
Magtanvendelser på børne- og ungehjem
FN’s Børnekonvention fastslår, at børn har ret til at blive inddraget og til at blive beskyttet - også når de ikke kan bo derhjemme. Men samtidig har personale på børne- og ungehjem den mest vidtgående beføjelse: Nemlig at måtte foretage magtanvendelser over for de anbragte børn og unge. Derfor har Rambøll på vegne af Børnerådet spurgt undersøgt, hvordan netop børnene og de unge oplever det, at personalet udøver magt over dem.
Jeg håber da, at der er en grund til, at de voksne gør, som de gør, for ellers er det uretfærdigt for de børn og unge, som det går ud over. Fordi det kommer til at sætte spor i dem for resten af deres liv.Ung
Anbragt på børne- og ungehjem

I undersøgelsen "Det sætter spor resten af livet" giver Børnerådet en stemme til 17 anbragte på seks børne- og ungehjem, som fortæller om deres oplevelser med magtanvendelser. Magtanvendelser, der spænder fra fysisk fastholdelse til det at få gennemset sine ting eller at få konfiskeret alkohol eller stoffer. Samtidig zoomer undersøgelsen ind på statistikken og juraen bag magtanvendelserne.
Download rapporten
Børnerådets anbefalinger til politikerne
I 2023 blev der indberettet 5289 magtanvendelser på tværs af de fem socialtilsyn og 290 (ud af 633 registrerede) børne- og ungehjem. En anbringelse er den mest indgribende foranstaltning, vi som samfund kan foretage over for børn. Magtanvendelser er den mest vidtgående beføjelse, vi overhovedet kan give personale på børne- og ungehjem. Derfor er vi som Børneråd optaget af, at der stilles meget højere krav til forebyggelse og håndtering af magtanvendelser - med børnene og de unge i centrum. Med afsæt i børnenes oplevelser, og den viden, der i øvrigt findes om magtanvendelser, kommer Børnerådet med fire anbefalinger til landets politikere.
Jeg tænker, at det er sådan lidt irriterende, fordi de kigger på private ting. På den anden side, så er det også rigtigt at gøre, fordi de gerne vil passe på os.Barn
Anbragt på børne- og ungehjem