Forslaget sigter mod at styrke socialtilsynet. Det fokuserer på tilsynet med de sociale tilbuds økonomi og stiller krav om måden, tilbuddene organiseres på, så det blandt andet ikke kanaliseres midler væk fra borgerne.
Forslaget indeholder også en oprettelse af specialistfunktioner i de enkelte socialsyn, fokus på ensartethed i Socialstyrelsens auditfunktion samt en ny bestemmelse, der vil kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om form, tilrettelæggelse og udførelse og socialtilsynets opgaver.
Generelt
Børnerådet glæder sig over fokusset på at styrke Socialtilsynet. Vi kan dog ønske os, at der bliver lavet en grundig afdækning af behov, opgaver og tilfredshed, før ændringer bliver gennemført. Så det sikres, at ændringerne får den ønskede effekt, og at de i realiteten bliver til gavn for de anbragte børn og unge.
Konkret
Ensartethed
Det særskilte fokus på socialtilsynsområdet er positivt, herunder at der skal skabes et mere ensartet og effektivt tilsyn.
Aftalen indebærer en øget national styring, som placeres hos Socialstyrelsens auditfunktion. Funktionen får dermed udvidet sine opgaver fra vejledning og aktiviteter til at omfatte udstedelse af bindende retningslinjer. Vilkårene for de anbragte børn og unge skal være ensartede og gennemsigtige, så lovgivningen ikke fortolkes forskelligt af forskellige socialtilsyn. Vi er derfor positive overfor øget national styring. Vi kan derudover ønske en evaluering af ændringen, så vi får belyst, om den opfylder målet om øget national styring.
Kontrol
Aftalen har fokus på kontrol og gennemsigtighed. Børnerådet er positiv over for disse indsatser, der retter sig mod de brodne kar i branchen.
Børnerådet ser dog gerne, at kontrollen ikke står alene, men at der også er fokus på initiativer, der skal fremme dialog og sparring. Socialtilsynet bør have en understøttende funktion for udvikling af fagligheden, og tilsyn handler ikke kun om kontrol, men også om vidensdeling og udvikling. Socialtilsynets dialog med anbringelsesstedet er udgangspunktet for et lærende og åbent samarbejde, og for at kvaliteten løftes gennem noget konstruktivt.
Vi vil advare mod at udelukke bestemte organiseringsformer, medmindre det er underbygget af solid forskning og dokumenteret erfaring. I den forbindelse vil vi opfordre til at udvide høringskredsen, så den også kommer til at omfatte organisationer med indsigt i erhvervsjuridiske og ledelsesmæssige problemstillinger.
Det pædagogiske tilsyn
Der er i aftalen fokus på det økonomiske tilsyn. Hvis socialtilsynet skal styrkes, skal tilsynet med den pædagogiske kvalitet løftes i tilsvarende eller endnu højere grad end tilsynet med det økonomiske. Det er positivt, at tilsynet får fokus på brugen af vikarer, men bekymrende, at dette tiltag alene udspringer af økonomiske hensyn. Ud fra et pædagogisk synspunkt kunne tilsynet med fordel også føre tilsyn med brugen af uddannet personale. Det pædagogiske tilsyn, og dermed kvaliteten af de sociale tilbud, kan styrkes ved at fremme brugen af fast personale med de rette pædagogiske kompetencer og uddannelser. Det er vores forventning, at dette område løftes i den kommende aftale om Børnene først/Barnets lov.
Det er afgørende, at hver af de 5 socialtilsyn har de fagspecifikke kompetencer, der gør, at de reelt kan vurdere indsatserne i forhold til børn med særlige behov. Derfor bør der også være fokus på, at der er de nødvendige socialfaglige og psykologiske kompetencer, kombineret med de juridiske og økonomiske.
Magtanvendelse
Når der nu gives øgede kræfter til socialtilsynet, havde vi gerne set, at socialtilsynets behandling af indberetninger om magtanvendelse fik et løft. Magtanvendelsesområdet er præget af mørketal, og ved at skabe dialog om de enkelte magtanvendelser kan der skabes åbenhed om emnet. En magtanvendelse er et voldsomt indgreb over for barnet eller den unge, og behandlingen af den enkelte magtanvendelsesindberetning burde afspejle sagens alvor.
Anbragte børn er i forøget risiko for overgreb og misbrug, og derfor er det væsentligt, at der er klare procedurer for behandling af sager om magtanvendelse. Inden voksenansvarsloven blev indført i 2015 var der i landets kommuner og socialtilsyn forskelligartede processer og procedurer for behandling af sager om magtanvendelser, og selv om loven har tydeliggjort procedurerne for registrering og indberetning af magtanvendelser, forsvandt processerne om efterbehandling, ligesom klagereglerne står uklart. Det bør derfor indføres, at Socialtilsynet er forpligtet til at sørge for at behandle og vurdere registreringer om magtanvendelse og give feedback til anbringelsesstedet samt underrette barnet, dets sagsbehandler og forældremyndighedsindehaver. Ved at indføre en sådan pligt kan stedet endvidere opnå læring og på sigt forebygge magtanvendelser.
Børnerådet ser frem til at bidrage med yderligere forslag til regler for Socialtilsynets opgaver efter indførelsen af den nye bestemmelse.