Lovforslaget indebærer bl.a., at alle digitale seksuelle krænkelser vil skulle vurderes selvstændigt ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden, og at der fastsættes et udgangspunkt for godtgørelsesniveauet for tort for digitale seksuelle krænkelser på kr. 5.000 – kr. 10.000.
Børnerådet er enig i, at den gældende retstilstand for tildeling af tortgodtgørelser ved digitale seksuelle krænkelser er problematisk og bør ændres. Vi er imidlertid bekymrede for, at den foreslåede ordning ikke tager højde for, at der i praksis inden for dette område gælder det generelle problem, at ansvaret for at fremsøge og anmelde det ulovlige materiale i høj grad ligger hos ofret selv og ofrets pårørende. Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv, mener vi ikke, at der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet, og i hvert fald ikke et udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler på. Vi er bekymrede for, at den forslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende materiale og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges strafferetligt.
Den gældende retstilstand er problematisk og bør ændres
Retstilstanden inden for området er i dag således, at hvis der er mange gerningspersoner, der har delt det samme krænkende seksuelle materiale, så vil det ikke nødvendigvis være alle gerningspersonerne, der skal udrede tortgodtgørelse til den forurettede. Dette skyldes, at der i retspraksis opereres med et loft for tortgodtgørelsen, og når dette loft er nået, vil eventuelle yderligere gerningspersoner ikke skulle udrede tortgodtgørelse. Børnerådet mener, at denne retstilstand er særdeles problematisk, fordi den kan give gerningspersoner et incitament til at forhale sagerne. Ligeledes vil retstilstanden for ofret kunne opleves sådan, at den yderligere krænkelse der sker, når materialet deles igen og igen, ikke anerkendes. Børnerådet er derfor enig med Justitsministeriet i, at ordningen for, hvordan tortgodtgørelser i denne type af sager tilkendes, bør ændres.
Den foreslåede ordning tager ikke højde for, at der ligger et stort ansvar på ofret selv i forhold til at fremsøge og anmelde det krænkende materiale
Børnerådet bifalder forslaget om, at alle digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden. Vi er imidlertid bekymrede for, at der med den foreslåede ordning ikke er taget højde for, at der inden for dette område er det grundlæggende problem, at det i høj grad påligger ofret og dennes pårørende selv at opsøge og anmelde delinger af det krænkende materiale. Problemstillingen er adresseret i foreningen Digitalt Ansvars høringssvar til det verserende lovforslag om regulering af social medier, og her er Børnerådet medunderskriver.
I forhold til nærværende lovforslag er det vores vurdering, at tortgodtgørelsensens endelige størrelse fortsat kommer til at afhænge af ofrets egen indsats i forhold til at fremsøge og anmelde materialet. I sager, hvor det er et barn, der er udsat for digitale seksuelle krænkelser, vil tortgodtgørelsens endelige størrelse altså fortsat kunne komme til at afhænge af, om barnet selv eller eksempelvis barnets forældre, kontinuerligt sørger for at finde og anmelde eventuelle nye delinger af det krænkende materiale. Børnerådet mener ikke, at dette er et rimeligt vilkår for at opnå tortgodtgørelse på et niveau, der svarer til de eventuelt mange krænkelser, barnet udsættes for.
Der bør ikke fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsens niveau
Det vil helt selvsagt ikke være alle børn eller familier, der kan eller magter at løfte opgaven i selv at finde og anmelde krænkelserne igen og igen, og derfor er Børnerådet også bekymrede for, at ordningen reelt vil kunne betyde, at ofre kan ende med en lavere tortgodtgørelse, idet forslaget alene anfører et udgangspunkt på kr. 5.000-10.000 pr. krænkelse. Dette niveau er valgt, selv om der eksempelvis i en sag fra 2020 blev udmålt kr. 30.000 (FED2020.45).
Vi mener, at lovforslaget mangler overvejelser om, hvorvidt der vil være sager, hvor tortgodtgørelsesniveauet reelt bliver lavere end i dag både i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende materiale, jf. eks. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges strafferetligt eksempelvis fordi ofrene ikke ønsker at opsøge materialet.
For os er det afgørende, når der skal findes en ny ordning for udmåling af tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkelser, at ofret ikke herved reelt pålægges et større ansvar for, hvor stor en tortgodtgørelse, vedkommende får.
Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv i denne type sager, mener vi derfor ikke, at der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet og i hvert fald ikke et udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler på. Vi er bekymrede for, at den foreslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende materiale, jf. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges strafferetligt.