Open menu Close menu

Børnerådet har modtaget en bekendtgørelse i høring, der blandt andet omhandler, hvornår og hvordan elever målgruppevurderes til Den forberedende grunduddannelse (FGU). FGU henvender sig til unge, der har afsluttet folkeskolen, men endnu ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse – ofte er der tale om unge, der har det svært.

Forslaget medfører, at bekendtgørelsens § 10, stk. 3 udgår. Det betyder, at man med forslaget slår fast, at en ung først kan vurderes til at være egnet til at gå på FGU, når den unge har taget folkeskolens afgangsprøve. Kommunerne må eksempelvis ikke lave brobygningsforløb mellem folkeskolen og FGU for at forberede en ung på overgangen. Det begrundes med, at man ikke med sikkerhed kan vide, om den unge er egnet til en ungdomsuddannelse før folkeskolens prøver er afsluttet.

Børnerådets holdning til overgang mellem folkeskole og FGU

FGU er etableret som et tilbud til de mest udsatte unge, som endnu ikke er parat til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, og Børnerådet anerkender, at FGU ikke må blive en ny form for ungdomsuddannelse. FGU skal være det sikkerhedsnet, som kan tilbydes de elever, der har allermest brug for det. Vi skal fortsætte med at stille krav til vores ungdomsuddannelser om, at de også skal kunne rumme elever med særlige udfordringer.

Børnerådet mener dog, at det er vigtigt at sikre en god overgang mellem folkeskole og FGU for de unge, der vurderes egnet til FGU. Ifølge Børnekonventionens art. 28, stk. 1, litra d skal studievejledning og erhvervsvejledning være tilgængeligt og opnåeligt for alle børn. Derfor foreslår vi, at man inden eller på baggrund af ændringen inddrager og evaluerer med eleverne selv med særligt fokus på, hvordan de oplever studievejledningen og overgangen mellem folkeskole og FGU.

Udsatte børns skolegang og Børnerådets anbefaling

Vi ved fra forskningen, hvor meget en god, stabil og kontinuerlig skolegang betyder for udsatte børn og unge. En god skolegang i sig selv er en beskyttelsesfaktor for udsathed – også som voksen. Vi ved også, at udsatte børn og unge er særligt sårbare i overgange. Dette gælder både i overgange mellem myndigheder, mellem institutioner og mellem skole eller andet beskæftigelse. Der er derfor et særligt hensyn at tage til, at den unge ikke føler sig overladt til sig selv efter folkeskolens afslutning. Mange af disse unge kan tilmed have større behov for forudsigelighed, hvilket understreger behovet for at kunne forberede dem grundigt på det
næste skridt.

Børnerådet mener ikke, at denne lovændring kan stå alene. Børnerådet anbefaler, at STUK undersøger, hvordan kommunerne kan arbejde med overgangen fra folkeskole til FGU, så ingen unge bliver tabt i skoleskiftet, og at STUK kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne sikrer, at alle unge føler sig forberedte, trygge og inddraget i processen.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Der er behov for tydeligere regler, som indhegner læreres og elevers retssikkerhed ved strengt nødvendige magtanvendelser

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.
Skole og uddannelse

Alle elever på erhvervsuddannelser har ret til et trygt og udviklende uddannelsesmiljø

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne)
Skole og uddannelse

Åbent brev til børne- og undervisningsministeren

Magt løser ikke uro. Det flytter ansvar – fra politikere til børn. Og det belaster de børn, der kigger på. Vi risikerer at stå med uoverskuelige og krævende reparationsopgaver, når tilliden og relationerne i klassefællesskabet skal genoprettes.
Skole og uddannelse

Bente Boserup: Tesfayes forslag om fysisk magt svækker elevernes retssikkerhed

Forslaget om lærernes mulighed for fysisk indgriben i klasselokalet er problematisk. Det optrapper konflikter, svækker retssikkerheden for alle parter og giver kun lærerne flere udfordringer end nu, skriver Bente Boserup.
Skole og uddannelse