I Gentofte Kommune blev 150 unge inddraget, da det nye ungemiljø i Byens Hus skulle udformes og indrettes. De unge stod både for at idéudvikle, tegne plantegninger, udvikle prototyper og designe og bygge de enkelte dele til miljøet. På denne måde arbejdede Gentofte Kommune med at skabe et nyt ungemiljø efter de unges egne ønsker og behov.
De havde introduceret, hvad man kunne lave, og så kunne folk gå ud i forskellige grupper. Det var hyggeligt, og folk var der, fordi de ville. Ingen skulle følge en tidsplan, så det var ret chill, hyggeligt og kreativt.Ung, der har deltager i inddragelsesprocessen
Hvorfor inddrage børn og unge?
Gentofte Kommune har i en længere årrække arbejdet målrettet med at inddrage børn og unge i udviklingen af nye tiltag og tilbud, der vedrører de unge selv. Et af de områder, som kommunen har arbejdet særligt målrettet med, er de traditionelle ungdomsklubber og fritidstilbud til unge. Kultur- og ungechefen udtaler, at arbejdet handlede om at skabe et tilbud til de unge, som matchede netop deres ønsker og behov: Den traditionelle ungdomsklub matcher ikke længere de unges deltagelsesmønstre og præferencer, de har en travl hverdag, og de ønsker ikke at bruge fere timer i regi af skolen. Vi ville lave et nyt tilbud - men hvordan laver man et relevant tilbud, der matcher de unges behov?
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapporten
Opstarten af Byens Hus og muligheden for at skabe et ungemiljø i huset blev udgangspunktet for udviklingen af et nyt tilbud, der var tilrettelagt efter de unges egne ønsker. Gentofte Kommune har tidligere gjort erfaringer med at udvikle og designe tilbud til unge, hvor inddragelsen af de unge har fundet sted for sent i processen. For at undgå fejlskud og sikre et nyt og bæredygtigt tilbud til de unge var det en grundlæggende målsætning for arbejdet med ungemiljøet, at de unge skulle inddrages så tidligt som muligt og undervejs i hele processen.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
En massiv ungeinddragelse har været kendetegnende for alle led i processen omkring udviklingen af det nye ungemiljø i Byens Hus. Det vil sige, at de unge er blevet hørt både før, under og efter at ungemiljøet stod klart. De unge var bl.a. med til at udvikle koncept, designe og indrette rummet i det nye ungemiljø, som er en del af Byens Hus.
Lokalerne var rå og uberørte, da eleverne for første gang blev introduceret til Byens Hus og ungemiljøet. Indretningen af miljøet skete i et samarbejde mellem de unge selv, en projektleder, der har en baggrund som arkitekt og kunst- og kulturformidler for børn og unge, og firmaet arki_lab, som består af arkitekter, byrumsdesignere og etnologer. Med denne organisering blev det muligt at udvikle, planlægge og indrette ungemiljøet på godt et halvt år.
Hvad er Byens Hus og ungemiljøet?
Byens Hus i Gentofte Kommune er et nyt medborgerhus for både borgere, foreninger, frivillige og private aktører. Idéen og visionen bag huset er, at Gentofte Kommunes borgere skal være en aktiv del af både skabelsen, udviklingen og driften af det nye hus. I huset findes et særligt område, der er målrettet kommunens børn og unge, som kaldes ungemiljøet.
Besøg Byens Hus' hjemmesideSom første led i processen kontaktede projektlederen de nærliggende skoler og gymnasier for at få dem til at deltage i en workshopdag i lokalerne i Byens Hus. Eleverne blev inviteret til at deltage en hel dag sammen med deres klasselærer eller den relevante underviser (samfundsfags eller billedkunstunderviser).
Som figuren illustrerer, skete inddragelsesprocessen ad tre omgange.
På første workshopdag arbejdede de unge med deres ønsker til ungemiljøets formål og indretning gennem kreative processer. De skulle bl.a. reflektere over de forskellige rums potentialer i Byens Hus, mulige problemer og løsninger herpå. Desuden arbejdede de kreativt med plan- og designtegninger.
Det var vigtigt for os, at de unge var med i hele processen, at det ikke bare var et interview, som vi kunne bruge, som vi ville. Men spørge og så spørge igen, om vi har forstået det rigtigt. Det har haft stor betydning for, at ungemiljøet ser ud, som det gør i dag.Projektleder
Efter den første workshop samlede og fortolkede projektlederen og arki_lab de unges idéer og kreative produkter og skabte på den måde en prototype for ungemiljøet. Prototypen blev præsenteret for udvalgte unge, som igen kunne kvalificere og kommentere på designet.
På den anden workshop var lokalerne til ungemiljøet blevet indrettet, malet og klargjort. De unge blev her inviteret til at deltage i konkrete projekter, bl.a. at bygge en bar, borde, bænke og loungemøbler, at deltage i en planteworkshop eller at hjælpe til med at dekorere væggene. På denne workshop fik de unge mulighed for at se, hvordan deres indledende idéer var ført ud i livet og endnu en gang at sætte deres eget præg på ungemiljøet.
Når børn inddrages som praksisudviklere, sker det typisk ad hoc. Børnene bliver medudviklere og får derfor direkte indflydelse på udformningen af særlige initiativer eller indsatser. Her bevæger vi os fra det overordnede kommunale niveau og ned på praksisniveau. Det kan fx være, at børnene bliver inddraget i indretningen af det lokale fritidshjem, eller at børnene på døgninstitutionen er med til at bestemme, hvad de skal have at spise. Dermed er børnene inviteret med helt ind i maskinrummet og skaber deres hverdag sammen med de voksne i kommunen. Denne inddragelsesform er derfor kendetegnet ved megen dialog og interaktion mellem børn og voksne.
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Gennem den omfattende inddragelsesproces fik projektgruppen indrettet og designet lokalerne til det nye ungemiljø i Byens Hus i Gentofte Kommune. De unge kom med afgørende idéer til, hvordan lokalerne kan bruges, og hvilke aktiviteter der kan foregå i ungemiljøet. Projektlederen understreger, at hvis de voksne havde lavet rammerne for ungemiljøet alene, ville de have gjort noget forkert, for så ville de mangle viden om, hvilke ønsker og behov de unge har, og hvilket sted de mangler i deres fritid.
De unge fik samtidig både kendskab og ejerskab til ungemiljøet gennem inddragelsesprocessen. En af de inddragede unge fortæller, at eleverne nu benytter ungemiljøet i undervisningen, og at de ligeledes godt kan lide at komme der i fritiden. Det hænger sammen med, at eleverne er blevet inddraget i hele processen: Man kan gå rundt i Byens Hus og sige ’se, det har jeg været med til at skabe’. Man har ligesom en forbindelse til det, fordi man har set hele processen og været med i udviklingen.
Det er det vigtigste, at vi udfordrer os selv og skaber reel samskabelse. Vi skal åbne os for at tage folk med ind i maskinrummet fra starten.Kultur- og ungechef
