Børne- og Undervisningsministeriet har sendt udkast til ny bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen i høring. Udgangspunktet i forslaget er, at eksisterende foranstaltninger og sanktioner over for eleverne skrives tydeligere frem og præciseres.
I dette høringssvar kommer Børnerådet med følgende anbefalinger og pointer:
- Foranstaltninger og sanktioner, som eksempelvis hjemsendelse af en elev, skal ledsages af socialpædagogiske indsatser. Barnet vil altid opleve det som et stort indgreb at blive udelukket fra fællesskabet eller overført til anden undervisning.
- Det skal fremgå tydeligt i hvilke tilfælde, elevens digitale adfærd i fritiden har direkte virkning på skolens orden. Desuden skal elevens ytringsfrihed altid respekteres.
- Den nuværende vejledning til bekendtgørelsen, som er fra 1995, bør opdateres, så den kan bruges som et reelt værktøj i situationer, hvor elever ikke overholder ordensbestemmelserne.
Børnerådet kommenterer i det følgende på udkastet til den nye bekendtgørelse.
Sanktioner skal ledsages af socialpædagogiske indsatser og dialog med forældre
Børnerådet bifalder, at § 5 lægger op til dialog og samarbejde med elevens forældre i tilfælde af, at en elev bliver hjemsendt resten af skoledagen. Hjemsendelse bør dog altid være sidste udvej. Det må aldrig være en let måde at forsøge at håndtere en kompleks problemstilling, der fx kalder på en socialpædagogisk indsats.
Omsorgspligt og opfølgning bør skrives frem
§ 9 beskriver, hvordan en elev omgående kan udelukkes for resten af skoledagen, hvis eleven udøver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Børnerådet undrer sig særligt over udtrykket ”vold mod sig selv”, som før stod i § 10, stk. 1, og som nu er skrevet ind i § 9. For det første er det uklart, hvad udtrykket dækker over. For det andet mener vi, at det bør få en selvstændig plads i bestemmelsen, da der kan være stor forskel på, om et barn udøver vold mod sig selv eller mod andre - særligt hvad angår årsagerne og den indsats, der skal iværksættes efterfølgende. Hvis eleven er til fare for sig selv, er det altid udtryk for noget dybereliggende, som skolen og forældrene i fællesskab skal tage hånd om hurtigt. Årsager som fx mobning, selvskadende adfærd eller alvorlige hændelser i familien skal overvejes.
Børnerådet havde gerne set ministeriets overvejelser til indholdet af bestemmelsen, og hvad der lægger til grund for ændringerne. Børnerådet vil desuden påpege, at der er en risiko for, at børn, som udøver vold mod sig selv eller sine omgivelser, kan have handicaps, diagnoser eller andre udfordringer og særlige behov. Ofte er der tale om børn, som er impulsstyrede og har uhensigtsmæssig adfærd som følge af alvorlige grundlæggende udfordringer. Det kræver derfor ekstra agtpågivenhed over for barnet, når en hændelse opstår, så der ydes den rette omsorg og hjælp til barnet. Omsorgspligten kan med fordel skrives ind i bestemmelsen. I alle tilfælde skal opfølgning på en hændelse med et barn være en naturlig del af forløbet, hvilket bør fremgå af bestemmelsen.
Konkrete kriterier for digital adfærd og ytringsfrihed skal tydeliggøres
I § 3, stk. 2 er det tilføjet, at skolen kan iværksætte foranstaltninger, hvis elevens digitale adfærd i fritiden har direkte virkning på skolens orden. Her mener Børnerådet, at der bør være konkrete kriterier for, hvornår og hvilken digital adfærd der er tale om. Er der tale om mobning, trusler eller noget tredje? Samtidig savner Børnerådet, at det fremgår tydeligt, at elevens ytringsfrihed som udgangspunkt altid skal respekteres. Børnerådet opfordrer derfor til, at der tilføjes en tydeliggørelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincippet, så bestemmelsen kun bliver anvendt med passende foranstaltninger, hvor der bliver taget hånd om den eller de pågældende elever.
Vejledningen til bekendtgørelsen skal opdateres
Børnerådet opfordrer til, at vejledningen til bekendtgørelsen bliver opdateret, så den kan bruges som et reelt værktøj i situationer, hvor elever ikke overholder ordensbestemmelserne. Den gældende vejledning er fra 1995 og må formodes at være forældet. En opdateret vejledning kan muligvis bidrage til at klæde skolerne endnu bedre på i håndteringen af komplekse sager. En tydeliggørelse af ansvar og roller er i den forbindelse essentiel og vil kunne hjælpe både fagpersonale, ledelse og forældre til at få overblik over regelgrundlaget. Der har over de sidste mange år været eksempler på, at forvaltningslovens regler ikke er blevet overholdt, når skoler har skullet træffe afgørelser om elever, hvilket Folketingets Ombudsmand også har haft fokus på.
Hellere pædagogiske værktøjer end en udvidelse af perioden for udelukkelse af eleven
Så vidt Børnerådet kan se, sker der med forslaget også en udvidelse af § 6, stk. 1, nr. 4, som ikke fremhæves i høringsbrevet. Dette betyder, at muligheden for udelukkelse af en elev fra undervisningen udvides fra i indtil en uge til op til 10 skoledage. Børnerådet undrer sig over begrundelsen for dette. Børnerådet er bekymret for, om det vil understøtte en praksis for hjemsendelse i stedet for hjælp og støtte til de børn, der har brug for det. Vi så hellere en anvendelse af pædagogiske værktøjer med henblik på at fastholde eleven i undervisningen og fællesskabet, så eleven ikke hægtes af fagligt og socialt og dermed fastholdes i en udsat position.
Afsluttende bemærkninger
Børnerådet ser meget gerne, at vigtigheden af inddragelse af en socialpædagogisk indsats bliver tydeliggjort i bekendtgørelsen. Det er centralt, idet de nye ændringer i bekendtgørelsen er indgreb over for barnet i en svær situation. Vi foreslår derfor følgende tilføjelse i § 18, som er fremhævet med kursiv.
§ 18. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, herunder i alle tilfælde af gentagne hjemsendelser eller alvorlige reaktioner som klasseskift mm., skal skolens leder inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller inddrage de sociale myndigheder.