Open menu Close menu

Børnerådet forholder sig i nærværende kommentar alene til emner i betænkningen med relevans for børn og unge.

Børnerådet kan i det væsentlige tilslutte sig betænkningens betragtninger vedrørende kriminaliseringen af de aktuelle bestemmelser i Straffeloven. Rådet ser generelt heller ingen anledning til strafskærpelse på området og finder betænkningens betragtninger om oplysningsindsats frem for strafskærpelse relevante, særligt hvad angår børn og unges spredning af billeder på de sociale medier. Børnerådet foreslår i en anden sammenhæng, og anbefaler det gerne igen her, at der udvikles en systematisk politik med henblik på at højne børns digitale dannelse gennem en række initiativer, bl.a. ved uddannelse af lærere og forældre og ved adgang til rådgivning.

Rådet kan dog i lyset af den teknologiske udvikling med lynhurtig spredning af oplysninger tilslutte sig forslaget om en højere straf i tilfælde af særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med videregivelse af oplysninger om andres private forhold (§ 264 d), således at strafferammen flugter med rammen for blufærdighedskrænkelse efter § 232. Børnerådet ser heri en øget mulighed for at beskytte børn og unge primært mod voksnes overgreb.

Hvad angår betænkningens pkt. 2.6. om Systematisk overvågning savner Børnerådet Straffelovrådets principielle overvejelser om forældres mulighed for overvågning af deres børn ved hjælp af mobiltelefonens gps-system og i forbindelse med daginstitutionens videoovervågning af børnene. Fænomenet kan både betragtes positivt som en mulighed for øget beskyttelse af barnet og som en uretmæssig krænkelse af barnets ret til privatliv, og den igangværende aktuelle debat om overvågning af borgerne ville vinde ved en børneperspek-tiveret og menneskeretlig diskussion i Straffelovrådet herom.

Børnerådet finder det afgørende, at børn og unges rettigheder, herunder retten til privatliv, beskyttes. Deres færden på nettet og i medierne tilbyder uanede muligheder, men udsætter dem også for risiko i stort og småt, og rådet understreger, at børn og unge i denne sammenhæng bør være genstand for voksenverdenens store opmærksomhed i form af såvel lovgivning som forebyggelsesarbejde.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)
Børns digitale liv

20 organisationer i fælles debatindlæg: Vi skal modstå amerikansk pres og fortsætte kampen for bedre beskyttelse online

Reguleringen af sociale medier og andre digitale tjenester er under stærkt pres fra USA. Derfor er det afgørende, at Danmark støtter EU i at styrke og håndhæve lovgivningen, der skal beskytte især børn, kvinder, minoriteter og forbrugere i det hele taget mod overgreb, ulovligt indhold og svindel online. For vi skal ikke have mindre, men mere regulering, skriver 20 organisationer i dette fælles indlæg.
Børns digitale liv

Børnerådets feedback vedr. retningslinjer i forlængelse af forordning om digitale tjenester

Herunder følger Børnerådets bemærkninger til indkaldelse af feedback vedr. retningslinjer i forlængelse af forordning om digitale tjenester.
Børns digitale liv

Definition af skadeligt indhold har betydning for børns digitale sikkerhed

Børnerådets bemærkninger til udkast til høring: Afgrænsning af "skadeligt indhold" og "skadelige funktioner" for børn og unge på sociale medier og andre digitale tjenester.
Børns digitale liv