Open menu Close menu

Børnerådet er tilfreds med, at ordningen afskaffes, når den ikke fungerer efter hensigten. Vi mener, at det er afgørende, at der snarest muligt findes en anden løsning, så mediering kan tilbydes i det kommende skoleår. Den nye løsning bør tilbyde mulighed for mediering tidligt i sagsforløbet, da det er her, det gavner mest. Løsningen skal være forpligtende for myndighederne, sådan at den enkelte elev oplever, at skolen drager omsorg for og beskytter eleven samtidig med, at sagen mellem skole og elev søges løst.

Det blev aftalt som en del af satspuljeaftalen for 2017-2020, at DCUM skulle tilbyde mediering i sager, der omhandlede skolens håndtering af mobning som et 3-årigt forsøg.
Ministeriet ønsker nu at fjerne muligheden for mediering under DCUM, fordi parterne udtrykker, at medieringen indtræder på et for sent tidspunkt i forløbet. I stedet skal der iværksættes en ny forebyggende indsats i forhold til konflikthåndtering i sager om mobning, herunder udarbejdes et oplæg om understøttelse af kommunerne i forhold til forebyggelse og håndtering af konflikter, så kommunerne kan sætte ind tidligere og til gavn for flere elever.

Børnerådet mener, at kommunerne skal sætte ind tidligere, så det forebygges, at sagen fører til mistrivsel og skoleskift. Her er mediering et helt afgørende værktøj til løsning af konflikten mellem skole og elev/forældre, såfremt de to parter ønsker at deltage. Men det er også afgørende, at kommunen tilbyder redskaber i konflikthåndtering og sikring af forebyggelse af konflikter på hver enkelt skole, før konflikten opstår eller eskalerer. Det er kun ved at højne kendskabet til konflikter og ved at give værktøjerne til at være i konflikten, samt hvordan man som skole dialogmæssigt skal sætte ind, at der kan ske en reel forebyggelse. En forebyggelse, som på sigt kan højne elevernes trivsel og potentielt nedbringe antallet af sager i klageinstansen.

Timingen er afgørende i disse sager: Er sagen på vej til at udvikle sig til en strid mellem eleven/forældrene og skolen, skal mediering tilbydes med det samme. Børnerådet opfordrer til, at tilbuddet om mediering tænkes ind meget tidligt i forløbet, da det potentielt kan medvirke til at løse sagen og dermed spare eleven for et langt sagsforløb. Endvidere vil vi opfordre til, at der findes en ny løsning meget snart, så eleverne ikke står uden mulighed for at blive tilbudt mediering, hvis en sag opstår, når det nye skoleår starter.

Vi er enige i, det vil være nærliggende at tænke DCUM ind i forebyggelsesarbejdet, herunder mediering, fordi DCUM med sin erfaring med udvikling af værktøjer til skolerne og mediering naturligt vil kunne byde ind med særlig indsigt og kompetencer.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Ukrainske børns ret til undervisning og deltagelse ved normalisering af særloven

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Begrænsninger i adgangen til ophold efter Ukrainesærloven og ophævelse af visse særlige vilkår for fordrevne fra Ukraine).
Skole og uddannelse

Ny undersøgelse: Folkeskolen svigter elevernes ret til medbestemmelse

Børnerådet, Danske Skoleelever og UNICEF Danmark offentliggør i dag rapporten Medbestemmelse i undervisningen – fra elevernes perspektiv, som undersøger, hvordan danske skoleelever oplever deres ret til at blive inddraget i undervisningen imødekommes.
Skole og uddannelse

Debatindlæg: Forskere og organisationer i opråb: Straf og sanktioner i skolen hjælper ikke børn – tværtimod

Skolen straffer ikke børn, hvis de ikke kan dividere, for der har vi erkendt, at de har brug for støtte og hjælp. Det samme bør være gældende i forhold til social adfærd, skriver tre skoleforskere, Børnerådet, BUPL og Danske Skoleelever.
Skole og uddannelse

Åbent brev til børne- og undervisningsministeren

Magt løser ikke uro. Det flytter ansvar – fra politikere til børn. Og det belaster de børn, der kigger på. Vi risikerer at stå med uoverskuelige og krævende reparationsopgaver, når tilliden og relationerne i klassefællesskabet skal genoprettes.
Skole og uddannelse