Open menu Close menu

Indledningsvist vil Børnerådet gerne takke for muligheden for at komme med input til den nye nationale handlingsplan for FN’s Verdensmål.
Flere verdensmål er tydeligt forankret i FN’s Børnekonvention, som er grundstenen i Børnerådets arbejde. Det gælder både verdensmål nr. 1, som handler om afskaffelse af fattigdom, og verdensmål nr. 10, som handler om mindre ulighed. Børnerådet vil i det følgende uddybe, hvordan en bedre skolegang til udsatte børn kan være et middel til både at afskaffe fattigdom og mindske ulighed i Danmark.

Ved udsatte børn forstås i det følgende børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet og/eller får mindst én familierettet eller personrettet forebyggende foranstaltning.

Problem: Ustabil skolegang fastholder børn i fattigdom og medvirker til ulighed

Vi ved fra forskningen, at en god skolegang er en beskyttelsesfaktor for udsathed – også som voksen. Et udsat barn, der har haft gode faglige og sociale oplevelser i skolen, klarer sig senere hen bedre end et udsat barn, der har haft dårlige oplevelser.

Vi ved desværre også, at der er alt for mange børn i den sidste kategori. Vi ser det tydeligst for de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Omkring halvdelen af alle anbragte børn og unge gennemfører end ikke folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Dem, der faktisk gennemfører afgangsprøverne, ligger gennemsnitligt to karakterer lavere end øvrige børn og unge. Derudover har udsatte og anbragte børn markant højere og længere fravær i skolen, og de skifter oftere skole end andre børn

(I)

.

Disse generelle tendenser kan have mange årsager, men fremhæver behovet for et stærkt fokus på at sikre det rette skoletilbud for alle børn for dermed at mindske ulighed og forebygge fattigdom.

Bedre skolegang for børn og unge kan afskaffe fattigdom og ulighed

”Efter, at jeg er kommet herned, har jeg fået indhentet alt det tabte, og de er faktisk stolte af mig hernede på skolen, fordi jeg har gjort det så godt.”

Når vi ved, at en stabil skolegang kan bane vej for en god barndom og et bæredygtigt voksenliv for udsatte børn, er det helt afgørende, at netop skolegang bliver tænkt ind som et nøgleværktøj i arbejdet for at afhjælpe fattigdom og ulighed. En god skolegang kan være præcis den faktor i et udsat barns kaotiske liv, som giver stabilitet nu og her, og som også peger fremad.

I dag er det kun 44 % af udsatte børn, som består folkeskolens afgangsprøve, hvorimod det samme gælder for 91 % af ikke-udsatte børn. Kigger vi på tidligere anbragte, er det kun 23 %, der har fuldført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de har afsluttet folkeskolen. For alle unge er dette tal 73 %

(I)

. Et afgørende skridt i retningen mod at mindske fattigdom og ulighed er derfor en målsætning om, at flere udsatte børn skal have folkeskolens afgangseksamen. Alternativt kan det være en målsætning om, at flere tidligere anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse seks år efter, at de har gennemført folkeskolens afgangsprøve.

Sideløbende med arbejdet med udsatte og anbragte børn må vi ikke miste fokus på de børn, der har andre udfordringer og som også kræver en særlig indsats for at blive fastholdt i deres skolegang. Det kan eksempelvis være børn med fysiske eller psykiske handicaps, børn af forældre med handicaps eller børn med anden etnisk baggrund end dansk. Udsathed kommer i mange former og handler ikke kun om, hvorvidt barnet har en sag hos kommunen eller ej. En anden målsætning kan derfor være at have fokus på, at alle børn, uanset særlige behov og udfordringer, skal have støtte til en god skolegang.

Løsning: »God skolegang først«

Formålet med denne høring er i første omgang at få oplyst hvilke områder, der kan indarbejdes i handleplanen. Men når vi skal tale løsninger, står Børnerådet også gerne til rådighed med forslag. En løsning kan være at sætte »God skolegang først«. Det har Børnerådets formand skrevet en kronik om, der er bragt i Berlingske d. 27. januar 2021

(I)

.

Det er svært at være uenig i, at børn, der ikke har været så heldige i livets lotteri, skal have de bedste forudsætninger for at klare sig selv senere i livet. Vi kan ikke give de udsatte børn deres barndom tilbage. Men vi kan blive bedre til at give dem en fremtid, der ikke indebærer fattigdom og ulighed – til glæde for både dem og den næste generation.

Kilder

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Børnerådet støtter ambitionen om en styrket FGU

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forskellige andre love (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om forberedende grunduddannelse)
Skole og uddannelse

Børns faglige og trivselsmæssige udfordringer kan hverken testes eller straffes væk

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Skole og uddannelse

Debatindlæg: Antifraværs-strategi skal sikre børn og unges ret til undervisning og trivsel

Antallet af børn og unge med langvarigt skolefravær når nye højder. Det er en bunden opgave at få indrettet vores skoler, så alle børn og unge vælger skolen til. Og går det skævt, skal skolen straks stå klar med en hjælpende hånd, så barnet eller den unge kan hjælpes tilbage i fællesskabet.
Skole og uddannelse

Børnerådet bakker op om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering til fordel for en målrettet skole og vejledningsindsats

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (afskaffelse af uddannelsesparathedsvurdering, udvidelse af den sammenhængende plan for vejledning og afskaffelse af krav om studievalgs-portfolio).
Skole og uddannelse