Debatindlæg: 18 organisationer: Kære børnenes statsminister, det er tid til at afskaffe børnefattigdom

Fælles debatindlæg bragt i Information den 16. december 2020.

Af Agi Csonka, formand for Børnerådet, Lena Søgaard, formand for Børnesagens Fællesråd, Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp m.fl.

»Børnene bliver belastede af min bekymring over, om vi har mad nok. De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen.«

Sådan fortæller en mor i en undersøgelse fra Mødrehjælpen af forholdene for de fattige familier, der får julehjælp. En anden mor forklarer: »Kontanthjælpsloftet betød, at vi ikke havde råd til vores bolig længere.«

At børn vokser op i fattigdom burde ikke forekomme i et så velstående land som Danmark. Men det gør det.

I 2001 levede der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) 31.700 børn i fattige familier. Det var året før kontanthjælpsloftet og starthjælpen. I den seneste opgørelse fra 2018 var tallet steget til 61.200 børn.

Kontanthjælpsloftet, starthjælpen, selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og 225-timersreglen har betydet, at markant flere børn lever i fattigdom. Sammenhængen blev tydelig, da de lave ydelser var afskaffet fra 2012-2015: I den periode faldt antallet af fattige børn ifølge AE med godt 8.000. Da lave ydelser blev genindført i 2015, fik vi igen en kraftig stigning, så problemet voksede.

Som børnenes statsminister må Mette Frederiksen have som en bunden opgave at løse det problem. Det samme gælder regeringens tre støttepartier.

Alvorlige konsekvenser

Følgerne af at leve som barn i en fattig familie er meget alvorlige. Mødrehjælpens undersøgelse viste, at 55 procent af de fattige familier, som får julehjælp, ikke har kunnet købe ting som nødvendige vinterstøvler og vinterjakke til børnene. Rigtig mange har ikke råd til at holde børnefødselsdage eller til, at børnene kan gå til en fritidsaktivitet.

Størstedelen af familierne oplever, at den dårlige økonomi påvirker børnenes trivsel negativt, og at fattigdommen giver forældrene mindre overskud til børnene. Og 72 procent af familierne har haft problemer med at finde en bolig, de kan betale.

Under coronakrisen har vi også set familier, der ikke har haft råd til frokost, når børnene var hjemsendt fra dagtilbud.

Som Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE tidligere har påvist, lider børn i fattige familier langt oftere under materielle og basale afsavn end andre børn – selv om forældrene gør, hvad de kan for at skærme børnene mod det. Institut for Menneskerettigheder konkluderer tilsvarende i en undersøgelse fra 2018, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. De har ikke penge nok til at kunne sikre det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo.

Derfor er det ikke mærkeligt, at de langsigtede konsekvenser af fattigdommen er enorme. Fattigdom forringer et barns livschancer, så barnet får en dårligere uddannelse, en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere indkomst. Børn opvokset i fattigdom stifter også i mindre grad familie ifølge en analyse foretaget af Aarhus Universitet i 2017.

En midlertidig løsning er ikke nok

Regeringen og støttepartierne har indført et særligt børnetilskud, og regeringen har nedsat en Ydelseskommission. Kommissionen skal se på kontanthjælpssystemet og blandt andet tage højde for, »at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.« Kommissionen skal være færdig i april 2021.

Det særlige børnetilskud er en vigtig forbedring for fattige familier, men det er kun midlertidigt. Så vi har stadig et alvorligt fattigdomsproblem. Det bør Folketinget gøre noget ved, når det skal fastlægge et nyt ydelsessystem efter Ydelseskommissionen.

Politikerne bør genindføre en officiel fattigdomsgrænse, så man kan følge udviklingen tæt. Vi kan og skal give disse familier både en indsats og en forsørgelse, som forhindrer børnefattigdom.

Og det gælder alle børn. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen ligger klart under fattigdomsgrænsen, og der er en del børn i de familier, der får ydelsen. En seriøs indsats mod børnefattigdom må også omfatte disse børn.

Vi er glade for, at Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister og sætter børnenes velfærd på dagsordenen. At ændre på at et stort antal børn fortsat vokser op i fattigdom må være et af de vigtigste mål, statsministeren står overfor.

Læs hele debatindlægget bragt i Information d. 16/12 2020