Debatindlæg: Færre prøver og tests skal lette presset på de unge

Debatindlæg bragt i Altinget:Uddannelse den 29. januar 2019.

Af Mette With Hagensen, formand for Børnerådet

Alt for mange unge er tynget af præstationspres og bekymringer om fremtiden. Den seneste undersøgelse fra Børnerådet viser en stærk sammenhæng mellem oplevelsen af pres og mistrivsel blandt de helt unge. De pressede unge lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel som for eksempel hovedpine, søvnmangel, lav livstilfredshed og ensomhed. 61 pct. af de unge i 8. klasse peger på, at presset kommer fra skolen, og deres stemme er vigtig i den uddannelsespolitiske debat. Som samfund har vi et ansvar for at skabe rammer i uddannelsessystemet, hvor børn og unge kan trives og udvikle sig som hele mennesker. Og vi har en forpligtelse til at inddrage børns og unges synspunkter, når vi tager beslutninger, der har indflydelse på deres liv og deres hverdag.

Pligtopfyldende og ansvarlige

"Jeg bekymrer mig om, at jeg nogen sinde får en god uddannelse og en god fremtid". Sådan skriver en af pigerne i 8. klasse, og mange andre går med de samme bekymringer. De unges udsagn vidner om, at vi har at gøre med en generation af pligtopfyldende og meget ansvarlige unge mennesker, som sætter sig langsigtede mål og arbejder seriøst for at nå dem. De unge gør sig umage for leve op til de krav, der bliver stillet til dem, men jagten på det gode liv og den gode uddannelse er uløseligt forbundet med tvivl og usikkerhed – for hvad er konsekvensen, hvis de ikke kan leve op til samfundets krav?

En af de ting, der presser eleverne i 8. klasse, er uddannelsesparathedsvurderingen, hvor de unge bliver vurderet på deres faglige, personlige og sociale præstationer. I samme ombæring skal de tilkendegive, hvilken ungdomsuddannelse de sigter mod efter grundskolen. For de unge er uddannelse en nødvendighed for at kunne klare sig godt i fremtiden og på arbejdsmarkedet, og derfor oplever de, at valget af ungdomsuddannelse er afgørende for resten af deres liv. Mange af de unge i Børnerådets undersøgelse giver samtidig udtryk for, at de slet ikke føler sig klædt på til at træffe dette valg, og de er bange for at vælge forkert.

Minimér brugen af prøver og tests

Oplevelsen af at blive vurderet konstant og på alle parametre presser de unge. Det er ikke karakterer isoleret set, der presser eleverne i 8. klasse. Faktisk bifalder 95 pct. af de unge brugen af karakterer, men bliver presset af dem og efterspørger mere mundtlig feedback. Hverdagen i skolen er fyldt med prøver, afleveringer og mundtlige fremlæggelser, og hver enkelt præstation er forbundet med en frygt for ikke at leve op til bestemte krav. Som en pige skriver i Børnerådets undersøgelse: "Alle forventer, at man klarer sig godt, og man ved, at hvis man ikke gør, bliver de skuffede, og man kan ikke få en uddannelse."

Vi skal lette presset på de unge. Det gør vi bandt andet ved at minimere brugen af prøver og tests, nedtone karakterernes betydning og bruge andre metoder til at vurdere, hvad eleverne har lært, og hvordan de lærer bedre. Uddannelsesparathedsvurderingen skal kigges efter i sømmene, så den bliver et konstruktivt værktøj til gavn for de unge og deres videre uddannelse.

Værdi som menneske

De unges oplevelse af pres handler ikke kun om uddannelsessystemet, men om en præstationskultur, der gennemsyrer vores samfund. Derfor løser vi ikke problemet alene ved at ændre på de forhold, der relaterer sig til deres skolegang og deres uddannelse. Men det er et konkret sted at begynde, hvis vi skal lette presset på vores børn og unge og knække kurven for den stigende mistrivsel. Børn og unge skal føle, at de har værdi, fordi de er mennesker og ikke i kraft af, hvad de præsterer.

Læs debatindlægget i Altinget:Uddannelse