Omfattende ændringer i det familieretlige system sikrer ikke børns rettigheder tilstrækkeligt

10-09-2018

Børnerådet skal bringe en berigtigelse:

Børnerådet har i sit høringssvar om det nye familieretlige system af 24.08.2018 angivet, at der kræves forældresamtykke, før barnet kan indkaldes til børnesamtale. Dette er ikke korrekt. Barnet har som udgangspunkt ret til at blive hørt ved en børnesamtale.

Børnerådet skal derfor anmode om, at alle interessenter ser bort fra dette afsnit i høringssvaret.
Børnerådets elektroniske udgave af svaret er opdateret, så det pågældende afsnit ikke længere fremgår, og vi opfordrer alle, der har udgaver liggende, til at tilføje berigtigelsen, så det tydeligt fremgår, at afsnittet er baseret på en fejlantagelse eller slette afsnittet.

Ændringer i forbindelse med et nyt familieretligt system

Børne- og Socialministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København

24.08.2018
J.nr. 3.6.15/amc

Generelt

Børnerådet finder det positivt, at det er blevet tilstræbt at lave et enstrenget system. Vi kan dog være i tvivl om, hvorvidt det vil opleves som ét system, når der stadig er tale om et system, hvor der reelt er to enheder, der behandler sager. Vi vil gerne understrege, at det er i barnets interesse, at forløbet er så enkelt og smidigt som overhovedet muligt.

Børnerådet har med tilfredshed noteret sig, at der er blevet lyttet til forslaget om at sikre en tovholder for barnet. Forhåbentlig vil børnene, der kommer i kontakt med systemet, opleve gennemsigtighed samt opleve, at de ved, hvem der er deres kontaktperson, og hvordan de skal kontakte den person, hvis de får brug for yderligere hjælp.

Den nye formålsparagraf i forældreansvarsloven, som sætter hensynet til barnets bedste og barnets trivsel og beskyttelse i første række, er som udgangspunkt særdeles positiv. Børnerådet ser frem til at se den udmøntet, særligt når barnets perspektiv indhentes, og når der træffes afgørelser om samvær.

Når der efter lovforslaget bliver tale om et retssystem, hvor børn medvirker til sagens oplysning, kræver det ekstra opmærksomhed, da børn nemt lider overlast i et voksensystem. Det er Børnerådets forhåbning, at den særlige børneenhed vil løfte opgaven med at tage hånd om børnene på den mest skånsomme og omsorgsfulde måde.

Det er hensigtsmæssigt, at der i systemet er et øget fokus på en styrkelse af behandlingen af sager for familier præget af vold. Det er nødvendigt at øge beskyttelsen af de børn, som er impliceret i disse sager.

Børnerådet vil fremhæve, at det skal prioriteres, at systemet gøres i stand til at rumme og tage hånd om alle børn, fra de helt små børn til teenagerne.

Særligt

Inddelingen i tre spor virker umiddelbart fornuftig. Det er Børnerådets håb, at systemet vil være fleksibelt nok og reagere hurtigt nok ved for eksempel vold i familien, så børnene ikke lider unødig overlast, og at det dermed undgås, at der sker fornyede overgreb. Når der er bekymring for barnets trivsel i en sag i det røde spor, bør der tænkes i særlige foranstaltninger udover en hurtig dom i Familieretten. En hurtig dom er påkrævet, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig. Der behøves en massiv indsats over for familien, når der er tale om børn, hvis familie er kendetegnet ved komplekse problemer. Her vil en dom sandsynligvis ikke bidrage til at løse de øvrige problemer, og det er derfor afgørende, at det under sagen prioriteres, at øvrige myndigheder arbejder med familien, og at der er etableret samarbejde mellem myndighederne.

Tilbud om rådgivning og konflikthåndtering
Den udbyggede ordning om tidligt tilbud om rådgivning til forældrene og intentionen om et så hurtigt og kort forløb som muligt er tilfredsstillende i den forstand, at for børnenes skyld skal sagerne ikke trækkes i langdrag. Modsat skal der tages højde for, at konflikterne ofte har været længe undervejs og derfor kræver tid at løse. Løsningerne skal helst være langtidsholdbare. Disse overvejelser skal de ansvarlige medarbejdere og ledelsen altid foretage.

Effektuering af samvær
Lovforslaget indfører en ændring omkring situationen, der opstår, når et barn tilbageholdes fra samvær af den ene forælder, og der træffes afgørelse om udlevering af barnet. Efter forslaget er det ikke længere barnet, som skal flyttes med magt, men derimod forælderen, der skal frihedsberøves i en kort periode, mens barnet opholder sig et andet sted. Børnerådet forestiller sig, at det må være svært i praksis at holde barnet væk fra den forælder, der tilbageholder det. Da forælderen af åbenlyse grunde oftest opholder sig tæt på barnet.

Børneenheden
Oprettelsen af en ny børneenhed er særdeles positivt. I den forbindelse finder Børnerådet, at det er essentielt, at der afsættes ressourcer til at finde de bedst egnede personer og kompetencer til at besætte stillingerne heri.

Børnesamtalen
Børnerådet vil gerne påpege, at det er afgørende, at det enkelte barn får muligheden for samtaler over flere omgange. Svære forhold i livet tager som regel tid, og ved at have fleksible tidsrammer er der mulighed for mere stabile og langtidsholdbare løsninger. Det samme gør sig gældende efter afgørelse i Familieretten: Her bør barnet have mulighed for opfølgende samtaler.
Endvidere skal orientering af barnet prioriteres løbende i begge enheder, så barnet ved, hvad der skal ske, og hvad hans/hendes rolle er.

Kommunens initiativret
Indførelsen af kommunernes initiativret er positivt nyt. Dermed lægges der op til bedre samarbejde mellem de to myndigheder. Dette er helt afgørende for de sager, hvor der parallelt kører en socialsag, og hvor barnets udvikling og trivsel kan være i fare, og der nødvendigvis må tildeles en særlig opmærksomhed fra begge myndigheder og tilstræbes, at barnets behov mødes i en helhedsorienteret indsats både familie- og socialretligt. Kommunens indgående kendskab til barnet og familien skal altid kunne anvendes i den familieretlige sag.

Barnets initiativret
Børnerådet mener, at barnets initiativret har brug for en opgradering, så den kommer til at rumme en reel mulighed for at påvirke samværsordningen til en ordning, som er bedst for barnet. Efter lovforslaget er der stadig kun ret til at få forældrene indkaldt til et møde, der er derimod ikke ret til at få ordningen ændret.
Hvad angår sager i det grønne spor er det essentielt, at der tænkes i oplysning om initiativretten over for børn fra denne gruppe, da disse børn som udgangspunkt ikke kommer i kontakt med det familieretlige system, men hvor forældrene kan have aftalt en ordning, som barnet ikke er tilfreds med, og som ikke er til barnets bedste.
Helt generelt vil en kommunikationsstrategi over for børnene være særdeles velkommen, så de oplyses bedst muligt om de tilbud, det nye system udbyder.

3-måneders refleksionsperioden
Der er formentlig mange, der kan få gavn af 3-måneders refleksionsperioden, da den kan give ro i en turbulent tid. Modsat kan den skabe yderligere pres, såfremt der er konflikt om samværet, og der straks søges om samvær. Børnerådet er spændt på at se, hvordan perioden i praksis vil påvirke børnene.
Børnerådet vil gøre opmærksom på, at 3-måneders refleksionsperioden forskelsbehandler børn af ugifte forældre, da disse forældre ikke skal gennemgå en refleksionsperiode. Det må siges at være uhensigtsmæssigt.

Hvad angår intentionen om at dele børnepenge lige mellem forældrene, så bør det overvejes, at I de sager, hvor forældrene allerede har fundet en ordning, kan det skabe konflikt, at børnepengene nu skal deles. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at der med ændringen gives forældre et økonomisk incitament til at tage sagen op igen, særligt hvis forælderen har stram økonomi.
I den forbindelse må ligestilling af forældrene aldrig ske på bekostning af barnets trivsel.

Afsluttende bemærkninger

Helt overordnet mener Børnerådet, at der i forbindelse med oprettelsen af det nye familieretlige system skal ske grundige overvejelser før ansættelsen af medarbejdere. Herunder kan nævnes, at for at tiltrække den rette faglighed, er det nødvendigt at aflønne passende, og der bør søges de bedst kvalificerede medarbejdere med de kompetencer, der modsvarer behovet i de enkelte stillinger og teams. Endvidere skal der afsættes midler til faglig videreudvikling og supervision, så der sikres en kultur, der bygger på menneskelig indsigt og erfaring samt høj børnesagkyndig/psykologfaglig kompetence. Fagpersonalet, der har med børnene at gøre, skal endvidere have specialviden om børn og konflikter, herunder også de små børn.

Der bør være tilstrækkeligt med familieretshuse og familieretter, så de geografiske afstande minimeres, særligt for børnenes skyld, så de for eksempel ikke skal køres flere timer for at deltage i en børnegruppe. Der skal tænkes i tilgængelighed.

Børnerådet ønsker at understrege, at der skal prioriteres en særlig opmærksomhed på tildelingen af midler til det nye familieretlige system. Hidtil har det familieretlige område været påvirket af besparelser efter besparelser. At genoptage den linje på et senere tidspunkt vil være katastrofalt for de børn og familier, som har behov for rådgivning, støtte og en helhedsorienteret indsats.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef