giver udtryk for, at overværelsen af en magtanvendelse medfører irritation, at det larmer og skaber uro, imens andre italesætter at det kan være voldsomt eller ubehageligt at overvære, og at man kan blive forskrækket eller bange

.

Det er Børnerådets bekymring, at den politiske diskurs risikerer at flytte med ind i skolen sammen med nye regler, og at det kan skabe et krydspres i forhold til lærere og ledere, der prioriterer pædagogiske tilgange til konfliktløsning over for fx forældre, der forventer at udvidede magtbeføjelser tages i anvendelse. Ligesom det kan udfordre samarbejdet i lærerværelset, hvor personale med forskellige pædagogiske tilgange og kompetencer skal arbejde sammen under udvidede magtbeføjelser.

Det er Børnerådets opfattelse, at den politiske diskurs også er med til at skabe den kultur, som nye regler i praksis vil kunne afstedkomme.

Det er Børnerådets anbefaling, at Børne- og Undervisningsministeren og de øvrige partier understreger, at formålet er at tydeliggøre reglerne for magtanvendelse på skoleområdet og fremhæver, at hovedformålet med reglerne er at reducere antallet af magtanvendelser.

Politisk og lovteknisk uklarhed
Det fremgår af det medsendte høringsbrev, at det er politisk uafklaret, hvordan og i hvilke lovgivninger, de foreslåede bestemmelser skal indarbejdes. Det er Børnerådets vurdering ,at uklarhederne omkring de politiske og lovgivningsmæssige rammer kan gøre det svært at forstå og overskue hvordan de foreslåede paragraffer skal placere sig i forhold til den øvrige lovgivning på skoleområdet.

Det fremstår især uklart, hvordan nye bestemmelser skal spille sammen med andre regler, fx i undervisningsmiljøloven og ordensbekendtgørelsen, som hver for sig indeholder både rettigheder og pligter i forhold til skolens undervisningsmiljø samt foranstaltninger, der allerede kan bringes i anvendelse over for enkelte elever. Disse to regelsæt samt evt. nye paragraffer som foreslået i dette lovforslag er nært beslægtede, men hviler på forskellige forståelser af betydningen af konteksten for børns adfærd.

Undervisningsmiljøloven bygger på et fællesskabsorienteret syn, hvor adfærd forstås kontekstafhængigt og som et resultat af fællesskabets dynamikker, imens ordensbekendtgørelsen og de foreslåede nye paragraffer om magtanvendelse i højere grad lægger vægt på individorienterede interventioner. Det nuværende forslag risikerer derfor at trække arbejdet med trivsel i en mere individfokuseret retning, fremfor at styrke den forebyggende indsats i fællesskaberne afhængigt af, hvilken plads de nye bestemmelser får i den samlede lovgivning.

Det er Børnerådets anbefaling, at det bliver afklaret, hvordan de foreslåede bestemmelser skal forstås i sammenhæng med hinanden og i relation til undervisningsmiljøloven og ordensbekendtgørelsen, så reglerne bliver sammenhængende, forståelige og ikke skubber skolers trivselsarbejde i en mere individfokuseret retning.

Økonomiske konsekvenser
Det fremgår af lovforslaget, at det ikke forventes at få økonomiske konsekvenser ud over den meropgave kommunerne vil blive pålagt i forbindelse med registrering og indberetning af magtanvendelse.

Den forventning deler Børnerådet ikke. Såfremt lovforslaget skal tjene et formål om at nedbringe antallet af magtanvendelser, er det afgørende at der prioriteres ressourcer til uddannelse, forebyggelse, håndtering og opfølgning på magtanvendelser. Ligesom en reel efterlevelse af elevers retssikkerhed, herunder klageadgang, etablering af tilsyn og evaluering af reglerne vil være forbundet med udgifter.

Det er Børnerådets anbefaling, at partierne i forbindelse med de efterfølgende politiske forhandlinger forholder sig til, hvordan kommunerne kompenseres for den forebyggelsespligt, som lovforslaget bør suppleres med samt de statslige og kommunale udgifter forbundet med indførelse af klageadgang, tilsyn og evaluering.

Lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtigelser
I bemærkningerne til lovforslaget forholder ministeriet sig til de foreslåede bestemmelsers forhold til Danmarks internationale forpligtigelser, herunder bl.a. børnekonventionen.

Det er Børnerådets vurdering, at ministeriet i bemærkningerne burde have forholdt sig FN’s Børnekomités konkluderende bemærkninger til Norge, som over to lovgivningsprocesser de seneste år har indført regler, som det aktuelle lovforslag i Danmark har fundet inspiration i.

I FN’s Børnekomités konkluderende bemærkninger til Norge udtrykkes stor bekymring for de nyligt vedtagne regler, og komiteen anbefaler, at Norge i stedet reagerer på stigende udfordringer med aggressiv og udadreagerende adfærd blandt børn i skoler ved at prioritere forebyggende tiltag, herunder udarbejde handleplaner sammen med børn og ved at uddanne det undervisende personale i konfliktforebyggelse -og håndtering. Derudover anbefaler komiteen, at Norge sikrer, at magt over for elever i skolen – både i vejledning og praksis – kun tillades som en absolut sidste udvej

.

Komiteens bemærkninger til Norge ligger i tråd med komiteens General Comment nr. 8, hvor komiteen om læreres brug af magt fastslår, at :“The principle of the minimum necessary use of force for the shortest necessary period of time must always apply. Detailed guidance and training is also required, both to minimize the necessity to use restraint and to ensure that any methods used are safe and proportionate to the situation and do not involve the deliberate infliction of pain as a form of control”

.

Danmark skal eksamineres af FN’s Børnekomité i 2027. Det er Børnerådets forventning at ministeriet forholder sig til komiteens anbefalinger til Norge forud for at indføre regler i Danmark, der ligner dem, som komiteen har fundet problematiske i Norge, herunder overvejer, hvordan komiteens anbefalinger kan imødekommes.

Det er Børnerådets anbefaling, at ministeriet i forbindelse med det endelig lovforslag forholder sig til FN’s Børnekomités bemærkninger til Norges sammenlignelige lovgivning og redegør for, om det er intentionen at efterleve komiteens anbefalinger i Danmark – og hvordan.

Børnerådet står til rådighed for uddybning af dette høringssvar og sparring på et eventuelt revideret lovforslags betydning for børns rettigheder.