Debatindlæg: Folkeskolen skal have eleverne i centrum

Fælles debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 14. november 2017.

Af Per Larsen, formand for Børnerådet, Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, Mette With Hagensen, formand for Skole & Forældre, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Forestil dig en folkeskole, hvor alle elever trives og bliver udfordret fagligt. Forestil dig en folkeskole, hvor der er miljø og rammer, som giver optimale vilkår for udvikling. Forestil dig en folkeskole, hvor inddragelse og fællesskab er værdierne. Det er den folkeskole, vi ønsker. Men det er ikke altid den folkeskole, vi oplever.

I denne måned er der kommunalvalg, og det letteste ville være at pege fingre ad politikerne og bede dem tage ansvar for at skabe en bedre folkeskole. Men det ville ikke nødvendigvis give en bedre folkeskole for eleverne. Derfor har vi valgt en anden vej. Vi vil pege på, hvad der skal til for at skabe en bedre folkeskole med eleverne i centrum. Hvordan vi sammen skaber verdens bedste rammer for, at eleverne vokser fagligt og menneskeligt gennem undervisningen og trygge fællesskaber.

Derfor har vi formuleret otte elevrettigheder, som kan danne rammen om den gode folkeskole. Hvis vi tager rettighederne alvorligt, vil vi i langt højere grad opleve den skole, vi alle ønsker for vores børn. Vi vil som organisationer hver især gøre, hvad vi kan, for at sikre en skole med fokus på elevernes rettigheder.

De otte elevrettigheder er:

Færre elever i klasserne

Alle elever har ret til at blive set og anerkendt af deres lærer og modtage undervisning i et sundt fysisk miljø. Et stigende antal elever i folkeskolen går i klasser med 25 eller flere elever. Det giver mindre tid med læreren for den enkelte elev, og det påvirker elevernes udbytte af undervisningen negativt. Et stort antal børn i klasserne risikerer desuden at påvirke det fysiske undervisningsmiljø – specielt støjniveauet – i negativ retning. Det nedsætter elevernes trivsel, koncentrationsevne og udbytte af undervisningen. Derfor bør antallet af store klasser så vidt muligt begrænses.

Undervisning tilpasset den enkelte 

Hvis eleverne skal have det bedst mulige udbytte af undervisningen, skal læreren møde hver enkelt elev der, hvor han eller hun er. Selvom undervisningsdifferentieringen har været et bærende princip i folkeskolen siden 1993, er der fortsat behov for at fremme rammer og kompetencer, der sikrer, at alle elever modtager en undervisning, der er tilpasset deres behov og forudsætninger, ikke mindst de udsatte elever og dem, der har de svageste forudsætninger.

Alle elever skal trives 

Alle elever har ret til at trives i skolen og til en hverdag uden mobning. Dog oplever i gennemsnit otte pct. af eleverne i 4.-9. klasse at blive mobbet. Elevernes trivsel hænger uløseligt sammen med deres faglige udbytte af undervisningen. Derfor forudsætter trivsel blandt alle elever, at skolen har en strategi for at forebygge mobning, de rette kompetencer og en forståelse af, at mobning handler om dårlige mønstre. Hvis der foregår mobning, skal eleven lyttes til og tages alvorligt, og der skal handles på situationen, både i forhold til den enkelte og fællesskabet.

Inddragelse af eleverne

Ifølge FN’s børnekonvention har børn ret til at blive inddraget i alle sager, der vedrører dem. I skolen har elever således ret til at blive inddraget i planlægningen og gennemførslen af undervisningen. Det styrker deres motivation og udbytte af undervisningen. Samtidig bidrager det til deres demokratiske dannelse ved at motivere dem til at blive aktivt deltagende samfundsborgere. Elever har også ret til at danne elevråd og på den måde få indflydelse på skolens udvikling.

Et godt samarbejde mellem hjem og skole

Alle elever bør have ret til et godt samarbejde mellem hjemmet og skolen. Forældrenes opbakning til og interesse for deres barns skolegang har stor betydning for barnets faglige udvikling og trivsel. Samarbejdet skal være præget af, at forældrene støttes i at være engagerede og deltagende, og parterne skal arbejde sammen mod fælles mål, der understøtter elevens faglige og sociale udvikling.

En individuel plan for elever med særlige behov

Alle elever – også elever med særlige behov – har ret til at opleve sig som en del af fællesskabet. Det er afgørende for en vellykket inklusion af elever med særlige behov, at der ligger en handleplan for den enkelte elev. Det skaber tryghed hos både den inkluderede elev, resten af klassen og klassens forældre.

Uddannede lærere

Med retten til udbytterig undervisning følger retten til at blive undervist af kompetente lærere. Lærerens viden og kompetencer inden for didaktik, relationer og klasserumsledelse er den faktor, som har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Det er derfor helt centralt, at eleverne i folkeskolen undervises af uddannede lærere.

Gode fysiske rammer og et godt indeklima 

Eleverne har ret til et godt undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk. Et godt indeklima i klasselokalerne øger muligheden for, at eleverne kan koncentrere sig og lære. Og gode skolebygninger og -arealer giver eleverne mulighed for at eksperimentere, opleve og forstå selv komplicerede sammenhænge, og det øger desuden elevernes trivsel.

Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Skoleelever, Skole & Forældre og Danmarks Lærerforening deler en fælles ambition om, at folkeskolen skal være garant for fællesskab og faglighed, og at alle elever i folkeskolen, uanset deres baggrund, trives, udvikler sig fagligt og socialt og engagerer sig i undervisningen.

Vi håber, at de otte elevrettigheder vil kunne bruges som udgangspunkt for debatten i kommunerne om de rammer og vilkår, som den enkelte kommune tilbyder elever, forældre, lærere og ledere i folkeskolen.

Og vi skal huske på, at folkeskolen er værd at kæmpe for. Folkeskolen udgør en grundpille i vores demokrati og velfærdssamfund.

Læs debatindlægget i Jyllands-Posten