Open menu Close menu

Debatindlæg bragt i Politiken den 12. juni 2020.

Af TinaMaria Larsen, medlem af Børnerådet, Linda Kjær Minke, professor (MSO), SDU og bestyrelsesmedlem i SAVN - Børn og pårørende til indsatte, Peter Scharff Smith, professor, Universitet i Oslo og Dorthe Lysgaard, best.fmd. i SAVN - Børn og pårørende til indsatte

Det der med at sidde i et rum og blive låst inde. Og man skal lægge alle sine ting - mobiltelefoner og ting og sager, man har i lommerne - udenfor i et skab. Det føles sådan lidt forkert. Så det kan godt være sådan lidt uhyggeligt på en måde, og så bliver jeg også sådan lidt bange.

Sådan siger 13-årige Stephanie (SFI 2016). Ved første øjekast kan man nok tænke: Hvad i alverden er dette for en børneoplevelse, og er det noget, der foregår i en offentlig institution? Svaret er ja. Det er et barn, der besøger sin forælder. En forælder, der er i fængsel.

Mette Frederiksen har over for den danske nation erklæret sig som børnenes statsminister, og det skorter ikke på ambitioner i regeringens målsætning om, at Danmark »skal være verdens bedste land at være barn i«. Børn af indsatte er dog en overset gruppe, der i høj grad har brug for statsministerens og vores andres opmærksomhed.

Forskningen viser, at børn med positive sociale relationer til deres nærmeste pårørende trives bedre. TinaMaria Larsen, Linda Kjær Minke, Peter Scharff Smith og Dorthe Lysgaard
Hhv. medlem af Børnerådet, professor (MSO) ved SDU og bestyrelsesmedlem i SAVN - Børn og pårørende til indsatte, professor på Universitet i Oslo og bestyrelsesformand i SAVN - Børn og pårørende til indsatte

Forskningen viser, at børn af fængslede ofte vokser op i mere udsatte familier end andre børn. En stor andel lever i fattigdom, de har et svagere socialt netværk, og de er mere psykisk sårbare. Forskningen viser også, at børn med positive sociale relationer til deres nærmeste pårørende trives bedre. Det kan imidlertid være svært for børn af fængslede at besøge deres indespærrede forælder og at opretholde kontakten på en for barnet fungerede og tilfredsstillende måde.

For at undgå indsmugling kræver al adgang til fængslet, at medbragte genstande såsom skolebøger, legetøj og lignede skal kigges igennem af en fængselsbetjent, ligesom alle besøgende - også børn - skal gå igennem en kropsskanner, lade sig undersøge af håndholdte mobiltelefondetektorer og eventuelt lade sig afklæde til undertøjet - alt sammen under opsyn af fængselsbetjente.

Et helt centralt område er varetægtsfængslingen, hvor Danmark i en forbløffende stor udstrækning anvender brev- og besøgskontrol med de helt særlige overvågede besøg til følge.

For år tilbage gjorde Kriminalforsorgen i samarbejde med blandt andet Institut for Menneskerettigheder en særlig indsats på dette område. Forskning afdækkede børn af fængsledes svære situation og kom med en række konkrete forbedringsforslag. Støttet af Ole Kirks Fond og Egmont Fonden indførte Kriminalforsorgen i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder såkaldte børneansvarlige, og i samme periode blev besøgsfaciliteterne mange steder forbedret. Det seneste halve årti er udviklingen dog gået i stå og endda forværret. En stadig hårdere retspolitik, et svigtende fokus på resocialisering og den aktuelle mangel på fængselsbetjente har påvirket miljøet i fængslerne i en negativ retning.

Situationen er desuden blevet akut forværret under covid-19-pandemien, hvor fængslerne i en periode har været totalt nedlukket for besøg. Under pandemien har den danske befolkning levet med strenge restriktioner for social kontakt. Sundhedsstyrelsens mantra 'hold afstand' har været et gennemgående budskab med opfordring til at vedligeholde social kontakt digitalt. Indsattes børn har imidlertid ikke denne mulighed, eftersom indsatte normalt ikke har adgang til denne teknologi i fængslerne.

Dette problem var dog ikke svært at løse i Norge, der tidligt under pandemien indkøbte 800 iPads, så indsatte kunne have videomøder med deres pårørende. Denne ordning indførtes på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og er allerede nu gjort permanent i den norske kriminalomsorg.

Børn skal altid have mulighed for at have kontakt til deres mor og far, også selv om deres forælder er fængslet. TinaMaria Larsen, Linda Kjær Minke, Peter Scharff Smith og Dorthe Lysgaard
Hhv. medlem af Børnerådet, professor (MSO) ved SDU og bestyrelsesmedlem i SAVN - Børn og pårørende til indsatte, professor på Universitet i Oslo og bestyrelsesformand i SAVN - Børn og pårørende til indsatte

Børn skal altid have mulighed for at have kontakt til deres mor og far, også selv om deres forælder er fængslet.

Børn har brug for al mulig ekstra omsorg og støtte, når de er i en så vanskelig situation, som det er, når deres forældre fængsles. For at fremme børn af indsattes trivsel skal de derfor tilbydes bedre rammer for at holde kontakt og besøge deres fængslede forælder. Dette bør inkludere mulighed for videosamtaler, der kan give børn af fængslede mulighed for kontinuerligt at have kontakt med deres fængslede forældre. Videosamtaler kan samtidig imødegå en lang og bekostelig rejsetid, hver gang de skal se deres forælder.

Besøgsfaciliteterne skal forbedres, så der bliver mulighed for længere besøg, også når den fængslede forælder er underlagt besøgs- og brevkontrol. Forældrene bør i højere grad tilbydes råd og sparring omkring børnenes situation, og hvordan de kan samarbejde med udgangspunkt i børnenes tarv. Børn af fængslede skal ligesom andre børn også have oplevelsen af, at Danmark er verdens bedste land at være barn i.

Læs debatindlægget i Politiken

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.