Open menu Close menu

Lovforslaget medfører en ændring af, hvornår der kan straffes for voldtægt. Straffelovens krav om, at der skal være anvendt vold eller trusler om vold udgår og erstattes af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Børnerådet kommer i det følgende med sine anbefalinger og kommentarer til lovforslaget. Rådet understreger bl.a., at: 

  • Børn og unge skal lære om samtykke for, at ændringen af straffeloven i sidste ende får den ønskede effekt.

  • Børn under den seksuelle lavalder bliver ikke beskyttet af lovforslaget. Børnerådet efterlyser yderligere beskyttelse af denne gruppe børn.

Intention med lovgivningen er ikke blot at kriminalisere et område, men handler i lige så høj grad om at ændre en kultur. Børnerådet støtter op om dette mål. En ændring af straffeloven er et vigtigt skridt på vejen, men indsatsen må ikke stå alene. Skal en kulturændring lykkes, bør man sætte tidligt ind med oplysning i grundskolen og ligeledes fortsætte oplysningsarbejdet, når de unge bliver seksuelt aktive, eksempelvis på ungdomsuddannelserne. 

Det er derfor Børnerådets anbefaling, at elever i grundskolen og på ungdomsuddannelsen bliver undervist i, hvad samtykke er. Børnerådet har noteret, at det netop var en af anbefalingerne fra Justitsministeriets ekspertpanel. Børnerådet er enig med panelet i, at en opdatering af det nuværende seksualundervisningsmateriale bør rette et stærkt fokus på at lære børn og unge at læse hinandens signaler. Dette skal sikre, at sex altid sker frivilligt. Samtidig skal undervisningen være med til at undgå misforståelser om, hvad samtykke egentligt er. Det er vigtigt at få afmystificeret samtykkebegrebet for børn og unge, så de trygt kan udtrykke deres seksualitet.  

FN’s Børnekomité understreger vigtigheden i, at børn og unge modtager seksualundervisning. Dette følger af FN’s Børnekonvention art. 24, der understreger barnets ret til at nyde den højst opnåelige sundhedstilstand. Dette indebærer ifølge Børnekomitéen, at børn og unge skal modtage alderssvarende, omfattende og inkluderende seksualundervisning med særlig fokus på seksuel adfærd (Committee on the Right of the Child, General comment No. 20 (2016) on the implementation of the rights of the child during adolescence, s.16).

Børnerådet har noteret, at lovforslaget primært får betydning for ofre over den seksuelle lavalder. Det sker, da straffelovens særlige bestemmelser om seksuelle overgreb mod mindreårige ikke bliver ændret med dette lovforslag. Børnerådet bemærker derfor, at der fortsat er behov for yderligere beskyttelse af børn under den seksuelle lavalder. 

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Unge uden lovligt ophold skal beskyttes som de mindreårige, de er.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)
Skole og uddannelse

Debatindlæg: Vi risikerer at svigte de elever, vi skal beskytte, hvis lærere og pædagoger får flere magtbeføjelser

Organisationer advarer mod at udvide læreres adgang til fysisk indgriben i skolen og opfordrer i stedet til tydeligere regler, forebyggelse og styrkede relationer mellem børn og voksne. Det skriver forperson for Børnerådet, Bente Boserup, sammen med en række andre aktører i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Skole og uddannelse

Børnerådet efterlyser styrket fokus på effektiv håndhævelse af børns rettigheder, når de er i praktik som led i juniormesterlære

Børnerådets bemærkninger til udkast til ny bekendtgørelse om visse forhold ved folkeskoleelevers deltagelse i praktik m.v. og udkast til bekendtgørelse om tilsynet med elever i skoletiden.
Skole og uddannelse

Debatindlæg: Juniormesterlæren stiller kommuner og skoler i en urimelig situation

Fundamentet under den stort anlagte ordning om juniormesterlære er hverken halvt eller helt færdigstøbt. Det er derfor ikke i orden at sende børn ud i ordningen i sin nuværende form, skriver Børnerådets forperson i et debatindlæg i Skolemonitor.
Skole og uddannelse