Skilsmissebørn skal tilbydes støtte, rådgivning og samtaler

Børnerådet kommenterede i oktober 2014 forslag til ændring af forældreansvarsloven m.m. vedr. imødegåelse af samarbejdschikane. Se venligst bl.a. rådets kommentar om automatisk erstatningssamvær her: Høringssvar: For barnets skyld skal forældre tilbydes hjælp og støtte til samarbejde.

Generelt finder rådet, at såvel bekendtgørelse som vejledning er præget af upræcise og vage formuleringer om støtte, rådgivning og samtaler, som tilbydes børn, der oplever forældrenes skilsmisse. Børnerådet anerkender de gode intentioner, men finder, at der mangler angivelser af målsætning, varighed, rammer, indgangsveje og midler til en konkretisering af tilbuddene, også hvad angår spørgsmålet om formidling af disse tilbud til forældre og børn. Til dette billede hører også, at forældre tilbydes rådgivning, men ikke terapi, uden at forskelle og ligheder på de to typer af tilbud defineres.

Særligt til de enkelte bestemmelser finder rådet formuleringen om varigheden af kontaktbevarende samvær i bekendtgørelsens § 10 uhensigtsmæssig. De nævnte varigheder fremstår her som en absolut størrelse, hvor det tydeligt af vejledningens pkt. 5.2.5. og 13.2. fremgår, at der er tale om minimumsangivelser. Den læser, der alene ser bekendtgørelsen, vil her være dårligt hjulpet, og teksten bør tydeliggøres.

I bekendtgørelsens § 16 om obligatorisk deltagelse i vejledningsmøde bør det af sidste punktum fremgå tydeligt, at statsforvaltningen rent faktisk også vil træffe afgørelse.

Vejledningens pkt. 3.6.3.1.1. om Udkørende børnesagkyndig rådgivning indeholder en formulering om, at statsforvaltningen skal være flexibel med hensyn til, hvor og hvornår rådgivningen gennemføres.
Børnerådet minder om, at flexibilitet forudsætter tilstedeværelsen af tilgængelige og rimelige ressourcer. Dette synes at være et gennemgående problem i Statsforvaltningens virke.