Open menu Close menu

Med lovforslaget skal elever i børnehaveklasser på skoler, hvor flere end 30 % af eleverne kommer fra udsatte boligområder, bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Mange børn har sproglige udfordringer, og Børnerådet hilser det velkomment, at der er fokus på børns sprogformåen ved skolestart. Børn med disse problemer kommer fra sprogsvage etnisk danske hjem, hjem hvor forældrene er rejst til Danmark fra Østeuropa for at finde beskæftigelse, det er børn med anden etnisk baggrund, børn med medfødte vanskeligheder etc. Et generelt tiltag baseret på faglighed for at hjælpe disse børn ville være både relevant og hensigtsmæssigt. Med det foreliggende finder Børnerådet det problematisk, besynderligt og tangerende diskrimination, at børn udvalgt alene på baggrund af boligområde skal omfattes af nye krav om undervisning og prøve. Hertil kommer, at sprogprøven, som muligvis i sig selv kunne fremme målet, får sanktioner i form af udsat skolestart, hvis den ikke bestås med et tilfredsstillende resultat. Hermed forspildes muligheden for at formidle sprogundervisning og -prøve som et motiverende tilbud om at indhente det forsømte til fordel for gold tvang.

Børnerådet kan ikke tilslutte sig denne del af forslaget.

Videre foreslås det, at forældres ansvar for deres børns skolegang styrkes ved, at der indføres en objektiv pligt for skolelederen til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt en elev har ulovligt skolefravær på 15 % eller mere inden for et kvartal. Herefter skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.

Børnerådet finder denne ændring uhensigtsmæssig af flere årsager. For det første er Rådet af den opfattelse, at forældres ansvar støttes bedst via dialog og ikke ved hjælp af tvang og økonomiske sanktioner. Til dette er det også vigtigt at påpege, at der ikke eksisterer tilfredsstillende dokumentation for, at straffende foranstaltninger over for forældre kan fremme forældreansvar i en positiv retning. Derimod peger forskning på, at sanktioner over for forældre i de hårdest belastede familier kan føre til forværring af familieforholdene, fx ved at forældre støder deres børn fra sig, og til yderligere marginalisering af familierne (jvf. Ungdomskommissionens Betænkning nr. 1508 om Indsatsen mod ungdomskriminalitet - mindretalsudtalelse om forældreansvar, punkt 7.5.12.).

Heller ikke dette forslag kan Børnerådet tilslutte sig.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Der er behov for tydeligere regler, som indhegner læreres og elevers retssikkerhed ved strengt nødvendige magtanvendelser

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.
Skole og uddannelse

Alle elever på erhvervsuddannelser har ret til et trygt og udviklende uddannelsesmiljø

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne)
Skole og uddannelse

Åbent brev til børne- og undervisningsministeren

Magt løser ikke uro. Det flytter ansvar – fra politikere til børn. Og det belaster de børn, der kigger på. Vi risikerer at stå med uoverskuelige og krævende reparationsopgaver, når tilliden og relationerne i klassefællesskabet skal genoprettes.
Skole og uddannelse

Bente Boserup: Tesfayes forslag om fysisk magt svækker elevernes retssikkerhed

Forslaget om lærernes mulighed for fysisk indgriben i klasselokalet er problematisk. Det optrapper konflikter, svækker retssikkerheden for alle parter og giver kun lærerne flere udfordringer end nu, skriver Bente Boserup.
Skole og uddannelse