Som følge af Folkeskolereformen i 2013 er undervisning i Børnekonventionen nu en del af vejledningen og læseplanen i samfundsfag, mens børns rettigheder er inkluderet i de Fælles Mål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisning i menneskerettigheder er ligeledes inkluderet i de Fælles Mål i historiefaget.
Med det nærværende forslag til bekendtgørelse udgår færdigheds- og vidensmålene af de bindende rammer i Fælles Mål i folkeskolen. Mens dette for de fleste måls vedkommende kan have god mening, er der imidlertid altså den effekt af ændringen, at undervisning i menneskeretsområdet, herunder børns rettigheder, dermed ikke længere er et obligatorisk læringsmål.
Dette finder Børnerådet uhensigtsmæssigt og i dårlig overensstemmelse med de danske forpligtelser over for FN's Børnekonvention, særligt art. 42. Det er veldokumenteret, senest i Gallups undersøgelse for Institut for Menneskerettigheder og Unicef Danmark i oktober 2017, at danske børns viden om og kendskab til menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ikke har et tilfredsstillende omfang. Der er altså brug for at styrke indsatsen på dette område, ikke at svække den, som det vil ske, hvis undervisning her ikke længere er et obligatorisk mål.
Børnekomiteen noterer i oktober i år i Concluding Observations til Danmark (se pkt. 37), at undervisningen i menneskerettigheder blev styrket med skolereformen. Komiteen anbefaler imidlertid samtidig, at Danmark styrker menneskerettighedsundervisningen på alle uddannelsesområder, herunder specifikt, at Danmark undlader at gøre menneskerettighedsuddannelse til et vejledende læringsmål i stedet for et obligatorisk læringsmål.
Børnerådet foreslår på denne baggrund, at undervisningen i folkeskolen i menneskerettigheder, herunder FN's Børnekonvention, styrkes. Dette kan foregå ved at gøre menneskerettigheder til en del af Fælles Mål for klassetrinene, fx i danskundervisningen og senere i samfundsfag i udskolingen.