Open menu Close menu

Børnerådet er blevet opmærksom på, at udkast til ny bekendtgørelse om MitID til privatpersoner er sendt i høring. Bekendtgørelsen udstedes som led i overgangen fra NemID til MitID. Bekendtgørelsen indeholder ændringer i børns digitale rettigheder, hvilket berettiger et høringssvar fra Børnerådet. Vi så derfor gerne, at vi, såvel som andre aktører på børneområdet, var på høringslisten. Dette gælder også, når den erhvervsrettede bekendtgørelse sendes i høring, da det kan få betydning for børn, hvilke krav der stilles til de erhvervsdrivende brug af MitID.

I høringsbrevet oplyses, at ”bekendtgørelsen på mange måder er en videreførelse af de regler, som er gældende for NemID til borgere.” Børnerådet havde gerne set, at de konkrete ændringerne var udspecificeret og begrundet i høringsmaterialet for at give høringsparterne de bedste forudsætninger til at afgive kvalificerede inputs.

En væsentlig ændring – set fra Børnerådets side – er, at børn ned til 13 år kan få tildelt et MitID. For NemID er den nedre aldersgrænse 15 år. MitID giver således flere børn mulighed for at logge ind på tjenester via et sikkert log-in. Børnerådet bifalder som udgangspunkt alle tiltag, der kan være med til at fremme børns digitale sikkerhed.

At tildele børn digitale rettigheder er dog ikke altid i barnets interesse. Den seneste General Comment fra FN’s Børnekomité om børns digitale rettigheder minder os om, at:

”States parties should ensure that, in all actions regarding the provision, regulation, design, management and use of the digital environment, the best interests of every child is a primary consideration.”

(1)

 

Om det er I barnets interesse at få MitID fra 13 år, er et kompliceret spørgsmål, der kræver løbende inputs fra mange aktører, herunder børnene selv. Konkret kan Børnerådet blive bekymret for, hvis det bliver den enkelte tjenesteudbyder, der bestemmer aldersgrænsen for brug af deres tjenester samt hvilket sikringsniveau, der gives adgang til.

Den digitale udvikling har fart på, og erfaringer og holdningstilkendegivelser fra aktører og børn forældes med samme hastighed. Skal vi beskytte børn og unge i den digitale verden, kræver det derfor, at der løbende erfaringsudveksles, og at grundlæggende spørgsmål (såsom aldersgrænser) genbesøges jævnligt. Børnerådet står gerne til rådighed, ligesom vi opfordrer til, at andre aktører på børneområdet (som heller ikke har været en del af denne høringsrunde) bliver inddraget for at få belyst spørgsmålet fra flere vinkler. Børnerådet anbefaler også, at det allerede nu planlægges, hvornår og hvordan man vil evaluere på ordningen.

Børnerådets anbefalinger kan opsummeres således:

  • Inddrag så mange aktører som muligt løbende, når der foretages ændringer i børns digitale rettigheder.

  • Spørg børnene, hvad de selv synes. Intet, som besluttes for børn, bør besluttes uden børn.

  • Lav en plan for hvornår og hvordan ordningen, herunder den konkrete aldersgrænse, skal evalueres.

 

Kilder

  1. General comment No. 25 (2021), para. 12 

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)
Børns digitale liv