Open menu Close menu

Indledningsvist vil Børnerådet gerne takke for muligheden for at komme med input til den nye nationale handlingsplan for FN’s Verdensmål.
Flere verdensmål er tydeligt forankret i FN’s Børnekonvention, som er grundstenen i Børnerådets arbejde. Det gælder både verdensmål nr. 1, som handler om afskaffelse af fattigdom, og verdensmål nr. 10, som handler om mindre ulighed. Børnerådet vil i det følgende uddybe, hvordan en bedre skolegang til udsatte børn kan være et middel til både at afskaffe fattigdom og mindske ulighed i Danmark.

Ved udsatte børn forstås i det følgende børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet og/eller får mindst én familierettet eller personrettet forebyggende foranstaltning.

Problem: Ustabil skolegang fastholder børn i fattigdom og medvirker til ulighed

Vi ved fra forskningen, at en god skolegang er en beskyttelsesfaktor for udsathed – også som voksen. Et udsat barn, der har haft gode faglige og sociale oplevelser i skolen, klarer sig senere hen bedre end et udsat barn, der har haft dårlige oplevelser.

Vi ved desværre også, at der er alt for mange børn i den sidste kategori. Vi ser det tydeligst for de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Omkring halvdelen af alle anbragte børn og unge gennemfører end ikke folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Dem, der faktisk gennemfører afgangsprøverne, ligger gennemsnitligt to karakterer lavere end øvrige børn og unge. Derudover har udsatte og anbragte børn markant højere og længere fravær i skolen, og de skifter oftere skole end andre børn

(1)

.

Disse generelle tendenser kan have mange årsager, men fremhæver behovet for et stærkt fokus på at sikre det rette skoletilbud for alle børn for dermed at mindske ulighed og forebygge fattigdom.

Bedre skolegang for børn og unge kan afskaffe fattigdom og ulighed

”Efter, at jeg er kommet herned, har jeg fået indhentet alt det tabte, og de er faktisk stolte af mig hernede på skolen, fordi jeg har gjort det så godt.”

Når vi ved, at en stabil skolegang kan bane vej for en god barndom og et bæredygtigt voksenliv for udsatte børn, er det helt afgørende, at netop skolegang bliver tænkt ind som et nøgleværktøj i arbejdet for at afhjælpe fattigdom og ulighed. En god skolegang kan være præcis den faktor i et udsat barns kaotiske liv, som giver stabilitet nu og her, og som også peger fremad.

I dag er det kun 44 % af udsatte børn, som består folkeskolens afgangsprøve, hvorimod det samme gælder for 91 % af ikke-udsatte børn. Kigger vi på tidligere anbragte, er det kun 23 %, der har fuldført en ungdomsuddannelse seks år efter, at de har afsluttet folkeskolen. For alle unge er dette tal 73 %

(2)

. Et afgørende skridt i retningen mod at mindske fattigdom og ulighed er derfor en målsætning om, at flere udsatte børn skal have folkeskolens afgangseksamen. Alternativt kan det være en målsætning om, at flere tidligere anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse seks år efter, at de har gennemført folkeskolens afgangsprøve.

Sideløbende med arbejdet med udsatte og anbragte børn må vi ikke miste fokus på de børn, der har andre udfordringer og som også kræver en særlig indsats for at blive fastholdt i deres skolegang. Det kan eksempelvis være børn med fysiske eller psykiske handicaps, børn af forældre med handicaps eller børn med anden etnisk baggrund end dansk. Udsathed kommer i mange former og handler ikke kun om, hvorvidt barnet har en sag hos kommunen eller ej. En anden målsætning kan derfor være at have fokus på, at alle børn, uanset særlige behov og udfordringer, skal have støtte til en god skolegang.

Løsning: »God skolegang først«

Formålet med denne høring er i første omgang at få oplyst hvilke områder, der kan indarbejdes i handleplanen. Men når vi skal tale løsninger, står Børnerådet også gerne til rådighed med forslag. En løsning kan være at sætte »God skolegang først«. Det har Børnerådets formand skrevet en kronik om, der er bragt i Berlingske d. 27. januar 2021

(3)

.

Det er svært at være uenig i, at børn, der ikke har været så heldige i livets lotteri, skal have de bedste forudsætninger for at klare sig selv senere i livet. Vi kan ikke give de udsatte børn deres barndom tilbage. Men vi kan blive bedre til at give dem en fremtid, der ikke indebærer fattigdom og ulighed – til glæde for både dem og den næste generation.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Ukrainske børns ret til undervisning og deltagelse ved normalisering af særloven

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Begrænsninger i adgangen til ophold efter Ukrainesærloven og ophævelse af visse særlige vilkår for fordrevne fra Ukraine).
Skole og uddannelse

Der er behov for tydeligere regler, som indhegner læreres og elevers retssikkerhed ved strengt nødvendige magtanvendelser

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.
Skole og uddannelse

Alle elever på erhvervsuddannelser har ret til et trygt og udviklende uddannelsesmiljø

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne)
Skole og uddannelse

Åbent brev til børne- og undervisningsministeren

Magt løser ikke uro. Det flytter ansvar – fra politikere til børn. Og det belaster de børn, der kigger på. Vi risikerer at stå med uoverskuelige og krævende reparationsopgaver, når tilliden og relationerne i klassefællesskabet skal genoprettes.
Skole og uddannelse