Børnerådet forholder sig i nærværende kommentar alene til emner i betænkningen med relevans for børn og unge.
Børnerådet kan i det væsentlige tilslutte sig betænkningens betragtninger vedrørende kriminaliseringen af de aktuelle bestemmelser i Straffeloven. Rådet ser generelt heller ingen anledning til strafskærpelse på området og finder betænkningens betragtninger om oplysningsindsats frem for strafskærpelse relevante, særligt hvad angår børn og unges spredning af billeder på de sociale medier. Børnerådet foreslår i en anden sammenhæng, og anbefaler det gerne igen her, at der udvikles en systematisk politik med henblik på at højne børns digitale dannelse gennem en række initiativer, bl.a. ved uddannelse af lærere og forældre og ved adgang til rådgivning.
Rådet kan dog i lyset af den teknologiske udvikling med lynhurtig spredning af oplysninger tilslutte sig forslaget om en højere straf i tilfælde af særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med videregivelse af oplysninger om andres private forhold (§ 264 d), således at strafferammen flugter med rammen for blufærdighedskrænkelse efter § 232. Børnerådet ser heri en øget mulighed for at beskytte børn og unge primært mod voksnes overgreb.
Hvad angår betænkningens pkt. 2.6. om Systematisk overvågning savner Børnerådet Straffelovrådets principielle overvejelser om forældres mulighed for overvågning af deres børn ved hjælp af mobiltelefonens gps-system og i forbindelse med daginstitutionens videoovervågning af børnene. Fænomenet kan både betragtes positivt som en mulighed for øget beskyttelse af barnet og som en uretmæssig krænkelse af barnets ret til privatliv, og den igangværende aktuelle debat om overvågning af borgerne ville vinde ved en børneperspek-tiveret og menneskeretlig diskussion i Straffelovrådet herom.
Børnerådet finder det afgørende, at børn og unges rettigheder, herunder retten til privatliv, beskyttes. Deres færden på nettet og i medierne tilbyder uanede muligheder, men udsætter dem også for risiko i stort og småt, og rådet understreger, at børn og unge i denne sammenhæng bør være genstand for voksenverdenens store opmærksomhed i form af såvel lovgivning som forebyggelsesarbejde.