Med lovforslaget ønsker regeringen at gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde og samtidig sikre, at kontanthjælpsmodtagere opfylder deres rådighedsforpligtelse. Regeringen skønner således, at lovforslaget vil styrke beskæftigelsen med 700 personer, når det er indfaset.
Børnerådet mener imidlertid ikke, at beskæftigelsesgevinsten på 700 fuldtidspersoner tilnærmelsesvis står mål med de konsekvenser, lovforslaget vil få for børn, der lever i en af de mange familier, der bliver ramt af forslaget.
På den baggrund advarer Børnerådet regeringen mod at gennemføre lovforslaget.
Det nye kontanthjælpsloft og 225-timersreglen
Kontanthjælpsloftet forventes at berøre ca. 24.100 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf ca. 75 % er forsørgere:
- Omtrent 13.000 af dem er enlige forsørgere, og de får i gennemsnit mindsket deres rådighedsbeløb med kr. 22.200 om året svarende til kr. 1.850 pr. måned. Der er således tale om en reduktion af rådighedsbeløbet på 20-30 % alt efter størrelsen på huslejens størrelse.
- Derudover berøres ca. 5.400 samlevende forsørgere, der gennemsnitligt får mindsket deres rådighedsbeløb med kr. 2.800 pr. par om måneden.
Også forslaget om at indføre den såkaldte 225-timersregel vil få stor betydning for de forsørgere, der rammes af reglen. I udkastet til lovforslaget nævnes det således, at 7.300 ugifte kontanthjælpsmodtagere gennemsnitligt vil miste kr. 11.500 på årsbasis.
I udkastet vurderes det desuden, at 670 ægtepar vil miste kr. 162.000 om året, svarende til den ene parts kontanthjælp.
Forslaget vurderer ikke, hvor stor en del af disse ugifte eller ægtepar, der er forsørgere. Det er dog en realistisk vurdering, at nogle af de forsørgere, der rammes af kontanthjælpsloftet også vil blive ramt af 225-timersreglen.
Der lægges i lovforslaget vægt på (s. 13), at kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke beskæres. Her vil Børnerådet påpege, at det er uvæsentligt, hvilke dele af forsørgernes ydelser, der beskæres. Der er de facto tale om et lovforslag, der primært rammer forsørgere og deres børn jf. regeringens egne tal.
Børnerådet stiller sig stærkt kritisk over for det fremsatte lovforslag, der vil medføre alvorlige reduktioner af børnefamiliernes rådighedsbeløb. En sådan reduktion vil gøre livet sværere for mange børn af kontanthjælpsmodtagere. Det er dybt problematisk – ikke mindst fordi børn af kontanthjælpsmodtagere i forvejen er i fare for at opleve fattigdom i deres barndom.
Indsatsen mod fattigdom i Danmark bør prioriteres højere
Siden 2009 er de fattige i Danmark blevet fattigere. De børn, der befinder sig under fattigdomsgrænsen, lider flere materielle, sociale og kulturelle afsavn i dag, end de tidligere har gjort. Det viser undersøgelser fra SFI og UNICEF. Det er en negativ udvikling, som regeringen bør modarbejde aktivt.
Børnerådet mener, at alle børn har ret til et godt børneliv med trivsel, læring og udvikling. Med gennemførslen af dette lovforslag kommer man længere væk fra dette mål.
Børnerådet efterspørger derfor en større forståelse for de konsekvenser, et liv i fattigdom har for et barn. Børnerådet har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at børn i økonomisk trængte familier generelt trives ringere end jævnaldrende fra middelklassefamilierne og velstillede familier. De dyrker fx færre fritidsaktiviteter, har det psykisk dårligere, har en lavere livstilfredshed og er oftere ensomme. Der er med andre ord stor risiko for et markant ringere børneliv med, når forældrene er økonomisk trængte.
Samtidig er der en reel risiko for, at man reproducerer den negative sociale arv hos en større gruppe af børn. Forskning har vist, at chancen for at et barn består 9. klasses afgangsprøve, falder drastisk, når barnet lever bare ét år i fattigdom. Det er allerede nu problematisk, at ca. 70 % af de fattige børn kommer fra hjem, hvor de voksnes højest fuldførte uddannelse er grundskolen. Hvis flere forældre bliver fattige som følge af det nye kontanthjælpsloft og 225 timers-reglen, vil risikoen for at flere fattige børn ikke består 9. klasses afgangsprøve blive større. Flere børn afskæres på denne måde fra muligheden for, gennem uddannelse, at skabe et bedre voksenliv for sig selv.
Børnerådet stiller sig derfor kritisk over for dette lovforslag, fordi det ikke tager tilstrækkeligt hensyn til barnets rettigheder, særligt jf. Børnekonventionens artikel 27, der slår fast, at barnet har ret til en levestandard, der sikrer barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Samtidig mener Børnerådet, at artikel 3 om barnets tarv, skal vægtes i al lovgivning, der har indflydelse på børn og unges muligheder for at leve et godt og trygt børneliv. Det er ikke rådets opfattelse, at det er sket i dette tilfælde, når mange børn potentielt hæmmes i deres udvikling og udfoldelse – i kraft af deres forældres mistede indtægt.
Fire ugers ferie til kontanthjælpsmodtagere
Hvis forslaget gennemføres, får kontanthjælpsmodtagere ret til fire ugers ferie i stedet for fem uger, og muligheden for at holde sammenhængende ferie begrænses til maksimalt to uger. I Børnerådets undersøgelser blandt børn og unge, er det gennemgående, at børnene efterspørger tid med deres forældre. Der er i forvejen for mange børn, der ikke har tilstrækkelig ferie fra deres daginstitutioner – det er et problem, som lovforslaget efter Børnerådets opfattelse vil forstærke.
Rådet mener ikke, det er rimeligt, at nogle børn får mindre ferie sammen med deres forældre, blot fordi disse børns forældre er kontanthjælpsmodtagere. Ferieloven giver lønmodtagerne ret til fem ugers ferie om året – deres børn har med andre ord mulighed for en uges ferie mere med deres forældre. Børnerådet mener ikke, der tages tilstrækkelig hensyn til børn af kontanthjælpsmodtagere, når deres rådighedsforpligtelse skærpes i den form, som lovforslaget lægger op til.
Børnerådet kan med udgangspunkt i ovenstående ikke tilslutte sig hverken forslaget om et nyt kontanthjælpsloft, en 225-timersregel eller fire ugers ferie til kontanthjælpsmodtagere.